Hvor bliver vandet af på Lolland?

Vejen fra nedbør til undergrund

Se og høre på video først? Den er i bunden: klik Her

Et paradoks

Det kan virke som et paradoks. Det regner meget på Lolland, og vi er omgivet af vand. Alligevel taler eksperter og forsyningsselskaber om, at vores drikkevand er en knap ressource, som vi skal passe på. Hvordan hænger det sammen?

Svaret ligger i den rejse, vandet tager, fra det rammer jorden, til det ender i vores vandhaner – eller løber ud i havet.

Sådan er regnestykket lavet

For at forstå vandmængderne skal vi se på Lolland Kommunes samlede areal, som er ca. 886 km² (886.100.000 m²). Når meteorologerne måler nedbør i millimeter, svarer 1 mm regn til 1 liter vand pr. kvadratmeter.

Når vi ganger de årlige millimeter med kommunens enorme areal, får vi de samlede vandmængder i kubikmeter (m³).

1. Det store regnregnskab: 576 millioner m³

Hvert år falder der i gennemsnit ca. 650 mm nedbør over Lolland Kommune. Når dette omregnes til volumen, svarer det til en enorm mængde vand: 576 millioner m³ om året. Det er vores “brutto-indtægt” på vandkontoen. Men langt det meste af dette vand får vi aldrig glæde af som drikkevand.
(Kilde: DMI statistik for Lolland Kommune, samt egne omregninger til m³)

2. Fordampningen tager størstedelen: 421 millioner m³

Den største “tyv” i vandregnskabet er naturen selv. Solen, vinden og planternes vækst sørger for, at en meget stor del af regnen fordamper, før den nogensinde når ned i jorden. Ca. 475 mm forsvinder årligt via fordampning. Det svarer til 421 millioner m³ vand, der ryger direkte tilbage i atmosfæren.
(Kilde: GEUS.dk VANDRESSOURCEOPGØRELSE DATARAPPORT 2023 08 GRUNDVAND).

3. Vandløb og dræn tager resten af overfladevandet: 146 millioner m³

Når fordampningen er trukket fra, står vi tilbage med det, man kalder “nettonedbøren”. På Lolland er jorden dog særlig. Under muldlaget ligger der tykke lag af fedt moræneler, som fungerer næsten som et tag. Vandet har meget svært ved at trænge igennem leret.

I stedet for at sive ned, løber vandet vandret via drænrør og grøfter ud i de store vandløb og kanaler. Dette udgør ca. 165 mm om året, eller 146 millioner m³.

Forurening i overfladevandet: Dette vand er ofte det mest problematiske. Fordi vandet løber hurtigt fra markerne via dræn til vandløbene, tager det “frisk” forurening med sig. Rapporter viser, at koncentrationen af pesticider og PFAS i dette vand kan være betydeligt højere end i grundvandet, da det ikke har nydt godt af jordlagenes rensende effekt.
(Kilde: 2024 GEUS – Modelling and mapping pesticide exposure risk; Forbrug af PFAS-pesticider sætter ny rekord).

4. Drikkevandet – den lille rest: Under 9 millioner m³

Det er her, vi finder årsagen til knapheden. Kun en forsvindende lille del af regnen formår at trænge igennem de tykke lerlag og nå helt ned til de kalklag, hvor vi henter vores drikkevand. Vi taler om så lidt som 10 mm om året. Omregnet betyder det, at den årlige nedsivning til vores grundvandsreserver er under 9 millioner m³.
(Kilde: GEUS.dk VANDRESSOURCEOPGØRELSE DATARAPPORT 2023 08 GRUNDVAND).

Selvom lerlaget begrænser mængden, har det en positiv effekt: Det beskytter det dybe grundvand mod nedsivning af nitrat og sprøjtegifte fra overfladen. Truslen mod drikkevandet i dybden er derfor sjældnere pesticider, men derimod naturligt forekommende stoffer som arsen eller indtrængning af saltvand, hvis vi pumper for hårdt.
(Kilde: Vandforsyningsplan 2007-2017).

- Hvorfor vokser reserven ikke?

Hvis der siver 9 millioner m³ ned, og vi kun pumper ca. 3-4 millioner m³ op til forbrug, burde vi så ikke have et overskud, der vokser år for år? Desværre fungerer undergrunden ikke som en lukket bankboks. Grundvandet er i konstant bevægelse og strømmer langsomt mod havet. Dette naturlige tryk og flow er livsnødvendigt for at holde saltvand fra havet ude af vores drikkevandsboringer. Hvis vi pumper “overskuddet” op, falder trykket, og vi risikerer, at saltvand trænger ind og ødelægger boringerne. Derfor kan vi ikke bare bruge løs af differencen.
(Kilde: Vandforsyningsplan 2007-2017).

- Lokale udfordringer og sommerhuse

Selvom tallene er gennemsnit for hele kommunen, er virkeligheden lokalt en anden. I visse områder, særligt omkring Nakskov og Rødby, indvindes der allerede tæt på grænsen af det bæredygtige. Dette skaber en udfordring for nye sommerhusområder, især langs kysterne. Da sommerhuse ofte ligger i de områder, hvor grundvandet er mest sårbart overfor saltvandsindtrængning (det “Vestlige Forland” og sydkysten), kan selv en mindre øgning i forbruget her være kritisk, uanset om der er vand nok inde midt på øen.
(Kilde: Vandforsyningsplan 2007-2017).

Det store spild – og en industriel mulighed

Mens vi sparer på drikkevandet, pumper vi enorme mængder ferskvand direkte i havet. De store pumpestationer ved Rødbyfjord og Kramnitse pumper årligt mellem 70 og 90 millioner m³ overfladevand ud i Østersøen for at holde de inddæmmede områder tørre.

Dette vand er ikke rent nok til at drikke direkte – det indeholder rester af pesticider, PFAS og næringsstoffer fra landbruget. Men det er ærgerligt at spilde det.

Der ligger et stort potentiale i at rense dette vand og bruge det som “Teknisk Vand” til nye industrier som Råstofindvinding, og samtidigt mindske udledningen af kvælstof til havet. Det er beskrevet i artiklen: Råstofindvinding på Lolland.

Kunne det behandles og renses til brug i f.eks. Power-to-X anlæg til en pris de kunne betale, ville det undgå afhængighed af spildevandet fra vores sparsomme drikkevandsreserver. Hvad er Power-to-X? Se artiklen: Forstå Power-to-X: Strøm på flaske

Fortællingen som video forklaring

For de som gerne vil se/høre en kort forklaring før de læser.