Lolland: Fra roer til grøn strøm

Landbrug fra det hvide guld til grønne elektroner

Lolland har altid været defineret af sin jord. Den tunge, fede lerjord, der blev skabt, da isen trak sig tilbage, og som blev udvidet, da mennesket inddæmmede fjordene, har gjort øen til Danmarks mest intensive landbrugsområde. Men billedet af Lolland som blot en producent af sukkerroer og korn er under hastig forandring. I dag står erhvervet midt i en transformation, hvor markerne ikke kun leverer fødevarer til verdensmarkedet, men også danner fundamentet for en ny grøn energiindustri og avancerede biosolutions.

Denne artikel tegner et portræt af landbruget på Lolland anno 2025 – fra ejerforhold og afgrøder til den massive industrielle symbiose, der er ved at tage form.

Landets mest intensive dyrkningslandskab

Geografisk er Lolland Kommune unik i dansk sammenhæng. Kommunen dækker et areal på 886,7 km², og heraf er hele 76,2 % udlagt til landbrugsareal.

Det er den højeste andel i hele Danmark, markant over landsgennemsnittet på 59,5 %. Ser man på de konkrete tal, råder landbruget over cirka 66.000 til 70.000 hektar dyrkbar jord.

Intensiteten er visse steder ekstrem; i sogne som Skovlænge, Arninge og Nordlunde omkring Nakskov er over 90 % af arealet opdyrket. Dette massive produktionslandskab er muliggjort af historiske inddæmninger, især efter stormfloden i 1872, hvor Rødby Fjord og dele af Nakskov Fjord blev tørlagt og omdannet til frugtbar agerjord.

Hvem ejer jorden? Fra herregårde til kapitalfonde

Ejerskabet af den lollandske muld er præget af en historisk kontinuitet blandet med nye, globale kapitalstrømme. Lolland er kendt for sin høje koncentration af godser og herregårde – der ligger hele 44 herregårde på øen.

Store godser som Knuthenborg, Krenkerup, Aalholm og Frederiksdal har gennem århundreder domineret landskabet og strukturen. Disse godser driver typisk meget store arealer, hvilket har givet Lolland en fordel i forhold til stordrift og effektivisering. Gennemsnitsstørrelsen på en lollandsk bedrift er i dag mere end det dobbelte af landsgennemsnittet, og heltidsbedrifterne råder typisk over flere hundrede hektar.

Men ejerstrukturen er under forandring. Efter liberaliseringen af landbrugsloven i 2015 er det blevet muligt for selskaber og kapitalfonde at købe dansk landbrugsjord uden bopælspligt. Dette har åbnet “ladeportene” for udenlandske investorer. Et konkret eksempel er en tysk kapitalfond, der har opkøbt flere hundrede hektar på Lolland. Denne udvikling bekymrer visse aktører i landbruget, da investorerne ofte kun køber jorden og ikke bygningerne, hvilket kan medføre, at gårdene står tomme, og lokalsamfundene mister beboere.

Det hvide guld og de nye proteiner

Planteavl er den absolutte hovednerve i det lollandske landbrug. Grundet jordens beskaffenhed og det milde klima er afgrødesammensætningen anderledes end i resten af landet.

Sukkerroer: “Det hvide guld” er stadig en hjørnesten. Lolland Kommune har landets største areal med sukkerroer, som dækker cirka 19 % af landbrugsarealet (ca. 12.500 hektar). Roerne forarbejdes på Nordic Sugars fabrik i Nakskov, der i roekampagnen modtager op mod 13.000 tons roer dagligt.

Korn og frø: Korn (hovedsageligt hvede og byg) udgør sammen med ærter den største gruppe og dækker omkring 57-61 % af arealet. Desuden er Lolland centrum for en betydelig frøproduktion. Virksomheden DLF Beet Seed i Holeby (tidligere Maribo-Hilleshög) er en global spiller inden for forædling af roefrø, og arealerne med industrifrø til udsæd er stigende.

Nye afgrøder: Der sker dog også en diversificering. I takt med den stigende efterspørgsel på plantebaserede fødevarer, eksperimenteres der med nye proteinafgrøder. Der er igangsat projekter omkring dyrkning af quinoa, linser og nye sorter af ærter og hestebønner til humant konsum. Projektet “Muld Lolland-Falster” arbejder blandt andet på at etablere lokal forarbejdning (afskalning) af disse proteinafgrøder, så værdien bliver i lokalområdet.

Husdyrproduktion: En sektor i skyggen?

Mens planteavlen er dominerende, spiller husdyrproduktionen en mindre, men stadig relevant rolle. Svin er den vigtigste animalske produktion med ca. 170.000 produktionssvin årligt (tal fra 2020).

Kvægbestanden er relativt lille sammenlignet med Jylland og består af både malke- og kødkvæg. Det lave antal kvæg afspejles i arealanvendelsen, hvor grovfoder (græs og majs) kun udgør 3,7 % af arealet på Lolland mod 27,5 % på landsplan. Der er desuden en produktion af æglæggende høns.

Generelt er husdyrproduktionen dog strukturelt udfordret og vigende, mens fokus i højere grad rettes mod planteproduktion og bioraffinering.

Lokal forarbejdning: Fra råvarer til industri

En af Lollands store styrker er den tætte kobling mellem primærlandbruget og forarbejdningsindustrien. En betydelig del af afgrøderne forlader ikke øen som råvarer, men forædles lokalt.

Sukker: Nordic Sugars fabrikker i Nakskov og Nykøbing F. er de eneste tilbageværende i Danmark og omdanner roerne til sukker, foder og melasse.
Morgenmadsprodukter: Virksomheden Crispy Food i Nakskov producerer kendte produkter som Havre Fras og OTA Solgryn baseret på landbrugsråvarer.
Fremtidens bioraffinering: Der er massive planer om at øge forædlingsgraden yderligere. Virksomheden Hveiti Ingredients arbejder på at etablere et hvederaffinaderi i Nakskov, og der er planer om et stort testanlæg, “Baltic Plant Solution”, der skal udvikle nye plantebaserede fødevarer og ingredienser.

Økonomi og beskæftigelse

Landbruget er en fundamental økonomisk motor for Lolland. De primære erhverv (landbrug, skovbrug, fiskeri) står direkte for 5,8 % af beskæftigelsen i kommunen, hvilket er højere end regionsgennemsnittet. I 2019 svarede det til knap 900 direkte arbejdspladser.

Men den reelle betydning er langt større. Fødevareindustrien, der er afhængig af landbrugets leverancer, beskæftiger hundreder af mennesker på fabrikkerne i Nakskov og Holeby. Dertil kommer følgeerhverv som maskinstationer, transport, rådgivning og finanssektoren (f.eks. Lollands Bank), der alle har store dele af deres forretning knyttet til landbruget. På grund af manglen på andre store industrier bidrager landbruget med en uforholdsmæssig stor andel af kommunens samlede bruttoværditilvækst.

Retningen: Det grønne laboratorium

Landbruget på Lolland bevæger sig væk fra rollen som ren råvareleverandør og ind i rollen som energiproducent og leverandør af “biosolutions”. Retningen er klar: Lolland skal være et grønt laboratorium, hvor landbrug og energiindustri smelter sammen.

Grøn energi og Power-to-X: Lolland producerer allerede langt mere strøm fra sol og vind, end øen selv kan forbruge.
Se artiklen Grøn strøm har Lolland i overflod

Landbruget spiller en nøglerolle her ved at lægge jord til solcelleparker og vindmøller. Men den store nyhed er koblingen til biogas og Power-to-X (PtX). Med etableringen af den nye gasledning til Lolland-Falster i 2024 er infrastrukturen på plads til en massiv udbygning af biogas. Nordic Sugar har indgået aftale med Nature Energy om at levere roepulp (restprodukt fra sukkerproduktionen) til et nyt biogasanlæg ved Abed. Gassen sendes retur til fabrikken, hvilket gør sukkerproduktionen grønnere.

I Nakskov planlagde European Energy et PtX-anlæg, der skal producere e-metanol. Dette kræver store mængder biogen CO2, som kan indfanges fra biogasanlæg, der igen fødes af landbrugets biomasse (gylle, halm, roepulp). Der arbejdes endda på scenarier, hvor hvedehalm omdannes til både bioetanol og præbiotika i avancerede bioraffinaderier.
Se artiklen Forstå Power-to-X: Strøm på flaske

Klima og miljøudfordringer: Trods de grønne visioner står landbruget også over for betydelige miljøudfordringer. En aktindsigt fra 2024 viser, at Lolland er den kommune i Danmark, der har det højeste forbrug af PFAS-holdige pesticider målt pr. hektar (67 gram/ha). Disse stoffer er under stigende mistanke for at forurene grundvandet, hvilket er en alvorlig trussel mod drikkevandsforsyningen. Desuden er kvælstofudledningen en vedvarende udfordring. Landbruget står nationalt for ca. 70 % af kvælstofudledningen til kystvandene, og det intensive landbrug på Lolland bidrager til belastningen af de omkringliggende farvande.
Se artiklen Forurening, og vand i undergrunden

For at imødegå dette arbejdes der med udtagning af lavbundsjorder og skovrejsning som virkemidler til at binde CO2 og reducere kvælstofudvaskningen. Der er også en stigende interesse for regenerativt landbrug, hvor foregangsmænd som Peter Friderichsen på Gammelgaard arbejder med dyrkningsmetoder, der opbygger jordens kulstofindhold og biodiversitet.

Hele fortællingen på 6 minutter - på video

Konklusion

Landbruget på Lolland er i 2025 meget mere end “Morten Korch”. Det er en højteknologisk, arealkrævende industri, der er ved at integrere sig fuldstændigt med energisektoren. Mens de klassiske strukturer med godser og sukkerroer består, ændres indholdet. Roerne bliver til biogas, halmen til brændstof, og jorden ejes i stigende grad af investorer. Lolland er ved at transformere sig fra Danmarks spisekammer til Danmarks energilager – med den fede lerjord som den uundværlige ressource i midten.