Lolland: Trafik i 2 hastigheder
Fart på europæisk motorvej men langsom lokal infrastruktur
Se og høre på video først? Den er i bunden: klik her
Lolland undergår i disse år en historisk forvandling. Mens Femern Bælt-projektet opgraderer øen til en international transportkorridor med højhastighedstog og nye motorvejsanlæg, kæmper lokalbefolkningen med en anden virkelighed: Busserne forsvinder, færgerne centraliseres, og hullerne i asfalten vokser. Vi dykker ned i masterplanen for Lolland frem mod 2037 – og virkeligheden, som den ser ud i dag.
Indledning: Det store paradoks
Geografisk og strategisk er Lolland ved at ændre status. Fra at være et dansk udkantsområde (“Udkantsdanmark”) er øen ved at blive en central brik i den europæiske infrastruktur. Med etableringen af Femern Bælt-forbindelsen og den nye Storstrømsbro bliver Lolland en hovedfærdselsåre mellem Skandinavien og det europæiske kontinent.
Men bag overskrifterne om milliard-investeringer tegner der sig et billede af et transportsystem i to hastigheder. På den ene side har vi den internationale korridor, der buldrer frem. På den anden side har vi det lokale finmaskede net, der er under pres af kommunale sparekrav. Denne artikel kortlægger infrastrukturen på Lolland anno 2025 – fra de gigantiske visioner i Kommuneplan 2025-2037 til den daglige kamp for mobilitet på landevejene.
1. Den internationale motor: Femern, Tunnelfabrikken og Jernbanen
Det absolutte omdrejningspunkt for fremtidens infrastruktur er Femern Bælt-tunnelen. Projektet er Europas største byggeplads, og når forbindelsen åbner i 2029, vil infrastrukturen på land være forandret for altid.
Fra midlertidig fabrik til permanent industri-hub
Hvor man tidligere frygtede, at Lolland blot ville blive et “gennemkørselsland”, har en lovændring i 2023 sikret, at den enorme elementfabrik i Rødbyhavn bevares. Lolland Kommune planlægger nu målrettet at udnytte fabrikken og den tilhørende havn til fremtidige tunge industrier, eksempelvis produktion af havvindmøller.
For at sikre, at intet blokerer for denne udvikling, fastholder kommunen i sin nye plan (2025-2037) strenge arealreservationer og høringszoner omkring Rødbyhavn til både motorvej, jernbane og forland.
Højhastighedstog og "Station Lolland Syd"
Den eksisterende jernbane opgraderes til to spor og elektrificeres, hvilket muliggør hastigheder på op til omkring 200 km i timen. Det betyder, at rejsetiden mellem Lolland og København reduceres til ca. 1 time og 15 minutter.
Som en konsekvens heraf nedlægges den gamle Rødby Færge Station. I stedet opføres en helt ny station, “Lolland Syd”, placeret strategisk øst for Rødby.
- Visionen: Kommuneplanen udpeger denne station til at blive et regionalt trafikknudepunkt.
- Forbindelsen: For at binde stationen sammen med oplandet, etableres et nyt motorvejstilslutningsanlæg (“Afkørsel 50”) ved Rødby. Samtidig planlægges nye cykelstier fra både Rødby (ad Lundegårdsvej) og Holeby (ad Højbygårdsvej), så man kan cykle direkte til toget.
2. Vejnettet: Flaskehalse og nye omfartsveje
Mens E47 udgør rygraden i nord-syd trafikken, har den tværgående trafik på Lolland (“Landsdelsforbindelsen”) længe været en hovedpine. Rute 9, der forbinder Tårs i vest med Maribo i øst, er vital for erhvervslivet, men har været plaget af tunge køretøjer gennem små byer.
Gennembrud for Rute 9
Efter årtiers pres er der nu lys forude. Forligskredsen bag “Infrastrukturplan 2035” har afsat 394,6 millioner kroner til en opgradering ved Nørreballe.
- Løsningen: En omfartsvej nord om byen, der forventes at aflaste Nørreballe for op mod 9.000 biler i døgnet.
- Cykelstier: Projektet inkluderer også en ny cykelsti mellem Nørreballe og Sørup. I Kommuneplanen er netop strækningerne Halsted-Stokkemarke og Stokkemarke-Nørreballe prioriteret højest, for at skabe en sammenhængende cykelrute på tværs af Lolland.
Fremtidssikring mod tung trafik
Med bevarelsen af tunnelfabrikken og den nye Afkørsel 50 forventes mængden af tung trafik at stige markant omkring Rødby. Vejdirektoratet og kommunen arbejder derfor på nye trafiksaneringer omkring Lundegårdsvej og Ladhavevej.
Længere mod vest har kommunen fastholdt en arealreservation til en mulig omfartsvej syd om Nakskov. Denne skal lede trafikken uden om byen, hvis erhvervsområdet ved Stensø og havnen vokser som håbet.
Turismevejen "Sydkystvej"
En interessant detalje i den nye kommuneplan er drømmen om en “Sydkystvej”. Der er reserveret areal til en ny vejforbindelse fra Rødbyhavn langs diget til sommerhusområdet i Hummingen. Målet er at binde turismen på sydkysten bedre sammen, men indtil videre er det en reservation på papiret.
3. Den Kollektive Trafik: Nedskæringer og "Flextur"
Mens asfalten rulles ud til de store projekter, oplever den lokale kollektive trafik en helt anden virkelighed. Ifølge Dansk Industri (DI) er antallet af køreplanstimer for busser på Lolland faldet med hele 22 procent fra 2016 til 2024.
Disse nedskæringer gør det sværere at få livet til at hænge sammen i yderområderne, og er nok ikke uden delvis årsag til den flytning fra land til by som ses i befolkningstallene. Se mere i artiklen Lolland: Færre Folk. Nyt håb? om flytningen.
Erhvervslivets bekymring
Det dramatiske fald i busdriften har konsekvenser. DI Lolland-Falster advarer om, at det bliver sværere for virksomhederne at rekruttere lærlinge og medarbejdere, når over 30 procent af familierne i området ikke har bil.
Lollandsbanen mellem Nakskov og Nykøbing F. er stadig “nerven” med halvtimesdrift i dagtimerne, men uden for banenettet ser det sort ud. Enhedslisten har kritiseret, at de nuværende nedskæringer reelt “skærer de sidste beboere i yderområderne væk fra civilisationen”.
Kommunens svar: Fra rutebil til Samkørsel
I Kommuneplan 2025-2037 erkender kommunen reelt, at de tomme rutebiler i landdistrikterne er fortid. Strategien er nu at målrette busserne til ruter med flest passagerer og henvise resten til “Flextur” og nye løsninger.
- Nabogo: Et centralt tiltag er partnerskabet med samkørselstjenesten Nabogo, hvor private bilister tager passagerer med mod betaling. Kommunen subsidierer turene, så de første 10 km er gratis for passageren.
- Udfordringen: Erfaringer viser dog, at det kræver en stor kulturændring at få folk til at åbne bildøren for fremmede, og Flextur-ordningen kritiseres for at være blevet for dyr for brugerne.
4. Færgeoprøret: Øerne i klemme
Intet sted er debatten om infrastruktur mere ophedet end på småøerne Fejø, Femø og Askø. Her støder kommunens sparestrategi frontalt sammen med øboernes behov for livliner.
Centralisering i Kragenæs
Lolland Kommune vedtog i 2023 en strategi om at samle færgedriften i Kragenæs Havn for at spare 5-10 mio. kr. årligt. Det har betydet, at Askø-færgen er flyttet fra Bandholm til Kragenæs – en beslutning der har mødt massiv modstand.
Kritikere kalder det “Ebberød Bank”, fordi Kragenæs Havn fysisk ikke har plads nok. Det fører til situationer, hvor Askø-færgen må sejle ud og ligge på vent i 30 minutter med motoren i tomgang, bare for at give plads til en anden færge.
Da Kragenæs ikke har plads til 3 færger, må Askø færgen også sejle tom til Bandholm og overnatte, og så tom tilbage til Kragenæs næste morgen.
En borger i Bandholm noterede i december 2025 ”Nu ligger færgen igen i Bandholm. Det gør den næsten dagligt og nat. I kommunens spareplan, ved nedlæggelsen af ruten Bandholm-Askø, skulle der være nogle rationaliseringer og besparelser. Blandt andet olieudgifterne?
Den længere sejlads mellem Kragenæs og Askø, samt en næsten daglig sejlads, mellem Kragenæs og Bandholm, retur, må derved, alt andet lige, have gjort et betydeligt indhug i den mulige besparelse?
Kunne det tænkes, en genetablering af ruten Bandholm-Askø, ville være billigere og derved den “reelle” besparelse?”
Samtidig planlægger kommunen i sin nye plan at omdanne den nu “tomme” Bandholm Havn fra erhvervshavn til primært turismeformål.
Askø færgen parkeret i Bandholm, 7. januar 2026, kl. 08:20
Video - Færgekrigen på Lolland
Kommunal strategi støder frontalt sammen med øboernes behov. Fortællingen som berettet i medierne 2023 – 2025, blandt andet en del fra Folketidende.
Protest i Bandholm
Borgerne i Bandholm er naturligt nok ikke tilfredse med ændringerne og nedlæggelsen af den direkte Bandholm-Askø færge.
En lokal gruppe tog initiativ til en underskriftsindsamling : Bevar Askø-Bandholm ruten.
Prischok og fremtid
Fra 2026 harmoniseres færgepriserne, hvilket vil gøre det dyrere at komme til Askø og Fejø. SF går til valg på det modsatte: At gøre færgerne gratis for gående og cyklister for at fremme turismen, men indtil videre ville den netop afgåede Borgmester Holger Schou Rasmussen (S) have fastholdt kursen. Han ville ikke skære i skoler for at finansiere færger med overkapacitet.
Visionen for Tårs
Helt i vest er der dog større tanker. Der arbejdes for en massiv opgradering af færgeforbindelsen Tårs-Spodsbjerg. Der er afsat statslige midler til at analysere en “fremskudt færgehavn” (en kunstig ø), der skal muliggøre halvtimesdrift og binde Lolland tættere til Fyn.
5. Den grønne omstilling: Hvor skal strømmen komme fra?
Transporten skal ikke bare være hurtigere, den skal være grøn. Men her mangler der stadig konkrete svar i landskabet.
El-lastbiler
Vejdirektoratet planlægger mindst én stor ladepark til el-lastbiler på Lolland med åbning i 2027. Den skal have en effekt på hele 7,2 megawatt.
El-biler og "Lade-ørkener"
For privatbilisterne er planen mere løs. Kommuneplanen peger på, at ladestandere skal “koncentreres i byerne”, og at der ved den nye Afkørsel 50 ved Rødby er planer om en stor energistation med både el og brint. Men der mangler data om dækningen i de tyndt befolkede områder på Vestlolland – de potentielle “lade-ørkener”.
Det er dog væsentligt at fremhæve et center for adskillige større ladestationer for el-biler i Erhvervspark Lolland, med i skrivende stund 64 ladepunkter med op til 400 KW.
Området er strategisk godt beliggende ved Maribo, lige ved afkørsel 48 fra motorvej E47, 20 km nord fra Rødbyhavn (færgerne til/fra Puttgarden i Tyskland) og i fremtiden altså også tæt på den kommende faste forbindelse med Femern tunnelen. Det er samtidigt knudepunkt for adgang til/fra motorvejen for trafik til/fra Maribo og Rute 9 til/fra Nakskov – de 2 største byer i Lolland Kommune.
Det er en god placering for opladning for el-bilister – lige inden de skal til Tyskland med færgen, eller netop er ankommet fra Tyskland. Samme gælder for bilister fra Maribo, Nakskov og andre lokale byer som kan lade op, inden de kører til f.eks København, eller netop ankommer derfra.
At der også ligger en McDonald’s restaurant nærmest midt mellem ladestationerne, gør næppe stedet mindre attraktivt. Der kunne man få stillet tørsten og/eller sulten på 20-30 minutter i ventetiden mens bilen lader op.
Gods på skinner?
Et ubesvaret spørgsmål er godstransporten på jernbanen. Selvom Femern-banen bliver en hovedpulsåre for europæisk gods, er det usikkert, hvor meget lokalt gods der kommer på skinner. Kommuneplanen tager dog højde for det: Der er udlagt reservationer til en eventuel opgradering af sporet mellem Maribo Station og erhvervsparken, og det gamle banetracé mellem Maribo og Rødbyhavn bevares som en mulighed for fremtidig godsbefordring.
Konklusion: En hybrid fremtid
Transporten på Lolland i 2025 er en fortælling om hybrider.
Vi ser en hybrid mellem det hyper-moderne (200 km/t tog og tunnel) og det skrabede (nedlagte busruter og Nabogo).
Vi ser en hybrid mellem store statslige investeringer i asfalt (Rute 9) og kommunale spareøvelser på vandet (færgerne).
Kommuneplan 2025-2037 viser tydeligt, at Lolland satser alt på at koble sig på den internationale vækstmotor ved Rødby. Men om de nye omfartsveje og cykelstier er nok til at binde resten af øen sammen med denne udvikling, eller om yderområderne langsomt kobles af, vil de kommende år vise.
Fortællingen som video forklaring
For de som gerne vil se/høre en kort forklaring før de læser.