Forstå Power-to-X: Strøm på flaske
Hvad er Power-to-X (PtX) – og hvad var drømmen for Nakskov?
Opdateret 8. januar 2026
Vi ”bager for mange boller”: Forestil dig, at du bager 800 brød hver eneste dag, men at din familie og hele nabolaget kun kan spise de 100. Resten bliver tørt eller må smides ud, fordi lastbilen, der skal hente overskuddet, holder i kø og ikke kan komme frem. Desværre må et nyt PtX anlæg ikke spise bollerne fra det bageri. Se mere i artiklen.
Vi svømmer i strøm: Det lyder absurd, men det er præcis situationen for Lollands el-produktion lige nu. Vi svømmer i grøn strøm fra vindmøller og solceller – faktisk producerer vi otte gange mere, end vi selv kan bruge. Men elnettet er ikke et batteri. Når vinden blæser, og solen bager over de lollandske marker, skal strømmen bruges nu, eller eksporteres. Ellers går den til spilde.
Strømsluger: Det planlagte Power-to-X anlæg i Nakskov skulle have været starten på ny industri. En teknologisk “støvsuger”, der kunne sluge grøn strøm produceret lokalt, forvandle den til flydende brændstof og samtidig varme byens stuer op. Men drømmen om det grønne erhvervseventyr er stødt på en hård politisk virkelighed.
Her er guiden til at forstå teknikken bag Power-to-X, de vilde strøm-tal på Lolland, og hvorfor projektet nu hænger i en tynd tråd
Hvad er Power-to-X så egentlig?
Hvis du synes, begrebet lyder som noget fra en science fiction-film, er du ikke alene. Men princippet er faktisk ret simpelt. Det handler om at løse det grundlæggende problem ved vind og sol: De producerer strøm, når vejret vil det – ikke når vi har brug for det. Og vi kan ikke gemme strømmen i stikkontakten til en vindstille vinterdag..
Power-to-X (PtX) er metoden til at "putte strøm på flaske".
Processen, kort fortalt: Man tager den grønne strøm (Power) og bruger den til at spalte helt almindeligt vand (H2O) til brint og ilt.
- Brinten er nøglen. Den kan blandes med kuldioxid (CO2) og laves om til flydende metanol (det mystiske “X”)
- Resultatet: Pludselig har man forvandlet flygtig elektricitet til flydende brændstof, der kan hældes på en tank, gemmes i måneder eller fyldes på Mærsks store containerskibe.
Er PtX noget helt nyt?
NEJ: En artikel i Klimamonitor.dk fra 2021 havde overskriften ”De pibler frem: Her er overblikket over landets interessante PtX-projekter” og et Danmarkskort med 14 røde prikker som viste placeringer i Jylland, på Fyn og Sjælland.
Verdens første e-metanol fabrik: I maj 2025 berettede Greenpowerdenmark.dk om ” Verdens første e-metanolfabrik sætter gang i produktionen af grønne brændstoffer”. Det var European Energy med en e-metanolfabrik i Kassø, tæt ved Rødekro og Aabenraa i Sønderjylland.
De skriver: ”PtX-anlægget i Kassø står ved siden af Nordeuropas største solcellepark, der strækker sig over 340 hektar og med en effekt på 304 MW, kan producere strøm, der svarer til 75.000 husstandes elforbrug årligt. En af udfordringerne med at producere e-metanol i stor skala er, at det kræver enorme mængder grøn strøm. Produktionen i Kassø behøver i løbet af et år 360 GWh strøm, 90.000 m3 vand, og 45.000 ton biogent CO2 som hentes lokalt ved Biogas Tønder.” PtX-anlægget i Kassø har kapacitet til at producere 42.000 ton e-metanol om året.
Hvor stort skulle det planlagte PtX-anlæg ved Nakskov være?
e-Metanol: Business Lolland-Falster har i februar 2024 berettet at anlægget skulle producere 100.000 tons e-metanol om året, altså 2,4 større end anlægget i Kassø med kun ”sølle” 42.000 tons.
Vand: Det forventedes også at have et årligt vandforbrug på 300.000 m3, hvilket svarer til 100% af alt det vand der pumpes op til Nakskov Vandværk årligt, og er 3,3 gange mere end Kassø med et forbrug på 90.000 m3 vand om året.
Måske er der tilstrækkeligt renset spildevand, men Lolland’s drikkevandsreserver er under pres flere stedet og det ville være ønskværdigt om store mængder overfladefladevand kunne renses på en økonomisk måde og blive ny kilde til vand for industrielle processer.
Læs mere, og bliv overrasket om alt det spændende om vores vand i artiklen:. Løber Lolland tør for vand?
Hvorfor anlægge nye solcelleparker når Lolland har overskud?
Strøm: Nakskov anlægget er ifølge oplysningerne sat til et årligt strømforbrug på hele 1.200 GWh – altså også 3,3 gange mere end Kassø.
Det er et gigantisk strømforbrug, men Lolland har jo et nuværende kæmpe overskud af grøn strøm.
Hvorfor skal vi plastre 2.000 hektar til med nye solceller, når Lolland allerede har masser af grøn strøm?”
Svaret ligger i et EU-krav om “Additionalitet”. Reglen siger, at hvis man vil producere nyt grønt brændstof (som e-metanol til skibe), skal strømmen komme fra nye energianlæg.
* Derfor er ligningen hård: Uden de nye solcelleparker kan PtX-anlægget i Nakskov ikke bygges.
* Dermed mistes også overskudsvarmen, der skulle have opvarmet 10.000 husstande i Nakskov.
Hvorfor fylder solceller så meget, og hvorfor virker de ikke om vinteren? Få det tekniske overblik Læs eventuel mere om i artiklen: Solcelleparker – Hvad man bør vide
Hvorfor lige Lolland? (De vilde tal)
Der er en grund til, at European Energy pegede på netop Nakskov. Det handler om “Proppen i hullet”.
Strøm: Lige nu fungerer Lolland reelt som et gigantisk kraftværk for resten af Danmark.
- Forbrug: Borgere og virksomheder på Lolland bruger tilsammen ca. 261 GWh strøm om året.
- Produktion: Vindmøller og solceller producerer ca. 2.100 GWh om året.
Overskud af strøm: Vi har altså en overproduktion på faktor 8.
Så Lolland har infrastrukturen for grøn strøm, og det kunne udbygges.
Et problem er dog, at de store “motorveje” (højspændingskablerne), der skal sende strømmen væk fra Lolland, ofte er fyldte. Energinet arbejder med planer om at udvide kapaciteten, og det burde have prioritet.
Se tallene for Lollands vilde el-produktion:
En 2021 rapport fra Rambøll “Analyse af muligheder for Power-to.X og grøn gas på Lolland” og læs vores artikel: Grøn strøm har Lolland i overflod
Planen var derfor at anlægge flere lokale solcelleparker og bygge en fabrik i Nakskov, der kunne bruge en stor del af strømmen lige der, hvor den blev produceret. Og anlægget må kun anvende grøn strøm til produktionen af e-metanol hvis det skal sælges som ”Grønt brændstof”. Et stop for flere solceller betyder også et stop for det PtX anlæg.
Varmen der forsvandt?
Nakskov havde en ekstra fordel i ærmet. Når man laver PtX, opstår der voldsomme mængder overskudsvarme. De fleste steder ryger den varme lige ud til gråspurvene. Men i Nakskov kunne man koble fabrikken direkte til det lokale fjernvarmenet.
Visionen var, at PtX-anlægget skulle fungere som byens nye “radiator” og levere billig, grøn varme til radiatorerne i Nakskov.
Men så kom "Jernmarkerne"...
Hvis det hele lyder for godt til at være sandt, så er det fordi, der var en pris. Et anlæg, der skal sluge 1.200 GWh (næsten 5 gange hele Lollands nuværende forbrug), må ikke køre på den nuværende strøm, selv om der er meget.
Det krævede massive udvidelser. Flere solceller. Flere vindmøller.
Og her mødte matematikken den folkelige modstand. Kommunalvalget i november 2025 viste tydeligt, at mange borgere har fået nok af at se deres natur forvandlet til “Jernmarker” for at producere energi til industrien. Med det nye byråds stop for nye solcelleparker, mangler brændstoffet til PtX-motoren.
Lolland 2026: Nyt Byråd & Ny Politisk Kurs. Historisk systemskifte: Første kvindelige borgmester (Marie-Louise Brehm Nielsen fra lokal partiet “Din Stemme”) og farvel til S-dominans. De 3 nye politiske hovedspor: Radikal Borgerinddragelse, Stop for Kæmpe Solcelleparker, Nyt Fokus på Kernevelfærd.
PtX processen – lidt mere detaljeret
- Brint er “mel og gær” til bageriet
For at forstå processen kan man bruge en analogi:
Hvis e-metanol er et færdigbagt brød, så er brinten dejen.
Et PtX-anlæg til e-metanol består af to trin:
- Elektrolyse: Vand + Strøm > Brint (H2) + Ilt (O2)
- Syntese: Brint (H2) + CO2 > E-metanol (CH3OH) + Vand/Varme.
Anlægget i Nakskov vil altså have en kæmpe elektrolyse-afdeling, der sprøjter brint ud. Men i stedet for at sende brinten ud til kunderne, sendes den direkte ind i “nabo-bygningen” (synteseanlægget), hvor den blandes med CO2.
- Kuldioxid (CO2) skal også bruges til metanolfremstillingen
Det er nemlig en form for “genbrug”, og det er netop det, der gør e-metanol grønt (hvis CO2‘en kommer fra de rigtige steder).
Her er overslaget for anlægget i Nakskov:
Regnestykket: “Opskriften” på Metanol
For at lave metanol (CH3OH) skal man bruge kulstofatomer. I vægtforhold er det ret konstant.
Forholdet er ca. 1: 1,38.
Det betyder, at for hvert ton metanol, du vil producere, skal du bruge ca. 1,38 ton CO2
For Nakskov-anlægget ser regnestykket derfor således ud:
100.000 ton e-metanol x 1,38 = 138.000 ton CO2 pr. År.
Hvor skal CO2‘en komme fra i Nakskov?
Man genbruger kulstoffet i stedet for at pumpe det ned i undergrunden (CCS). Dette kaldes CCU (Carbon Capture and Utilization).
Men for at European Energy kan kalde deres metanol for “grøn”, skal CO2‘en være biogen. Det vil sige, at den skal komme fra planterester, gylle eller lignende, som alligevel indgår i naturens kredsløb – den må ikke komme fra et kulfyret kraftværk eller en cementfabrik (sort CO2).
I Nakskov-området er der to oplagte kilder til disse enorme mængder (138.000 tons):
- Nakskov Sukkerfabrik (Nordic Sugar):
Dette er den helt store “nabo”. Sukkerproduktion genererer store mængder CO2 og spildvarme. Hvis PtX-anlægget kan opsamle CO2 fra sukkerfabrikkens skorstene (som stammer fra roer, altså biogent), så er det en perfekt synergi.
- Biogasanlæg:
Lolland har meget landbrug. Biogasanlæg (f.eks. Nature Energy) producerer metan, men ca. 40% af gassen i et biogasanlæg er ren CO2 som man normalt bare lufter ud. Dette er “guld” for et PtX-anlæg.
Forskellen på “Genbrug” og “Undergrunden”
Forskellen på at bruge det (PtX) kontra at gemme det (CCS) er central i klimadebatten:
- PtX (Det Nakskov gør): Man låner CO2‘en.
Sukkerfabrikken udleder den, PtX-anlægget fanger den og laver brændstof, et Mærsk-skib brænder det af, CO2‘en ryger ud i atmosfæren igen.
Resultat: CO2neutralt (man tilfører ikke ny CO2, men man fjerner heller ikke noget).
- CCS (Undergrunden): Man fjerner CO2‘en.
Sukkerfabrikken udleder den. Man fanger den og pumper den ned i et gammelt oliefelt.
Resultat: CO2-negativt (man fjerner aktivt CO2 fra atmosfæren).
PtX-anlægget i Nakskov er altså en løsning til at gøre skibsfarten grøn, mere end det er en løsning til at støvsuge atmosfæren for CO2.
- Hvorfor sælger de (sandsynligvis) kun metanol?
Selvom anlægget kunne sælge brinten, er der gode grunde til, at visionen fokuserer på metanolen:
- Transport: Brint er en gas, der fylder enormt meget. Det kræver dyre rørledninger eller ekstrem komprimering at flytte det. Metanol er flydende ved stuetemperatur. Det kan hældes direkte på en tankbil eller et skib (som man kender det fra benzin). Det gør logistikken fra Nakskov meget nemmere.
- Værdi: E-metanol har typisk en højere markedsværdi, fordi det er et “drop-in” brændstof til skibe (som Mærsk), der kan bruges i dag uden ny infrastruktur.
- Anlægsdesign: Syntese-delen (trin 2) er dyr at bygge. Hvis man leder halvdelen af brinten udenom for at sælge den rent, så står det dyre synteseanlæg stille halvdelen af tiden. Det er dårlig økonomi. Man dimensionerer typisk de to trin til at passe perfekt sammen.
- Kan anlægget være en “hybrid”?
Ja, det er teknisk muligt, og det kunne blive relevant for Lolland i fremtiden.
Hvis der etableres en brintrørledning (det man kalder “The Hydrogen Backbone”) fra Lolland til Tyskland, kan det pludselig give mening for European Energy at gøre anlægget fleksibelt:
- Fleksibilitet: Hvis prisen på metanol falder, eller prisen på ren brint stiger, kan de slukke for syntese-delen og sende brinten direkte ud i røret.
- Overkapacitet: Man kunne bevidst bygge elektrolyse-delen lidt større end syntese-delen, så man altid har en strøm af brint til salg ved siden af metanolen.
- Hvad med ilten?
Varme er ét bi-produkt. Der er faktisk et yderligere bi-produkt: Ilt (O2).
Når man laver brint, får man enorme mængder ren ilt.
- Ofte lukkes det bare ud i luften (spild).
- Men det kan også sælges til f.eks. spildevandsrensning eller fiskeopdræt, hvis der ligger sådanne virksomheder i nærheden af Stensø.
Konklusion på Nakskov-casen
Når European Energy skriver “100.000 tons e-metanol”, så har de dimensioneret elektrolysen (de 1,2 TWh eller 1.200 GWh strøm) til præcis at dække behovet for brint til den mængde metanol.
De producerer altså brint internt, men det forlader sandsynligvis aldrig matriklen som brint, medmindre der kommer et brintrør forbi Stensø i fremtiden.