Råstofindvinding på Lolland

Forslag fra Borgergruppen Lolland - med nytænkning

Vi har en potentiel ressource på 70-90 millioner m3 overfladevand i det Sydlige Lolland, der i dag blot pumpes ud i havet. Det er jo spild af værdier hvis det kunne bruges som en billig kilde til en ny industri. Vi ser på forslaget samt en vurdering af egnetheden af vandet til PtX anlæg. Læs eventuelt også artiklen: Hvor bliver vandet af på Lolland?

Råstofbehandling - Infografik
Råstofbehandling - Infografik

Vi brugte Gemini til en hurtig gennemgang, og var også interesserede i om det samme overfladevand kunne gøres anvendeligt for fremtidige PtX anlæg, som bruger meget store mængder vand.

Vores kilder henviser til specifikke forureninger og udfordringer hvis overfladevandet skulle bruges f. eks. til PtX anlæg.

Pesticider (Høj risiko):

Lolland har lerjord. Rapporter dokumenterer, at på lerjord transporteres pesticider hurtigt gennem sprækker og dræn direkte ud i vandløb og overfladevand i stedet for at nedsive og blive renset i jorden. Dette medfører meget høje koncentrationer (“to til tre størrelsesordener højere” end gennemsnittet) i vandløbene.

PFAS (Væsentlig risiko):

Lolland Kommune har et meget højt forbrug af PFAS-holdige pesticider (67,0 gram PFAS-stof pr. hektar). Da overfladevandet i kanalerne primært er drænvand fra landbrugsjorden, er der stor sandsynlighed for PFAS-forekomster.

Næringsstoffer og Biomasse:

Vandet beskrives som indeholdende “biomasse og næringsstoffer” (kvælstof/fosfor). Kilden foreslår endda at rense det med alger for at genindvinde disse stoffer.

Gemini's vurdering: Vand til Råstof vs. til PtX anlæg

Dato: 17. december 2025

Dokumenttype: Faglig vurdering af forslag om “Råstofcenter for hele Femernregionen” Fokus: Vandkvalitet, rensebehov og økonomi ved brug af drænvand til vask af havsediment.

  1. Sammenfatning af Vurdering
     

Borgergruppens forslag om at bruge det store overskud af drænvand (70-90 mio. m³/år) til at udvaske salt fra indvundet hav-sediment (sand/grus) vurderes som teknisk og økonomisk meget robust.

I modsætning til produktion af drikkevand eller PtX-vand, hvor vandets indhold af PFAS og pesticider er en “showstopper” eller en massiv omkostning, er disse stoffer uden betydning for vask af råstoffer.

  • Vandets egnethed: Høj. Det lave saltindhold i drænvandet er den afgørende kvalitetsparameter.
  • Rensebehov: Minimalt (kun partikelfjernelse).
  • Økonomi: Meget lav m³-pris sammenlignet med alternative anvendelser. 

  1. Besvarelse af forslagets åbne spørgsmål (jf. Notatets afsnit 2.2)

Herunder besvares de specifikke tekniske spørgsmål, som rejses i borgergruppens forslag, baseret på vores viden om vandkvaliteten i de lollandske drænkanaler.

Spørgsmål 1: Krav til renhed og rensemetoder?

Fra forslaget: “Krav til renhed og rensemetoder…”

Vurdering: Til vask af sand og grus til betonproduktion er kravene til vandkvalitet langt lempeligere end f. eks. til drikkevand.

  • Klorid (Salt): Vandet skal være ferskt for effektivt at fjerne salt fra havbunden. Drænvandet på Lolland er ferskt, hvilket er hovedkravet.
  • Pesticider & PFAS: Disse stoffer påvirker ikke betonens styrke eller holdbarhed i de koncentrationer (nanogram/liter), der findes i drænvandet. Der kræves derfor ingen kemisk rensning (intet aktivt kul eller omvendt osmose).
  • Biomasse/Alger (Organisk stof): Dette er den eneste udfordring. Drænvand indeholder i perioder meget organisk materiale (alger/slam) og lerpartikler. Hvis man vasker rent hav-sand med “mudret” vand, kan man risikere at tilføre slam, som svækker betonen eller misfarver den.
  • Anbefalet Rensemetode: Simpel mekanisk filtrering.
    • Et Tromlefilter (som bruges i dambrug) eller et simpelt Sandfilter er tilstrækkeligt til at fjerne svævepartikler og alger.

Spørgsmål 2: Miljømæssige overvejelser ved “urenset” vand?

Fra forslaget: “Genanvendelse af overfladevand… mulighed for kvælstofreduktion…”

Vurdering: Der opstår en interessant miljø-synergi:

  • Proces: Når man pumper drænvand hen over sand/grus, fungerer grusbunkerne reelt som et kæmpe mekanisk filter.
  • Effekt: Noget af fosforen og det organiske stof i drænvandet vil potentielt binde sig til sandet/leret i vaskeprocessen. Det betyder, at vaskevandet, der ledes ud igen, kan være renere for næringsstoffer, men til gengæld indeholde det udvaskede salt.
  • Udledning: Da vaskevandet (nu med salt) ledes tilbage til havet (Østersøen), er saltindholdet uproblematisk, da det stammer derfra.
  • PFAS-risiko: Da man ikke fjerner PFAS fra vandet, vil det strømme igennem anlægget og ud i havet igen. Dette er “status quo” (det ville være pumpet ud alligevel via pumpestationen). Der er ingen øget miljøbelastning, men heller ingen rensning.

  1. Økonomisk Overslag: Vaskevand vs. PtX-vand

Her sammenlignes prisen for at gøre drænvandet klar til de to forskellige formål. Bemærk den enorme prisforskel.

 

ParameterUltra-rent Vand (PtX/Brint)Teknisk Vand (Råstofvask)
Krav til vand100% frit for salte, mineraler, PFAS, pesticider.Ferskt. Frit for slam/alger.
Nødvendig teknologiOmvendt Osmose (højtryk), EDI, UV-lys.Tromlefilter (lavtryk) eller bundfældning.
EnergiforbrugHøjt (Pumper til membran-tryk).Meget lavt (Simpel cirkulation).
Estimeret pris25 – 35 kr. pr. m³1,5 – 3,0 kr. pr. m³

 

 Priser er ekskl. anlæg af rørledning fra pumpestation til fabrik, men inkl. drift og afskrivning på renseanlæg.
 

Konklusion på økonomi: At bruge drænvandet til råstofvask er en “Low Tech / High Volume” løsning, der er økonomisk realistisk fra dag 1. Det kræver ikke statsstøtte eller komplekse teknologiparker, men blot pumper og rør. 

  1. Samlet Vurdering af Vandets Egnethed

 

Anvendelse i ForslagetEgnethed af DrænvandKommentar
Vask af hav-sand (saltfjerning)FremragendeVandet har lavt saltindhold. Det er rigeligt til stede.
BetonblandingGodKræver filtrering for alger/humus for ikke at påvirke hærdningen. PFAS/Pesticider er uden betydning.
Kølevand til processerGodKræver filtrering for at undgå tilstopning af varmevekslere.
Støvdæmpning på pladsenFremragendeIngen krav til rensning.

 

Gemini Anbefaling til Borgergruppen

Forslaget om et Råstofcenter bør fremhæve, at vandforsyningen til vaskeprocessen kan løses uden at belaste det knappe grundvand. Ved at bruge overfladevand substituerer man en knap ressource (drikkevand) med en overskudsressource (drænvand).

Dette er et stærkt argument i VVM-processen, da det gør råstofindvindingen mere bæredygtig end traditionelle grusgrave på land, der ofte blotlægger grundvandet.

De glemmer den måske vigtigste “vinder-sag” i den nuværende politiske virkelighed: At vask af råstoffer normalt kræver store mængder vand, og hvis man lægger det på land, ville man normalt bruge en boring. Ved at bruge drænvand friholder man drikkevandsressourcen helt.

Det er derfor inkluderet som en hovedanbefaling – det er et “gratis” argument, der står stærkt i en miljøvurdering (VVM), men som de har overset i det oprindelige notat.