Grøn strøm har Lolland i overflod

Danmarks grønne kraftværk – men hvor bliver strømmen (og pengene) af?

Opdateret 11. januar 2026

Vi producerer otte gange mere strøm, end vi selv kan bruge. Her er overblikket over Lollands enorme energieventyr, hvem der ejer møllerne, og hvorfor vi nogle gange må slukke for dem, selvom vinden blæser.

Forestil dig, at du bager 800 boller til en fødselsdag, men der kommer kun gæster nok til at spise de 100. De sidste 700 boller skal sendes ud af huset – men døren er for smal til at få dem ud hurtigt nok. Det er præcis den situation, Lolland står i lige nu – bare med grøn strøm i stedet for bagværk.

Det store tal: 8 gange mere strøm end eget forbrug

Kilde: Rambøll rapport fra 2021 “Analyse af muligheder for Power-to.X og grøn gas på Lolland“

Lolland er i dag en absolut sværvægter i den grønne omstilling. Faktisk er vi i top 5 over de kommuner i Danmark, der har mest vedvarende energi-produktion. Tallene taler deres eget tydelige sprog: Lollands vindmøller og solceller producerer ca. 2.100 GWh om året, men lokalt på Lolland bruger vi kun ca. 260 GWh om året i vores huse og virksomheder.
(Kilde:Energiparker på Lolland – ren Energi Lolland; Region Sjælland skal producere mere grøn energi – DI)

Det betyder, at vi producerer otte gange mere strøm, end vi selv forbruger. For at sætte det i perspektiv: Den grønne strøm fra Lolland svarer til det årlige forbrug i over 191.000 gennemsnitlige husstande. Og med de planer, der ligger for fremtiden med nye møller og solceller, kan produktionen stige til at være 12 eller endda 20 gange større end vores eget forbrug.
(Kilder: Energivisioner kan give Lolland frisk luft under vingerne – Green Power Denmark; Energiparker på Lolland – ren Energi Lolland; Region Sjælland skal producere mere grøn energi – DI)

”Motorvejen” er for smal

Når vi har så stort et overskud, er det logiske skridt at sende strømmen videre til København og Sjælland, hvor der er mange mennesker og fabrikker, der mangler grøn strøm. Men her støder vi på ”den smalle dør”. Kablerne (transmissionsnettet), der fører strømmen væk fra Lolland og Falster mod Sjælland, har ikke plads til al den strøm, vi laver, når vinden blæser, og solen skinner på samme tid.

Eksportkapaciteten ud af området er begrænset til ca. 600-650 MW. Det skaber en “flaskehals”. Konsekvensen er paradoksal: Selvom vi har gratis vind og sol, bliver Energinet nogle gange nødt til at betale vindmølleejerne for at stoppe møllerne (nedregulering), simpelthen fordi strømmen ikke kan komme væk.

(Kilde: Evalueringsrapport – Pilotprojekt For Handel Med Lokal Fleksibilitet På Lolland – Energinet)

Hvem ejer strømmen – og hvor ryger pengene hen?

Når man kigger ud over de store solcellemarker og vindmølleparker, kan man naturligt spørge: Hvem tjener pengene på det her? Det er sjældent kommunen eller de lokale borgere, der ejer de store anlæg. Det er typisk store, kommercielle energiselskaber og udviklere som f.eks. European Energy, Andel, Better Energy eller HOFOR, der står for investeringen og driften.

(Kilde: Energiparker på Lolland – ren Energi Lolland; Grøn strøm tiltrækker virksomheder – Business Lolland-Falster)

- Det betyder rent praktisk:

Indtægten: Pengene fra salget af strømmen går til selskaberne og deres investorer, som ofte hører hjemme uden for Lolland.
Prisen: Som borger på Lolland betaler du den samme markedspris for strømmen som en borger i København, selvom strømmen bliver produceret i din baghave. Der er ingen automatisk “nabo-rabat” på elregningen.

Hvad får Lolland så ud af det?

Hvis strømmen ryger væk (når der er plads i kablerne), og overskuddet ryger til selskaberne, hvad er så gevinsten for lokalområdet?

Lige nu består den direkte gevinst primært af:

Grøn Pulje: Når selskaberne stiller anlæg op, skal de betale et engangsbeløb til kommunen. Det var fx 1,7 mio. kr. for solcellerne ved Holeby. Disse penge bruges til lokale fælles ting som forsamlingshuse eller natur.
Job i byggefasen: Mens parkerne bygges, skaber det aktivitet for håndværkere og entreprenører. Når anlæggene først kører, kræver de dog meget lidt mandskab at passe.
Jordleje: De lokale lodsejere, der lægger jord til, får naturligvis en lejeindtægt.

(Kilder Baseret på generel markedsinformation i Energiparker på Lolland – ren Energi Lolland og Business Lolland-Falster)

En ny politisk virkelighed

Situationen har skabt debat. Ved kommunalvalget i 2025 var der et stort ønske om, at naboerne skal høres mere, og at gevinsten skal være tydeligere lokalt. Det har ført til en opbremsning i nogle af de nye solcelle-projekter (ca. 2.000 hektar er taget af bordet), mens politikerne leder efter en “Lollands-model”, der sikrer mere lokalt ejerskab.

Status lige nu: Vi har masser af strøm. Vi kan ikke bruge den selv i vores nuværende stikkontakter. Vi kan ikke altid sende den hele væk via kablerne. Og gevinsten ved bare at producere løs lander ikke automatisk i kommunekassen.

Opfattes de grønne anlæg forkert? Modstanden mod flere store solcelleparker og vindmøller kunne være en opfattelse af at disse “skæmmende” anlæg uden større lokal gevinst er MÅLET for den grønne omstilling. Ser man dem som MIDLET til bedre fremtid for Lolland, med en vækst af teknologiske virksomheder, logistik og servicefag som udbød flere og bedre arbejdspladser til højere lønninger – også til unge med højere uddannelser, så er “byggerodet” måske nemmere at acceptere.

Det er den knude, Lolland skal løse i de kommende år.

Selv med en ny model og mere lokalt ejerskab, må man formode at de også ønsker at producere strøm – og tjene penge.

Men det betyder også endnu mere strøm. Den store udfordring er at finde selskaber som med lokal aktivitet har behov for den strøm – og meget af den. Det har bl.a. indtil nu planlagte PtX-anlæg, som juridisk SKAL bruge ny grøn strøm. Så hvad ønsker vi – og hvem vil vi byde velkommen til Lolland?

Se mere i artiklen: Forstå Power-to-X: Strøm på flaske