Lollands vind er strømlinet
Om vindmøller generelt, og specifikt i Lolland Kommune
Når man kører over Lolland eller sejler i farvandene omkring øerne, er det umuligt at overse dem. De store hvide tårne, der dovent eller energisk svinger deres vinger i vinden. Lolland er et af Danmarks absolutte kraftcentre for vindenergi. Faktisk er kommunen i top-3 på landsplan, når det gælder kapacitet af landvindmøller, og har historisk været pioner for havvind.
Men hvad er det egentlig, vi kigger på? Hvordan fungerer teknologien, hvem tjener pengene, og hvorfor larmer de? Her får du den store gennemgang af vindmøllernes rolle i det lollandske landskab – fra de tekniske møtrikker til de store samfundsøkonomiske regnestykker.
1. Hvad er en vindmølle egentlig?
Det kan virke som et banalt spørgsmål. De fleste vil nok svare: ”Det er en høj pind med en propel, der laver strøm”. Men dykker man ned i teknikken bag de møller, der står ved Rødby Fjord eller ude på Rødsand, er virkeligheden mere kompleks.
Anatomi og teknik:
En moderne vindmølle består hovedsageligt af et tårn, en nacelle (møllehatten) og en rotor (vingerne).
• Tårnet:
Oftest et rørtårn af stål, der løfter rotoren op, hvor vinden er stærkest og mest jævn. På Lollands nyeste landmøller ved Rødby Fjord arbejdes der med navhøjder (centrum af rotoren) på over 90 meter, hvilket giver en totalhøjde på næsten 150 meter.
• Rotoren:
De tre vinger fanger vindens energi. På moderne landmøller kan rotordiameteren overstige 110 meter – det er bredere end en fodboldbane er lang. Vingerne er designet med en mat, lys grå overflade (typisk glanstal 30) for at undgå reflekser fra solen, der kan genere naboer.
• Nacellen (Møllehuset):
Det er her, magien sker. Inde i huset på toppen sidder generatoren. Der findes to hovedtyper:
1. Med gear:
Her sidder en gearkasse, der gearer vingernes langsomme omdrejninger op til en høj hastighed, som generatoren kan bruge
2. Gearløs (Direct Drive):
Her er vingerne koblet direkte til en stor generator. Denne type er ofte tungere og har et større møllehus, men færre bevægelige dele der kan gå i stykker.
Til lands vs. til vands
Selvom princippet er det samme, er der stor forskel på placeringen.
• Til lands:
Her står møllen typisk på et pladefundament af armeret beton gravet ned i jorden. Landmøller er begrænset af støjregler og afstand til naboer, hvilket sætter et naturligt loft over deres størrelse.
• Til vands (Havvind):
Her er vinden kraftigere og mere stabil, da der ikke er træer eller bakker til at bremse den. En havmølle kan derfor producere ca. 50 % mere strøm end en tilsvarende landmølle. Fundamenterne er enorme ingeniørbedrifter – ved Rødsand 2 står møllerne på vanddybder mellem 6 og 13 meter.
Af hensyn til flysikkerheden skal møller over 100 meter have røde lys på toppen. Disse lys skal være synlige 360 grader rundt, hvilket betyder, at man i nattetimerne kan se en ”rød krans” over Lolland fra de høje møller.
2. Styrker og svagheder: Når vinden blæser
Vindmøller er rygraden i den grønne omstilling, men teknologien er ikke uden udfordringer.
Styrken: Den stabile vinter-producent
En af vindmøllens største styrker i forhold til solceller er sæsonfordelingen. Solceller producerer massivt om sommeren, men går nærmest i hi om vinteren. Vindmøller har ikke en decideret “off-season”. Tværtimod blæser det ofte mest om efteråret og vinteren, hvor samfundets elforbrug til lys og varme er højest.
Dog er vindenergi fluktuerende. Produktionen svinger fra dag til dag afhængigt af vejret. Det betyder, at vi i perioder med storm har alt for meget strøm, mens vi i vindstille uger mangler den. Det skaber behov for backup eller lagring (Power-to-X), som vi vender tilbage til.
Svagheden: Gener for naboerne
Ingen energiproduktion er usynlig, og vindmøller påvirker deres omgivelser.
• Støj:
Når vingerne skærer gennem luften, skabes en susende lyd (aerodynamisk støj), og maskineriet kan give en brummen (lavfrekvent støj). Der er strenge grænseværdier i Danmark: Støjen må højst være 44 dB(A) ved nabohuse i det åbne land (ved 8 m/s vind) og kun 39 dB(A) i støjfølsomme områder. Moderne møller kan programmeres til at ”holde igen” på omdrejningerne i bestemte vindretninger for at overholde støjkravene.
• Skyggekast:
Når solen står lavt, og vingerne roterer, kan der opstå “diskotekseffekt” med blinkende skygger i nabohaver og stuer. Det kan virke stærkt stressende. Tommelfingerreglen og kravet i Lolland Kommune er, at ingen naboer må udsættes for mere end 10 timers skyggekast om året. Møllerne udstyres derfor med “skyggestop”-software, der automatisk slukker møllen, hvis solen står i en vinkel, der rammer et nabohus.
• Visuel påvirkning til vands:
Selvom havmøller står langt væk, påvirker de horisonten. Ved Rødby Fjord er diget højt, hvilket skærmer for havet, men fra toppen af diget er udsigten til havmøllerne på Rødsand tydelig. Nogle ser det som “horisontforurening”, andre som et symbol på grøn fornuft.
3. Økonomi: Hvem betaler, og hvem tjener?
Vindmøller er en forretning. Men økonomien har ændret sig markant de seneste år.
Er der stadig tilskud?
I mange år var vindmøller afhængige af store statslige tilskud. I dag er teknologien så moden, at landvindmøller er en af de billigste måder at producere strøm på – teknisk set kostede det i 2022 kun ca. 20 øre pr. kWh at producere strømmen.
For havvind er man gået over til markedsbaserede udbud. For kommende parker som Kriegers Flak II (der placeres i Østersøen) anvendes en såkaldt “differencekontrakt”. Det betyder, at staten garanterer en minimumspris for at skabe sikkerhed, men hvis elprisen er høj, skal mølleejerne betale penge tilbage til staten. Det er altså ikke længere en ren gavebod.
Naboernes økonomi: Fra køberet til bonus
Tidligere havde naboer “køberet” til andele i møllerne. Det krævede dog, at man havde penge op af lommen for at investere, hvilket skabte ulighed. Den ordning blev nedlagt med en politisk aftale 13. november 2019, og per 1. juni 2020 ændret til en VE-bonusordning.
• Hvem får?
Naboer, der bor inden for en afstand af 8 gange møllens højde (ca. 1,2 km for store møller).
• Hvad får man?
Man får en årlig, skattefri check. Beløbet svarer til værdien af en del af produktionen (baseret på anlæggets kapacitet). Man skal ikke investere egne penge for at få denne bonus. Det er en direkte kompensation for generne.
• Salg af hus:
Hvis man bor meget tæt på (inden for 6 gange møllehøjden), har man en “salgsoption”. Det betyder, at man kan kræve, at opstilleren køber ens hus til vurderingsprisen, hvis værditabet er over 1%.
Jordejerne og “Grøn Pulje”:
For lodsejeren, der lægger jord til møllen, er det en god forretning via jordleje. Men for at sikre, at lokalsamfundet også får del i kagen, skal opstillerne indbetale til en Grøn Pulje.
Det er et engangsbeløb (startede med 88.000 kr. pr. installeret MW i 2019, men er siden forhøjet til 313.000 kr. for vindmølle projekter, der har opnået byggetilladelse fra den 1. juli 2024), som går direkte til kommunen.
I Lolland Kommune bruges disse penge til lokale projekter som forsamlingshuse, naturstier og foreningsliv i nærområdet til møllerne.
4. Hvor står vindmøllerne på Lolland?
Lolland er geografisk perfekt til vindenergi: Fladt, blæsende og omgivet af vand. Det afspejler sig i landskabet.
Til vands (offshore): De store parker
To af Danmarks markante havmølleparker ligger syd for Lolland ved Rødsand:
Kilde: Folketidende
1. Nysted Havmøllepark (Rødsand 1):
Etableret i 2003. Den består af 70 møller (oprindeligt 72) og har en kapacitet på 161 MW. Den ejes primært af Ørsted (80%). Parken har netop fået forlænget sin levetid til 2038, hvilket beviser, at velservicerede møller kan holde længe.
2. Rødsand 2:
Etableret i 2010. Den er større med 90 møller og en kapacitet på 207 MW. Denne park ejes primært af energiselskabet Andel og kan alene dække strømforbruget i 200.000 husstande – altså langt mere end alle husstande på Lolland-Falster tilsammen.
Historisk note: Verdens allerførste havvindmøllepark, Vindeby, lå nord for Lolland. Den blev etableret i 1991 og pilet ned i 2017 efter 26 års tro tjeneste
Til lands: En skov af møller
På land har Lolland ca. 275 MW vindkapacitet installeret, hvilket placerer kommunen helt i toppen af dansk vindenergi, kun overgået af de store vestjyske kommuner. Møllerne står ofte i klynger for at samle infrastrukturen.
Produktionstal
Samlet set (sol og vind) producerer Lolland ca. 2.100 GWh grøn strøm om året. Det lokale forbrug er kun ca. 260 GWh. Det betyder, at Lolland producerer 8 gange mere strøm, end øen selv bruger. Se artiklen Grøn strøm har Lolland i overflod
5. Hvad er planlagt i fremtiden?
Udviklingen står ikke stille, men strategien ændrer sig fra “flere møller” til “færre, men større møller” (repowering) og bedre udnyttelse af strømmen.
Repowering ved Rødby Fjord
Et konkret eksempel på fremtiden er projektet ved Rødby Fjord. Her er planen at nedtage 12 ældre, mindre vindmøller og erstatte dem med 11 nye, moderne kæmper. Selvom antallet af møller falder, vil de nye møller (med en totalhøjde på op til 150 meter) være så effektive, at produktionen stiger fra 17.000 MWh til ca. 122.000 MWh årligt. Det er en syvdobling af energien med færre tårne i landskabet
Nye gigant-parker på havet
Staten har udpeget nye områder til havvind. Det mest relevante for regionen er Kriegers Flak II, som planlægges i Østersøen øst for Møn/Sjælland. Denne park bliver massiv med en kapacitet på mindst 1 GW (1.000 MW) – det svarer til fem gange Rødsand 2. Selvom den ikke ligger direkte ud for Lollands kyst, vil den påvirke hele regionens energisystem
Lolland eksporterer strøm
På Energinet kan man på et Danmarkskort følge import og eksport af strøm ”live”.
Her er en kort skærmoptagelse fra 8. januar 2026.
Udfordringer: Fysiske og politiske
Den store udfordring for fremtiden er ikke nødvendigvis at lave strømmen, men at flytte den. Lollands elnet er fyldt til bristepunktet. Kablerne mod Sjælland kan simpelthen ikke følge med, når det blæser.
Derfor skulle vi se ind i en fremtid, hvor strømmen i højere grad skulle bruges lokalt – ikke i stikkontakterne, men i nye Power-to-X anlæg.
Her skulle strømmen lave brint og metanol til skibe og lastbiler, så Lolland kunne gå fra at være eksportør af rå strøm til at være producent af grønt brændstof. Dette var bl.a. planen for energiparken ved Nakskov.
Der var en plan, i Kommuneplan Lolland 2025-2037, men et politisk systemskifte og et nyt Byråd i Lolland Kommune fra 01/01/2026 rejser spørgsmål om planen overlever. Se artiklen Lolland Kommunes Langsigtede Plan
Vindmøllerne på Lolland skulle altså ikke bare være en kilde til strøm; de skulle være motoren i en lokal industriel revolution, der forvandler vind til værdi – hvis ellers naboer, kommune og investorer kan finde takten i den fælles dans med blæsten.
Hvordan er det lige med MW, GW og TW?
Hvis det slutter med ”W”, er det en kapacitet – altså hvor meget motoren kan yde lige nu (hestekræfter). Slutter det på ”h” (for hour/time), betyder det energi – altså hvor meget strøm, der faktisk er blevet produceret eller brugt over tid.
- MW (Megawatt): 1.000 kW (1 million Watt). En stor moderne havvindmølle har en kapacitet på ca. 10-15 MW. En mindre solpark har ca. 1 MW kapacitet.
- MWh (Megawatt-time): 1.000 kWh. En vindmølles eller solcelleparks samlede produktion opgøres normalt i MWh.
- TWh (Terawatt-time): 1.000 GWh (eller 1 million MWh). Vi anslår, at en solcellepark på 2.000 hektar på Lolland kunne producere 2,2 til 2,6 TWh om året. Til sammenligning producerer Rødsand 2 vindmøllerne alene ca. 0,8 TWh om året.