Kuppet i 2003: Da Lolland blev delt
Sakskøbing vendte ryggen til, længe inden Kommunalreformen
Vil du høre fortællingen fra 2 studieværter? Gå til amilago Radio
Hvorfor er øen Lolland delt i to administrative enheder? Svaret skal ikke findes i geologien eller den fysiske geografi, men i en middag en juniaften i 2003, hvor en snarrådig borgmester, frygten for social deroute og en kamp om magten tegnede et nyt danmarkskort, længe før blækket var tørt på Christiansborg for ”Kommunalreformen 2007”.
Da Strukturreformen trådte i kraft den 1. januar 2007, vågnede borgerne i Sakskøbing og Nysted op i en ny virkelighed. De var ikke længere en del af det politiske fællesskab på Lolland, men var blevet indlemmet i den nye stor-kommune Guldborgsund sammen med naboerne på Falster. For den uindviede kan det virke som en administrativ detalje, men historien om, hvordan Sakskøbing endte i armene på Nykøbing Falster frem for Maribo og Nakskov, er en fortælling om hurtigt fodarbejde, lokalpatriotisme og benhård realpolitik.
Det er historien om “Strukturreformens smidigste fusion” i øst, der efterlod et politisk kaos i vest.
Anslaget: Middagen der ændrede alt
Fakta:
Historien tager sin begyndelse længe før, Strukturreformen officielt blev en realitet.
Mens Strukturkommissionen i København stadig arbejdede på deres anbefalinger, og landets borgmestre nervøst afventede deres skæbne, tog Sakskøbings socialdemokratiske borgmester, Kaj Petersen, sagen i egen hånd.
Datoen var den 6. juni 2003.
Det var en fredag aften, og Kaj Petersen havde sammen med sin hustru Yvonne inviteret fem andre borgmestre med ægtefæller til middag hjemme i privaten.
Gæstelisten var nøje udvalgt: Det var borgmestrene fra Nysted, Nørre Alslev, Stubbekøbing, Sydfalster og Nykøbing Falster.
Hensigten var, under “afslappede former”, at afprøve mulighederne for et fremtidigt samarbejde.
Men middagen udviklede sig til noget langt mere end en høflig passiar. Da gæsterne forlod Kaj Petersens hjem langt ud på natten, var de nået til enighed om en plan, der skulle vise sig at blive endelig: Dannelsen af en ny storkommune på tværs af Guldborg Sund.
Analyse og Spekulation:
Man kan kalde det et politisk kup.
Ved at handle så tidligt – et helt år før Strukturreformen blev vedtaget i Folketinget i juni 2004 – satte Kaj Petersen sig i førersædet.
Motivet synes klart: Han ville undgå en “tvangsløsning” dikteret fra København.
Det er velkendt, at Thorkild Simonsen, reformens “opmand”, senere indrømmede, at han helst havde set en model, hvor hele Lolland og Falster blev samlet i én gigantisk ø-kommune.
Ved at smede alliancen over en middag i 2003, gjorde Sakskøbing og de øvrige kommuner sig immune over for ydre pres.
De skabte et fait accompli. De præsenterede en løsning, der var så færdigbagt, at den var umulig at pille fra hinanden, da reformens bølge først ramte landet.
Det var Kaj Petersens hurtige initiativ, der effektivt forhindrede en samlet Lolland-Falster model.
Geografien og det funktionelle fællesskab
Fakta:
Men hvorfor søgte Sakskøbing og Nysted mod øst?
Hvis man kigger på kortet, ligger Sakskøbing solidt plantet på det østlige Lolland. Argumentet for fusionen med Falster-kommunerne var primært funderet i borgernes dagligdag.
Kilderne peger entydigt på, at borgerne i både Sakskøbing og Nysted orienterede sig mod Nykøbing Falster.
Det var her, det store sygehus lå. Det var her, uddannelsesinstitutionerne var placeret, og det var her, handlen foregik. Nykøbing Falster fungerede reelt som “hovedstad” for det østlige Lolland, og Guldborg Sund var ikke en barriere, men et bindeled.
Der var, som det beskrives i Trap Danmark, en “god sammenhæng” i den nye storkommune, hvor hovedbyen lå centralt med sine tilbud.
For Nysted, som er Danmarks sydligste købstad, handlede det også om overlevelse. Som en lille købstad frygtede man at ende som en “afkrog” i en stor fælles Lolland-kommune, hvor magten ville glide mod nord og vest.
Analyse:
Det funktionelle argument – at borgerne allerede brugte Nykøbing F. – var det officielle og legitime skjold, som politikerne kunne dække sig bag. Det gav mening på papiret.
Men under overfladen lurede en anden og mere følelsesladet motivation: Frygten for Vestlolland.
Flugten fra "Det Røde Vesten"
Fakta:
Kilderne er bemærkelsesværdigt ærlige omkring det økonomiske motiv. Der var et udtalt ønske om at distancere sig fra det vestlige Lolland.
Området omkring Nakskov var præget af store problemer med økonomi og ledighed. Industridøden, med lukningen af Nakskov Skibsværft i 1986 som det store traume, havde efterladt dybe ar i vest.
Analyse og Spekulation:
Dette er det måske mest kontroversielle aspekt af delingen. Ved at vælge Guldborgsund-modellen valgte Sakskøbing og Nysted aktivt fra at være med til at løfte den sociale byrde i Nakskov og omegn. Det var en kalkuleret skilsmisse.
Man kan spekulere i, om politikerne i øst så skriften på væggen.
De så statistikkerne for overførselsindkomster, der steg eksplosivt på Lolland, og valgte at redde sig selv ved at koble sig på den mere dynamiske motor omkring Nykøbing F.
Det var en “flugt mod midten” – væk fra udkanten.
Der lå også en identitetskonflikt begravet her.
De gamle købstæder som Sakskøbing og Nysted havde en historisk særstatus, som de var bange for at miste.
Ved at gå sammen med Falster-kommunerne følte de, at deres fremtid var bedre sikret end i et “Vestlollandsk samarbejde”, der i manges øjne var synonymt med social deroute og økonomisk smalkost.
Satirisk video – Ændringen set fra Maribo’s perspektiv
På landkort fra 1864 er ”Maribo” skrevet hen over både Lolland og Falster
Magtspillet: Kampen om borgmesterkæden
Fakta:
Ingen kommunesammenlægning er fri for personlige ambitioner, og dannelsen af Guldborgsund er ingen undtagelse.
Kilderne peger direkte på en realpolitisk årsag til, at Kaj Petersen foretrak Guldborgsund-modellen frem for en samlet Lolland-Falster model.
En storkommune, der dækkede begge øer, ville have betydet en “meget mere kamp om borgmesterposten”.
Analyse og Spekulation:
Her nærmer vi os kernen af det politiske håndværk.
Kaj Petersen var et rutineret magtmenneske. Han var blevet borgmester i Sakskøbing allerede som 35-årig i 1977.
Ved at konstruere Guldborgsund Kommune, skabte han et politisk landskab, hvor han selv var den naturlige konge.
Matematikken var simpel:
- Socialdemokratiet stod stærkt i det nye område.
- De potentielle rivaler fra Venstre og Konservative på Falster (som Niels Larsen fra Nørre Alslev og Hans Aage Pedersen fra Sydfalster) var chanceløse i det socialdemokratisk dominerede område.
- Den eneste reelle modstander var Nykøbing Falsters borgmester, Poul-Henrik Pedersen.
Men Poul-Henrik Pedersen var en svækket modstander i Socialdemokratiets øjne, da han havde brudt med partiet i 1997 og nu stillede op for en lokalliste.
Kaj Petersen havde dermed manøvreret sig i en position, hvor han var “den klare favorit”.
Havde Sakskøbing i stedet vendt sig mod vest, var Kaj Petersen trådt ind i en arena med tunge socialdemokratiske profiler fra Nakskov og Maribo.
Ved at vælge øst – og tage initiativet tidligt – sikrede han sig, at han sad for bordenden.
Det var også Kaj Petersen, der egenrådigt foreslog navnet “Guldborgsund” til pressen dagen efter den berømte middag. Det vakte, ifølge kilderne, “ikke glæde” hos Nykøbing Falsters borgmester, men da historien først var ude, var løbet kørt. Kaj Petersen havde vundet navnestriden, før den overhovedet var begyndt.
Kaos i Vest: De efterladte
Fakta:
Mens champagnepropperne sprang (eller i hvert fald vinen flød) hos Kaj Petersen og hans nye allierede i øst, efterlod beslutningen et vakuum på resten af Lolland.
De syv tilbageværende kommuner (Nakskov, Maribo, Rødby, Holeby, Højreby, Ravnsborg og Rudbjerg) stod tilbage i vildrede.
Da Strukturreformen blev vedtaget i 2004, var det klart, at de var for små til at fortsætte alene.
Men hvordan skulle de finde sammen, når Sakskøbing og Nysted var smuttet? Der opstod en strid mellem to modeller: “Ny Nakskov” (vest) og “Ny Maribo” (midt).
Situationen var så fastlåst, at regeringen måtte sende den legendariske opmand Thorkild Simonsen til øen for at mægle.
Det endte med folkeafstemninger i maj 2005, hvor borgerne – stik imod visse lokale byråds ønsker – stemte for en samlet fusion af alle syv kommuner til det, vi i dag kender som Lolland Kommune.
Analyse:
Kontrasten er slående.
I øst (Guldborgsund) var processen drevet af en frivillig, hurtig og strategisk alliance mellem borgmestre.
I vest (Lolland) var processen præget af tvivl, indgriben fra staten og folkeafstemninger.
Skilsmissen havde personlige omkostninger.
Maribos borgmester, Liljan Køcks (SF), var en indædt modstander af den store fusion. Hun kæmpede for “Ny Maribo”-modellen og ønskede ikke at blive opslugt i en gigant-kommune med Nakskov.
Da folkeafstemningen gik hende imod, forlod hun sit parti i vrede og bitterhed i 2006. Det var en direkte konsekvens af det pres, der opstod, da øst-kommunerne meldte sig ud af ligningen.
Resultatet: Succes eller skuffelse?
Fakta:
Valget i november 2005 bekræftede Kaj Petersens strategi.
Det blev en “stor sejr” for Socialdemokratiet i den nye Guldborgsund Kommune. Kaj Petersen fik 5.535 personlige stemmer mod Poul-Henrik Pedersens 3.606, og på valgnatten tog det kun 40 minutter at konstituere Kaj Petersen som den første borgmester.
Geografisk gav kommunen mening med Nykøbing F. som det naturlige centrum.
Fusionen blev i fagbladet Danske Kommuner kaldt en kandidat til titlen som “én af strukturreformens mest smidige og tillidsfulde fusioner”.
Analyse og Spekulation:
Men succesen havde en udløbsdato.
Kaj Petersen, arkitekten bag hele konstruktionen, fik kun én periode som den ubestridte konge af Guldborgsund.
Allerede ved valget i 2009 ramlede hans politiske karriere sammen. En “mediestorm” omkring en kommunal studietur til Tyskland, kombineret med de hårde realiteter i de første år efter sammenlægningen, kostede dyrt. Han gik fra over 5.500 stemmer til under 1.500 og mistede magten til John Brædder fra en lokalliste.
Det kan ses som en skæbnens ironi.
Manden, der havde designet kommunen for at sikre sin magtbase, blev fældet af vælgerne i den selvsamme kommune blot fire år senere.
Da han i 2013 forsøgte at vende tilbage, blev han vraget af sit eget parti og forlod Socialdemokratiet i vrede – en skæbne der minder om Liljan Køcks i nabokommunen, blot med et andet fortegn.
Økonomisk har Guldborgsund, på trods af sin “flugt” fra Vestlollands problemer, ikke været fri for udfordringer.
Kommunen kæmper stadig med social eksport fra hovedstadsområdet og har en presset økonomi. Drømmen om at efterlade problemerne på den anden side af kommunegrænsen lykkedes kun delvist; socialdemografien lader sig ikke narre af nye streger på et kort.
Konklusion
At Sakskøbing i dag er en del af Guldborgsund og ikke Lolland Kommune, er resultatet af en perfekt storm i 2003:
- En geografisk og funktionel virkelighed, hvor borgerne allerede kiggede mod Nykøbing F.
- En dybtliggende frygt for at blive trukket ned af de tunge sociale problemer på Vestlolland.
- En borgmester, Kaj Petersen, der så en mulighed for at sikre sin egen politiske overlevelse og handlekraft ved at slå til, før staten tvang en anden løsning igennem.
Middagen den 6. juni 2003 forseglede Lollands skæbne som en delt ø. Lolland Kommune fik 71% eller 886 km2 af de 1.243 km2 som udgør øen Lolland.
Det var en beslutning drevet af lige dele fornuft (pendling og sygehuse) og følelser (frygt og ambitioner). Og selvom Kaj Petersen i dag er fortid i politik, lever hans “masterplan” videre i det daglige liv for de cirka 60.000 borgere i Guldborgsund Kommune og knapt 40.000 borgere i Lolland Kommune.
amilago Radio
Fortællingen på 14 minutter om “Kuppet” i Sakskøbing, motiverne og konsekvenserne.
Spillerne i historien
Opmanden
Thorkild Simonsen
- Rolle: Opmand for Strukturreformen, udpeget af indenrigsminister Lars Løkke Rasmussen til at mægle i vanskelige sammenlægningssager, herunder på Lolland.
- Politisk tilhørsforhold: Socialdemokratiet (S).
- Karriere: Tidligere borgmester i Aarhus og tidligere indenrigsminister.
- Rolle i processen: Anbefalede folkeafstemninger på Lolland, da han mødte ønske fra erhvervslivet om en stor fusion, selvom han personligt gerne havde set en samlet model for hele Lolland-Falster.
Arkitekten bag Guldborgsund (Vært ved middagen)
Kaj Petersen
- Født: Ca. 1942 (blev borgmester som 35-årig i 1977).
- Rolle: Borgmester i Sakskøbing Kommune. Blev den første borgmester i Guldborgsund Kommune (2007-2009).
- Politisk tilhørsforhold: Socialdemokratiet (S) indtil 2013, hvor han forlod partiet i vrede og dannede Sakskøbinglisten.
- Ægtefælle: Yvonne Petersen.
- Karriere: Borgmester i Sakskøbing siden 1977. Formand for Sammenlægningsudvalget i 2006.
- Nøglehandling: Tog initiativ til den hemmelige middag i juni 2003, der sikrede dannelsen af Guldborgsund Kommune og forhindrede en samlet Lolland-Falster model.
De 5 Borgmestre inviteret til middagen hos Kaj Petersen
Kaj Petersen inviterede borgmestrene fra de øvrige fem kommuner, der skulle udgøre Guldborgsund, til middag den 6. juni 2003.
1. Poul-Henrik Pedersen (Nykøbing Falster)
- Født: Ca. 1945 (blev borgmester som 45-årig i 1990).
- Rolle: Borgmester i Nykøbing Falster Kommune.
- Politisk tilhørsforhold: Oprindeligt Socialdemokratiet, men brød med partiet i 1997. Herefter løsgænger og siden spidskandidat for lokallisten “Nyt Nykøbing F.” (Liste N) og senere “Nyt Guldborgsund” (Liste G).
- Karriere: Redaktør. Borgmester i Nykøbing F. fra 1990.
- Rolle i processen: Kaj Petersens primære modstander til borgmesterposten i den nye storkommune. Var ikke begejstret for navnet “Guldborgsund”, som Kaj Petersen foreslog.
2. Lennart Damsbo-Andersen (Nysted)
- Født: 5. oktober 1956
- Rolle: Borgmester i Nysted Kommune (2002-2006).
- Politisk tilhørsforhold: Socialdemokratiet (S). Blev i november 2006 valgt som Socialdemokratiets folketingskandidat i Guldborgsundkredsen.
- Karriere: Tidligere faglig sekretær (TIB). Blev valgt til Guldborgsund Byråd i 2005, men valgte senere at gå efter en plads i Folketinget og solgte sin forretning “Nysted Mole”.
3. Niels Larsen (Nørre Alslev)
- Rolle: Borgmester i Nørre Alslev Kommune.
- Politisk tilhørsforhold: Venstre (V).
- Rolle i processen: Besluttede at stoppe sin politiske karriere ved valget i 2005 og stillede ikke op til det nye byråd.
4. Hans Aage Pedersen (Sydfalster)
- Rolle: Borgmester i Sydfalster Kommune.
- Politisk tilhørsforhold: Det Konservative Folkeparti (K).
- Karriere: Beskrives som rutineret og populær, men uden chancer for borgmesterposten i den nye storkommune grundet socialdemokratisk dominans.
5. Ole Bronné Sørensen (Stubbekøbing)
- Rolle: Borgmester i Stubbekøbing Kommune.
- Politisk tilhørsforhold: Socialdemokratiet (S).
- Karriere: Forsøgte senere at blive borgmesterkandidat for S i Guldborgsund i 2013, men tabte kampvalget internt. Valgt til byrådet i Guldborgsund.
Borgmestre på Vest- og Midtlolland (Det der blev til Lolland Kommune)
Liljan Køcks (Maribo)
- Rolle: Borgmester i Maribo Kommune.
- Politisk tilhørsforhold: Socialistisk Folkeparti (SF) indtil 2006, hvor hun forlod partiet i vrede. Ekskluderet i 2017.
- Baggrund: Lægesekretær.
- Rolle i processen: Indædt modstander af den store fusion med Nakskov. Kæmpede for “Ny Maribo”-modellen. Forlod politik ved valget i 2009.
Stig Vestergaard (Ravnsborg)
- Født: Ca. 1948 (var 65 år ved valget i 2013).
- Rolle: Borgmester i Ravnsborg Kommune. Blev den første borgmester i Lolland Kommune (2007-2013),.
- Politisk tilhørsforhold: Socialdemokratiet (S).
- Baggrund: Læreruddannet.
- Rolle i processen: Den eneste socialdemokratiske borgmester på Lolland på sammenlægningstidspunktet, hvilket banede vejen for hans borgmesterpost i den nye storkommune på trods af SF’s gode valg.
Flemming Bonne Hansen (Nakskov)
- Rolle: Borgmester i Nakskov Kommune.
- Politisk tilhørsforhold: Socialistisk Folkeparti (SF).
- Baggrund: Fagforeningsmand.
- Rolle i processen: Var en enorm stemmesluger med 6.902 personlige stemmer ved valget i 2005, men måtte se borgmesterposten gå til Stig Vestergaard (S). Blev valgt til Folketinget og sad der til sin død i 2010.
Jytte Krag-Juel-Vind-Frijs (Højreby)
- Rolle: Borgmester i Højreby Kommune.
- Politisk tilhørsforhold: Venstre (V).
- Baggrund: Jurist og grevinde.
- Rolle i processen: Venstres spidskandidat til den nye kommune. Fik et flot personligt valg (3.674 stemmer), men genopstillede ikke i 2009.
Hans Ole Sørensen (Rødby)
- Rolle: Borgmester i Rødby Kommune.
- Politisk tilhørsforhold: Venstre (V).
- Baggrund: Regnskabskonsulent.
- Rolle i processen: Fortsatte i politik og var Venstres spidskandidat ved valget i 2009, hvor partiet dog gik tilbage.
Øvrige Borgmestre (Holeby og Rudbjerg)
Kildematerialet nævner de kommunale enheder Holeby og Rudbjerg som en del af fusionen, men indeholder ikke specifikke CV-oplysninger (navn, alder, karriere) på de siddende borgmestre i disse to kommuner ved reformens ikrafttræden, udover at nævne at “samtlige af de tidligere kommuners borgmestre var på stemmesedlerne” ved 2005-valget.
Kilder til historien
- Evaluering af kommunalreformen – Socialpædagogernes Vidensbank, https://viden.sl.dk/artikler/socialpaedagoger/rammebetingelser/evaluering-af-kommunalreformen/
- Kommunalreformen i 2007 | Indenrigs- og Sundhedsministeriet, https://www.ism.dk/indenrigs/kommunal-og-regionaloekonomi/kommunale-opgaver-og-struktur/kommunalreformen-i-2007
- Lolland Kommune – Wikipedia, den frie encyklopædi, https://da.wikipedia.org/wiki/Lolland_Kommune
- Lolland – Wikipedia, den frie encyklopædi, https://da.wikipedia.org/wiki/Lolland
- KOMMUNALREFORMEN – KORT FORTALT – Indenrigs- og Sundhedsministeriet, https://www.ism.dk/Media/638159624452010296/kommunalreformen-kort-fortalt.pdf
- Guldborgsund Kommune – Trap Danmark | Lex, https://trap.lex.dk/Guldborgsund_Kommune
- 1970-2007 i Lolland Kommune – Trap Danmark – Lex, https://trap.lex.dk/1970-2007_i_Lolland_Kommune
- Tidligere kommuners arkiver, https://www.lolland.dk/om-kommunen/stadsarkivet/tidligere-kommuners-arkiver
- Lolland Kommune – Trap Danmark – Lex, https://trap.lex.dk/Lolland_Kommune
- Guldborgsund Kommune – Wikipedia, den frie encyklopædi, https://da.wikipedia.org/wiki/Guldborgsund_Kommune
- Nysted Kommune – Wikipedia, den frie encyklopædi, https://da.wikipedia.org/wiki/Nysted_Kommune
- nysted krøniken 2006 – Nysted lokalhistoriske Arkiv, http://www.nysted-lokalhistorie.dk/wp-content/uploads/07-Nystedkr%C3%B8niken-2006.pdf
- Nysted – Wikipedia, den frie encyklopædi, https://da.wikipedia.org/wiki/Nysted
- Guldborgsund Kommune – Indbyggertal, kort og politik – Lex, https://lex.dk/Guldborgsund_Kommune
- Lolland Kommune – Indbyggertal, kort og politik – Lex, https://lex.dk/Lolland_Kommune
- Politik og planer i Guldborgsund Kommune – Trap Danmark, https://trap.lex.dk/Politik_og_planer_i_Guldborgsund_Kommune
- Strukturreformen – Wikipedia, den frie encyklopædi, https://da.wikipedia.org/wiki/Strukturreformen
- Tidligere Aarhus-borgmester Thorkild Simonsen er død – NB Økonomi, https://www.nb-okonomi.dk/2022/09/04/tidligere-aarhus-borgmester-thorkild-simonsen-er-doed
- Opmanden | Indenrigs- og Sundhedsministeriet, https://www.ism.dk/indenrigs/kommunal-og-regionaloekonomi/kommunale-opgaver-og-struktur/kommunalreformen-i-2007/opmanden
- Politik og planer i Lolland Kommune – Trap Danmark – Lex, https://trap.lex.dk/Politik_og_planer_i_Lolland_Kommune
- Lolland – Wikipedia, https://en.wikipedia.org/wiki/Lolland
- ÅRSBERETNING 2024 – Lolland Kommune, https://www.lolland.dk/p/Om%20Kommunen/Lolland-Kommune_a-rsberetning-2024_UA.pdf