Lollands Grønne Køreplan: Modvind i 2026?

En Gennemgang af Klima- og Energiplan 2020-2050

Infographics - Lollands Grønne Køreplan

Mens det politiske landskab på Lolland er under forandring med et nyt byråd og varslede kursændringer, er kommunens fundament for den grønne omstilling stadig defineret af “Klima- og Energiplan 2020-2050”. Du kan hente en PDF kopi af planen hos os – klik HER

Planen, der blev vedtaget 29. april 2021, tegnede et billede af en kommune, der ikke bare ville følge med strømmen, men som aktivt ville være en national hovedleverandør af grøn energi. Her er et dybdegående kig på planen, der skulel gøre Lolland CO2-neutral i 2050, og hvordan den spiller sammen med – og udfordres af – nutidens realiteter.

Lolland Kommune har længe haft en selvforståelse som frontløber i den grønne omstilling. Historikken tæller verdens første havvindmøllepark ved Vindeby i 1991 og eksperimentet med “brintlandsbyen” Vestenskov i 2012. Da byrådet i foråret 2021 vedtog den nuværende Klima- og Energiplan 2020-2050, var det med en ambition om at cementere denne position.

Planen er født ud af DK2020-samarbejdet, hvilket forpligter kommunen til at leve op til Parisaftalens mål og Klimatilpasning. Men planen er mere end blot CO2-regnskaber; den er en strategisk satsning på at vende Lollands geografiske og demografiske udfordringer til fordele ved at udnytte vinden, solen og biomassen til at skabe vækst og arbejdspladser.

Visionen: Fra 70% i 2030 til Neutralitet i 2050

Planens overordnede målsætning er krystalklar: Lolland Kommune skal være CO2-neutral i 2050. Som et vigtigt delmål skal udledningen af drivhusgasser reduceres med 70 % i 2030 i forhold til 1990-niveauet.

Dette er ikke en lille opgave. Fremskrivninger i planen viser, at hvis kommunen blot fortsatte som hidtil (“business as usual”), ville udledningen kun falde med ca. 10 % frem mod 2030. Derfor kræver planen aktive handlinger inden for fem udvalgte indsatsområder:

  1. Energi og bygninger
  2. Transport og mobilitet
  3. Landbrug og arealanvendelse
  4. Kommunen som virksomhed
  5. Klimatilpasning

 

Det er værd at bemærke, at planen opererer med en todelt strategi: Man vil både reducere udledningen (mitigation) og tilpasse sig de uundgåelige klimaforandringer (adaptation), som især truer det lavtliggende Lolland.

Indsatsområde 1: Energi og Bygninger – Planens Motor

Infografik- Lollands Grønne Køreplan Afsnit 1, Indsatsområde 1: Energi og Bygninger – Planens Motor

Energisektoren er planens absolutte tyngdepunkt. Allerede ved planens vedtagelse var Lolland nettoeksportør af grøn strøm, idet produktionen fra vind og sol oversteg kommunens eget forbrug med en faktor 2,5. Målet for dette område er ambitiøst: En CO2-neutral energiforsyning allerede i 2030.

Bemærk: Klimaplanen taler om 6,7 gange mere el produceret end vi bruger i Lolland Kommune. Vi har i artiklen “Grøn strøm har Lolland i Overflod” nævnt at produktionen er 8 gange større. Dette tal (8 gange større) er fra en Rambøll rapport “Analyse-af-muligheder-for-PTX-og-grøn-gas-på-Lolland” fra 09/07/2021, på side 23., som “nuværende” – altså i 2021. Den rappport er uploaded i august 2023.

Farvel til olie og kul:

En central del af strategien er udfasningen af fossile brændsler i både private boliger og industrien. Planen identificerede ved vedtagelsen ca. 4.000 tilbageværende oliefyr i boliger uden for fjernvarmeområderne, som skal konverteres til varmepumper. For industrien og fjernvarmen er strategien bundet op på etableringen af gasledningen til Lolland-Falster. Planen beskriver, hvordan store virksomheder som Nordic Sugar skal omlægge fra kul og olie til gas – og på sigt biogas (dette specifikke projekt er ikke påvirket af et politisk stop i 2026 for flere solcelleparker).

Note: Gas Ledningen, der drives af Evida, blev klar i september 2024, og Nordic Sugar er i gang med at omstille til biogas fra lokale anlæg, som Nature Energy leverer. Projektet er en del af en grøn omstilling, der også kan tilkoble andre lokale virksomheder, og som skal øge brugen af bæredygtig biogas. Overgangen til biogas er en vigtig del af Nordic Sugars langsigtede mål om at skabe en grønnere fremtid for sukkerindustrien. Ved at erstatte fossile brændstoffer med biometan forventes virksomheden at reducere deres CO₂-udledning med op til 37.000 tons inden 2030.

Relateret til den senere Kommuneplan 2025-2037:

Det er her, vi ser den tydeligste kobling til den senere Kommuneplan 2025-2037. Hvor klimaplanen fra 2021 taler om at øge VE-produktionen, konkretiserer kommuneplanen fra 2025 dette til en målsætning om at producere 6,7 gange kommunens eget elforbrug. Klimaplanens vision om at tiltrække energitunge virksomheder (Power-to-X) er i den senere kommuneplan blevet til konkrete arealudlæg ved “Sejlet” i Rødbyhavn og ved Nakskov.

Men det er også her, den aktuelle politiske konflikt opstår. Klimaplanen forudsætter en fortsat udbygning af solceller og vindmøller for at nå målene. Hvis det nye byråd, som tiltræder i 2026, stopper for nye solcelleparker, som beskrevet i Kommuneplan 2025-2037-analysen, vil det fjerne brændstoffet fra klimaplanens vækstmotor.

Power-to-X som fremtidens løsning:

Allerede i 2021-planen peges der på Power-to-X (PtX) som en nøgle til at lagre den grønne strøm. Planen beskriver muligheden for at omdanne lokal strøm til brint og grønne brændsler, som kan bruges i transportsektoren eller industrien. Dette var i 2021 en “oplagt mulighed”, som siden var blevet en central del af kommunens erhvervsstrategi. Også dette er nu udfordret af nye politiske vinde.

Indsatsområde 2: Transport og Mobilitet – Den Store Udfordring

Infografik - Lollands Grønne Køreplan Afsnit 2, Indsatsområde 2: Transport og Mobilitet – Den Store Udfordring

Transportsektoren stod i 2017 for 28 % af kommunens CO2-udledning, og det er et område, hvor en landkommune som Lolland er udfordret. Planen erkender åbent, at bilen er nødvendig for de fleste borgere på grund af de store afstande. Målet er en CO2-neutral transportsektor i 2050, med et delmål om, at 20 % af bilparken skal være el-biler i 2030.

Femern-effekten:

Femern Bælt-forbindelsen spiller en dobbeltrolle i planen. På den ene side forventes den at øge trafikken og dermed potentielt CO2-udledningen. På den anden side ses den som en løftestang for bedre infrastruktur, herunder elektrificering af jernbanen og en ny station ved Holeby.

Klimaplanen satser på:

• Elektrificering:

Udrulning af ladestandere i samarbejde med boligforeninger og på offentlige arealer.

• Grønne busser og tog:

Samarbejde med Movia om fossilfrie busser og en undersøgelse af batteritog på Lollandsbanen.

• Færgerne:

De fire småfærger til øerne skal på sigt omstilles til el eller andre grønne drivmidler, når de nuværende motorer er udtjente.
Note: Dette er undervejs med centralisering og ændring i sejlplaner, men medførte 2023-2025 en veritabel ”Færgekrig”

Indsatsområde 3: Landbrug – Det Tunge Læs

Infografik - Lollands Grønne Køreplan Afsnit 3, Indsatsområde 3: Landbrug – Det Tunge Læs

• Landbruget:

 Landbruget er den største enkelte kilde til CO2-udledning i Lolland Kommune (37 % i 2017). Samtidig er Lollands landbrugsjord blandt Danmarks bedste, hvilket gør det til et følsomt politisk område at regulere. Klimaplanens mål her er mere “blødt” formuleret end på energiområdet: “Kommunen understøtter lokale initiativer som kan reducere CO2-udledning fra landbruget”.

Planen erkender, at kommunen har begrænset myndighed til at regulere landbruget, da dette primært styres af national og EU-lovgivning. Strategien er derfor baseret på frivillighed og partnerskaber:

• Udtagning af lavbundsjorde:

At tage kulstofrige jorde ud af drift og omdanne dem til vådområder for at binde CO2. Dette har også en positiv effekt på klimatilpasning ved at tilbageholde vand.

• Biogas:

Bedre udnyttelse af gylle og halm til biogasproduktion. Dette hænger tæt sammen med den førnævnte gasledning.

• Skovrejsning:

Lolland er skovfattig (kun ca. 10 % skov), og planen peger på skovrejsning som et middel til både CO2-optag og grundvandsbeskyttelse.

Relateret til Kommuneplan 2025-2037:

Den senere kommuneplan følger op på dette ved at udpege konkrete lavbundsarealer og potentielle vådområder i kapitel 10, samt ved at reservere arealer til agroindustri (f.eks. biogasanlæg)..

Indsatsområde 4: Kommunen som Virksomhed – At Feje for Egen Dør

Infografik- Lollands Grønne Køreplan Afsnit 4, Indsatsområde 4: Kommunen som Virksomhed – At Feje for Egen Dør

For at have troværdighed i klimakampen havde Lolland Kommune sat sig for at være et grønt fyrtårn i egen drift. Målet er, at kommunen som virksomhed skal være CO2-neutral allerede i 2030. Det er ambitiøse milepæle – især da vi nu i 2026 kun har 4 år tilbage.

Dette skal opnås gennem en række meget konkrete tiltag:

• Bygninger:

Udfasning af olie i alle kommunale bygninger inden 2025 og en årlig energireduktion på 2 %.

• Transport:

30 % af den kommunale bilflåde skal være elbiler i 2026, og 90 % af maskinparken (f.eks. Park og Vej) skal være elektrificeret allerede i 2022.

• Indkøb:

Implementering af en grøn indkøbspolitik, hvor 65 % af vareindkøb skal være miljømærkede i 2025.

Planen fremhæver, at kommunen allerede har nået tidligere klimamål før tid, blandt andet gennem energirenovering og udskiftning af gadebelysning til LED.

Indsatsområde 5: Klimatilpasning – Kampen mod Vandet

Infografik - Lollands Grønne Køreplan Afsnit 5,Indsatsområde 5: Klimatilpasning – Kampen mod Vandet

Hvor de fire første områder handler om at mindske udslippet, handler det femte om at overleve konsekvenserne. Lolland er udpeget som et af Danmarks mest sårbare områder overfor oversvømmelser, og Nakskov er udpeget som risikoområde af EU.

Klimaplanen slår fast, at truslen kommer fra to sider: Havet (stormflod) og himlen (skybrud).

• Nakskov:

Planen prioriterer sikringen af Nakskov mod stormflod højt. Løsningen, der arbejdes hen imod, er en højvandsport ved indsejlingen til havnen samt digeforhøjelser.

• Det åbne land:

Her handler det om at håndtere de stigende regnmængder. Planen peger på løsninger, der kombinerer det tekniske med det rekreative – f.eks. regnvandsbassiner, der også fungerer som små søer i bybilledet (som Svingelen i Nakskov).

• Digerne:

Det 68 km lange dige på sydkysten er livsnerven i beskyttelsen af Sydlolland, og samarbejdet med digelagene er centralt.

Relateret til Kommuneplan 2025-2037:

Klimatilpasningen er en direkte forudsætning for den massive udvikling, den senere kommuneplan lægger op til. Uden stormflodssikring af Nakskov og Rødbyhavn ville planerne om nye bydele og kæmpe industriområder (“Sejlet”) være risikable. Kommuneplanen fra 2025 indeholder da også detaljerede risikokort, der bygger videre på analyserne i klimaplanen.

Organisering: Partnerskaber som Drivkraft

En gennemgående rød tråd i Klima- og Energiplan 2020-2050 er erkendelsen af, at kommunen ikke kan løfte opgaven alene. Planen lægger stor vægt på strategiske partnerskaber. Særligt fremhæves:

• REn Energi Lolland (REEL):

Et partnerskab med bl.a. Gate 21 og HOFOR, der fokuserer på at skabe grøn vækst og jobs gennem energisystemer.

• LOKE A/S:

Kommunens eget udviklingsselskab, der medfinansierer og udvikler vedvarende energiprojekter.

• Gate 21 & Business Lolland-Falster:

Samarbejder, der skal sikre, at den grønne omstilling også bliver en forretning for det lokale erhvervsliv.

Denne tilgang understreger, at planen er lige så meget en erhvervsstrategi som en miljøstrategi. Den grønne omstilling ses ikke som en byrde, men som Lollands billet til fremtidig vækst.

Konklusion: En Plan ved en Skillevej?

Lolland Kommunes Klima- og Energiplan 2020-2050

er et ambitiøst dokument, der på papiret får enderne til at mødes: CO2-neutralitet opnås gennem massiv udbygning af vind og sol, som igen tiltrækker ny industri og skaber jobs. Planen fra 2021 dannede det intellektuelle og strategiske fundament, som Kommuneplan 2025-2037 senere byggede sin fysiske planlægning på.

Men virkeligheden har det med at ændre sig

Med det nye byråd, der tiltrådte i 2026, og deres varslede stop for flere store solcelleparker, rykkes der ved en af hovedhjørnestene i klimaplanen. Hvis “motoren” i planen – den massive produktion af grøn strøm til PtX og eksport – drosles ned, vil det kræve en fundamental gentænkning af, hvordan Lolland skal nå sine klimamål.

Den eksisterende plan står derfor som et vidnesbyrd om en strategi baseret på maksimal udnyttelse af teknologiske og landskabelige ressourcer.

Om denne strategi overlever mødet med den nye politiske virkelighed, eller om Lolland skal finde en ny vej til 2050-målet, er det store spørgsmål i de kommende år. Indtil da er Klima- og Energiplan 2020-2050 den gældende køreplan for en kommune, der i det tidligere Byråd har sat alt ind på det grønne kort.