Løber Lolland tør for vand?
Fra pressede drikkevandsreserver til spildevand og nye muligheder
På Lolland lever vi af og med vandet. Men styringen af vores vandkredsløb er en kompleks balancegang mellem at beskytte det rene drikkevand i undergrunden, rense det spildevand vi udleder, og håndtere de enorme mængder regnvand, der hvert år rammer øen.
Her er fortællingen om vandets rejse gennem Lolland Kommune – og de tal, der tegner billedet af vores ressourceforbrug i 2024.
1. Det starter i dybet: Oppumpning og Drikkevand
Fra undergrunden: Vores drikkevand hentes op fra dybe magasiner i undergrunden, hvor det har ligget beskyttet i årtier. Baseret på tal for 2024 indvindes der årligt ca. 2,9 millioner m³ grundvand i Lolland Kommune fra både de almene vandværker (som Lolland Vand) og mindre private værker.
Flere steder er den oppumpning så stor at drikkevandsreserverne er under pres. Læs eventuelt mere om det i artiklen: Hvor bliver vandet af på Lolland?
På vandværket: Før vandet når din vandhane, gennemgår det en simpel, men vigtig behandling. Vandet iltes og filtreres gennem sandfiltre for at fjerne naturlige stoffer som jern, mangan og ammonium. I denne proces opstår der et naturligt spild til bl.a. skylning af filtrene. Det anslås, at ca. 0,37 millioner m³ (omkring 13 % af det oppumpede vand) går tabt eller bruges i processen på vandværkerne, inden det forlader værket.
Levering til forbrugerne: Tilbage er der ca. 2,52 millioner m³ rent vand, som sendes ud i ledningsnettet. Dette fordeler sig således:
* Husstande og Institutioner: Langt størstedelen, ca. 1,93 millioner m³, leveres til private hjem, skoler og plejehjem.
* Erhverv og Markvanding: Der leveres ca. 0,59 millioner m³ til erhverv og landbrug. Heraf kræver en lille del (ca. 45.000 m³) drikkevandskvalitet, mens størstedelen bruges til formål som markvanding, hvor kravene er anderledes.
2. Returvandet: Rensning af Spildevand
Når vi har brugt vandet til bad, tøjvask, toilet og industri, skal det renses, før det kan leveres tilbage til naturen. Det anslås, at der årligt returneres ca. 2,0 millioner m³ spildevand til renseanlæggene i kommunen. Forskellen mellem det leverede vand og spildevandsmængden skyldes blandt andet, at vand til havevanding og landbrug fordamper eller nedsiver i stedet for at ende i kloakken.
En tretrinsraket på renseanlægget: På renseanlægget gennemgår spildevandet en grundig proces:
- Mekanisk rensning: Riste og sandfang fjerner grove genstande, sand og fedt.
- Biologisk rensning: Bakterier “spiser” det organiske stof og fjerner kvælstof.
- Kemisk rensning: Kemikalier tilsættes for at binde og fjerne fosfor.
Hvad sker der med affaldet? Det rensede vand ledes ud i vandløb og hav. Restproduktet fra rensningen er slam. Det koncentrerede slam behandles ofte i rådnetanke til biogasproduktion, hvorefter restproduktet kan bruges som gødning på markerne, hvis det er rent nok, eller deponeres, hvis det indeholder for mange miljøfremmede stoffer.
3. Ejerstrukturen: Kommunes Forsyningsselskaber
Lolland Kommune står for 2 tredjedele af vandforsyningen. Forsyningsselskaberne (inklusive energi,varme og affald) har følgende ejerstruktur.
4. Det store paradoks: Overfladevandet
Mens vi pumper ca. 2,9 mio. m³ sparsomt vand op fra undergrunden, falder der langt mere regn, end vi bruger. Den samlede “nettonedbør” (regn minus fordampning) på Lolland er beregnet til ca. 146 millioner m³ om året. Men på grund af Lollands lerholdige jordbund har vandet svært ved at trænge ned til grundvandsmagasinerne. I stedet løber det i grøfter, dræn og kanaler.
Særligt på det inddæmmede Sydlolland skaber dette en enorm vandmængde. Ved de store pumpestationer (f.eks. Kramnitse og Rødbyfjord) pumpes der årligt op mod 100 millioner m³ ferskvand direkte ud i havet for at holde øen tør.
En spildt ressource med udfordringer Det virker som spild at pumpe så store mængder ferskvand i havet, når grundvandet visse steder er en knap ressource. Men dette overfladevand er ikke rent. Fordi det løber hurtigt af markerne via dræn, indeholder det rester af næringsstoffer, pesticider og PFAS.
At rense dette vand til drikkevand eller ultra-rent procesvand til f.eks. Power-to-X (PtX) anlæg er teknisk muligt, men vurderes ofte at være meget bekosteligt på grund af behovet for avanceret rensning af de miljøfremmede stoffer.
Nye løsninger for industrien Der arbejdes dog på at finde mere produktive anvendelser for dette vand, hvor kravene til renhed er anderledes. Borgergruppen Lolland har fremsat forslag om at udnytte en del af dette overfladevand til udvaskning af råstoffer (sand og grus) i en måske ny industriproduktion. Ved at bruge overfladevandet til vask af byggematerialer og betonproduktion spares det rensede spildevand, og vandet udnyttes, før det alligevel ender i havet.
Fremtiden for Lollands vandforsyning handler derfor ikke kun om at beskytte drikkevandet, men også om at se potentialet i det vand, vi i dag betragter som affald.
Beregninger af vand mængder for drikkevand og spildevand
Vi har produktionstallene fra en Lolland Kommune præsentation 01.09.25 for alle vandværker i 2024, og kilder fra hvilke gruppe det leveres til.
Med visse forudsætninger kunne vi skønne mængden af spildevand.
På mobiltelefon: Eventuelt swipe til venstre/højre for se hele tabellen
| % | Rapport 250901* | Hjemmesiden* | |
|---|---|---|---|
| M3 | M3 | ||
| Lolland Vand | 2024 | 2025 | |
| Nakskov | 303,718 | 534,000 | |
| Regional *) | 387,410 | 353,000 | |
| Maribo | 642,469 | 474,000 | |
| Rødby | 563,976 | 465,000 | |
| 66% | Subtotal Lolland Vand | 1,897,573 | 1,826,000 |
| Andre værker | |||
| Borresminde | 23,469 | ||
| TSV | 82,373 | ||
| Holeby | 152,203 | ||
| Østofte-Nørreballe | 95,901 | ||
| Søllested | 193,516 | ||
| Horslunde | 89,805 | ||
| Fuglse | 17,967 | ||
| Utterslev-Kastager | 9,633 | ||
| Hunseby Maglemer | 27,138 | ||
| Sandby | 99,801 | ||
| Stokkemarke | 88,720 | ||
| Købelev | 29,678 | ||
| Vesterborg | 29,017 | ||
| 33% | Subtotal andre værker | 939,221 | |
| Øerne | |||
| Fejø - Vesterby | 13,247 | ||
| Fejø - Østerby | 15,777 | ||
| Askø - Strandby | 4,792 | ||
| Sønderby | 10,736 | ||
| Femø | 4,084 | ||
| Lille Strandgård | 1,193 | ||
| 2% | Subtotal Øerne | 49,829 | |
| Skøn | |||
| 100% | INDVINDING I ALT | 2,886,623 | 2,777,745 |
