Lolland Kommunes Langsigtede Plan

Plan 2025-2037: Vækstmotor eller Naturpark?

Opdateret 11. januar 2026

Planen fra 2025 er på over 1.500 sider. Vi forsøger at forklare indholdet på 3-4 sider.

Hvis du ønsker at læse den selv, kan du hente en PDF kopi hos hos – klik HER

En kommune skal udarbejde en planstrategi i hver byrådsperiode. Planstrategien danner udgangspunkt for den efterfølgende revision af kommuneplanen. Kommuneplanen gælder for 12 år, men udvalgte temaer eller hele planen skal revideres hvert fjerde år.

Den nuværende udgave er udarbejdet af et Byråd før kommunalvalget i november 2025, som medførte et systemskifte, og det nye Byråd fra 1. januar 2026 vil føre en politik med bl.a. stop for flere solcelleparker. Det er derfor sandsynligt at flere væsentlige områder i planen vil blive revideret i den kommende periode. Et stop for flere solceller betyder også et stop for det planlagte PtX-anlæg ved Nakskov, som juridisk SKAL bruge NYE grøn strøm anlæg.

Fra krise til "Exceptionel Erhvervsudvikling": Planens Fundament

Kommuneplan 2025-2037 fra år 2025, vedtaget 26. juni 2025 af Byrådet dengang, tager afsæt i en grundlæggende fortælling om Lolland som en kommune i en paradoksal situation. På den ene side kæmper kommunen med demografiske udfordringer, en aldrende befolkning og et højt socioøkonomisk indeks. På den anden side beskriver planen, at kommunen står midt i en transformation mod en “exceptionel erhvervsudvikling” drevet af Femern Bælt-forbindelsen og den grønne omstilling.

Video: Planen om Vækst på Vippen

En kort fortælling om hovedpunkterne i planen, og betydning af systemskiftet i Byrådet.

Det nævnes i videoen at Lolland skal producere 6,7 gange mere strøm end kommunen bruger. Det står i Kommuneplanen 2025-2037: side 188 – som “aktuelt” 3,3 gange og planlagt 6,8 gange, og på side 504 – som 6,7 gange “planlagt”. Vi har i artiklen “Grøn strøm har Lolland i Overflod” nævnt at produktionen er 8 gange større. Dette tal (8 gange større) er fra en Rambøll rapport “Analyse-af-muligheder-for-PTX-og-grøn-gas-på-Lolland” fra 09/07/2021, på side 23., som “nuværende” – altså i 2021. Den rappport er uploaded i august 2023.

Planen opererer med en strategi i to spor:

Investeringer for vækst: Fokus på erhverv, turisme og boliger for at skabe indtægter.
Kommunal velfærd: Tilpasning af servicestrukturen til færre borgere og en stram økonomi.

Dette dobbelte fokus gennemsyrer alle planens over 1.500 sider, hvor man forsøger at balancere beskyttelse af landskab og natur med en aggressiv udnyttelse af de muligheder, som infrastrukturprojekterne og energisektoren tilbyder. Nedenfor gennemgås de væsentligste hovedområder i den nuværende plan – områder som det nye byråd nu skal forholde sig til.

1. Det Grønne Kraftcenter: Vind og Sol i Stor Skala

Et af de mest markante – og med det nye byråd mest kontroversielle – områder i planen er satsningen på vedvarende energi (VE). Planen fastslår, at Lolland Kommune allerede i dag producerer 3,3 gange så meget strøm, som kommunen selv forbruger. Men ambitionen i den nuværende plan stopper ikke her. Der er planlagt for en produktion, der svarer til hele 6,7 gange kommunens eget forbrug.

Prioriteter i planen:

Massiv udbygning: Planen udpeger konkrete perspektivområder til store energianlæg, herunder “Vensholm cluster”, “Nakskov Fjord cluster” og “Rødbyhavn cluster”.
Solceller: Planen indeholder retningslinjer for meget store solcelleanlæg (over 1 hektar), der som udgangspunkt skal placeres med 200 meters afstand til naboer. Der er allerede lokalplanlagt for over 900 hektar solceller med en forventet kapacitet på over 800 MW.
Vindmøller: Der satses på udskiftning af ældre møller til færre, men større møller (over 125 meter). Planen indeholder 11 vindmølleområder til disse store møller, herunder ved Rødby Fjord, Nøjsomheds Odde og Kappel.

Denne massive satsning er begrundet med ønsket om at tiltrække energitunge virksomheder (Power-to-X) og skabe grøn vækst. Det er netop her, det nye byråds politik om “stop for flere solcelleparker” vil kollidere direkte med de arealudlæg, der ligger i den vedtagne plan.

Se mere om Solceller i artiklen Solcelleparker – hvad bør man vide?,
og om Power-to-X i artiklen Forstå Power-to-X: Strøm på flaske

2. Femern-effekten: Fra Midlertidig Byggeplads til Permanent Industri

Hvor Femern-forbindelsen tidligere var et anlægsprojekt, er den i Kommuneplan 2025-2037 transformeret til en permanent vækstmotor. En central hjørnesten er beslutningen om at bevare tunnelelementfabrikken ved Rødbyhavn.

Nye erhvervsarealer (“Sejlet”): Planen introducerer et gigantisk nyt erhvervsområde kaldet “Sejlet” (ramme 360-E56). Dette område omfatter tunnelelementfabrikken og de omkringliggende arealer på i alt 780 hektar.

Formål: Området er tiltænkt tung industri, havnerelateret produktion og “megainfrastrukturprojekter”. Der nævnes specifikt produktion af havvindmøllefundamenter, skibsværftskapacitet og PtX-anlæg.
Logistik: Området udnytter den unikke adgang til både motorvej, jernbane og en dybvandshavn (Tunnelhavnen), som ifølge planens analyser ikke findes tilsvarende andre steder i Europa.

Samtidig udlægges der nye transporttunge erhvervsarealer ved den kommende Afkørsel 50 ved Rødby, hvor der forventes etableret transportcenter, energistationer og logistikvirksomheder.

3. Turisme: Målet om 4 Millioner Overnatninger

Turismen er udpeget som det andet store vækst ben. Planen bygger på “Sydkystplanen”, der har en ekstremt ambitiøs målsætning: Antallet af årlige overnatninger skal stige fra ca. 900.000 i 2019 til 4 millioner i 2050.

Det nye forland ved Rødbyhavn: Det absolutte flagskib er udviklingen af det vestlige forland ved Rødbyhavn – det nye landområde skabt af opgravet havbund fra Femern-tunnelen.

Vision: Planen åbner for, at dette område kan bebygges med hoteller, feriecentre og rekreative anlæg, der alene forventes at kunne trække 1,66 millioner overnatninger.
Kystturisme i international liga: Målet er at skabe en destination, der kan konkurrere med den jyske vestkyst, målrettet især tyske turister, der med tunnelen kun får en kort køretur til Lolland.

Planen fastholder også udviklingen af sommerhusområderne ved Hummingen og Kramnitze, hvor uudnyttede arealer skal bruges til kommercielle sommerhuse af høj kvalitet.

4. By mønster og Bosætning: Centralisering og Landsby-differentiering

På boligområdet anerkender planen, at befolkningstallet falder, og at der er et overskud af boliger (ca. 3.095 tomme boliger i 2024). Planen fastholder derfor en strategi om at samle udviklingen.

Hovedbyerne først: Nakskov og Maribo er udpeget som hovedbyer, hvor investeringer i boliger, detailhandel og service skal koncentreres.

Nakskov: Fokus på “Nakskov 2030”-projektet, havneomdannelse og udvikling af bymidten.
Maribo: Planen indeholder kontroversielle elementer som et nyt aflastningsområde ved Nørresø til store butikker og en udvidelse af bymidten ved Bryghusgrunden, trods en erkendelse af, at detailhandlen i bymidten er presset.

Strategisk Landsbyplanlægning: For at håndtere afviklingen i landdistrikterne inddeler planen landsbyerne i fire kategorier, hvilket afgør deres fremtidige udviklingsmuligheder:

Forstadslandsbyer (f.eks. Hunseby): Tæt på hovedbyer, potentiale for bosætning.
Bosætningslandsbyer (f.eks. Nørreballe, Stokkemarke): Har service og potentiale.
Boliglandsbyer (f.eks. Dannemare): Fokus på eksisterende rammer.
Turismelandsbyer (Langø): Fokus på turismeerhverv.

De landsbyer, der ikke har en kategori, administreres restriktivt, og planen fortsætter den massive indsats med nedrivning af faldefærdige huse.

Se mere om Befolkning i artiklen Lolland: Færre folk, nyt håb?

5. Vand og Klima: Kampen om Arealerne

Planen behandler vand som både en ressource og en trussel. Lolland er udpeget som Danmarks største risikoområde for oversvømmelser, og planen indeholder detaljerede kort over risikoen for stormflod og skybrud.

Grundvand vs. Erhverv: Et væsentligt konfliktpunkt i planen er beskyttelsen af drikkevandet. Store dele af kommunen er udpeget som “Områder med Særlige Drikkevandsinteresser” (OSD).

Konflikten ved Maribo: Planen fastholder et perspektivareal til udvidelse af Maribo Erhvervspark, selvom det ligger oven på et vigtigt kildefelt og et boringsnært beskyttelsesområde (BNBO). Her det vigtigt at huske at drikkevand er en ressource under pres flere steder på Lolland. Planen argumenterer for, at man ved særlige tiltag (tætte belægninger og forbud mod visse virksomheder) kan forene erhverv med grundvandsbeskyttelse. Dette er et område, hvor en ny politisk vind kunne føre til ændrede prioriteringer.
Se mere om drikkevand og undergrund i artiklen Hvor bliver vandet af på Lolland?

Klimatilpasning: Planen fastlægger strategier for dige sikring og en højvandsport ved Nakskov for at sikre byen mod fremtidige stormfloder op til kote 2,5 meter. Samtidig udpeges lavbundsarealer, der potentielt kan udtages til vådområder for at reducere CO2-udledning og kvælstofudvaskning.

6. Natur: Grønt Danmarkskort og Nye Skove

Planen implementerer “Grønt Danmarkskort”, som skal binde naturområderne sammen via økologiske forbindelser.

Naturparker: Maribosøerne og Nakskov Fjord er centrale elementer, og planen peger på Saksfjed-Hyllekrog og Smålandsfarvandet som “potentielle naturparker”.
Skovrejsning: Da Lolland er skovfattig (kun 9% dækning), udpeger planen store områder som “skovrejsning ønsket”, især omkring byerne for at styrke det rekreative tilbud og grundvandsbeskyttelsen.

Konklusion: En 2025 Plan i Modvind?

Kommuneplanen 2025-2037 fra 2025 er et dokument præget af store ambitioner om industriel vækst og massiv energiudbygning. Den tegner et billede af et Lolland, der vil være Europas grønne kraftcenter og en international turistmagnet.

Den plan er samtidigt den meget ambitiøse, fysiske realisering af de visioner, der blev lagt i “Klima- og Energiplan 2020-2050” (Se artiklen Lollands Grønne Køreplan: Modvind i 2026?). Ændres Kommuneplanen, skal sandsynligvis også Klima- og Energiplanen revideres, og nye tiltag besluttes for at nå klimamål i henhold til DK2020-samarbejdet, hvilket forpligter kommunen til at leve op til Parisaftalens må om Klimatilpasning.

Men med det det nye Byråd og et varslet systemskifte samt meldingen om stop for flere solcelleparker, står planen over for en usikker fremtid. De store arealudlæg til energi og industri, som udgør rygraden i planens vækststrategi, kan blive de første ofre for en ny politisk retning, der måske vil vægte hensynet til naboer, natur og landskab højere end den maksimale energiudbygning. Revisionen af denne over 1.500 siders plan er derfor ikke bare en formalitet – det bliver en kamp om Lollands fremtidige identitet.