Lolland: Færre folk, nyt håb?

Lolland Kommune har ikke siddet passive og set på udviklingen. Man har iværksat en række tiltag for at vende skuden, fremme beskæftigelsen og forbedre vilkårene for befolkningen.

1. “Ungeløftet” – Ingen må tabes
   Med landets højeste andel af unge uden job og uddannelse (14 %) har kommunen lanceret “Ungeløftet”. Strategien er et opgør med tanken om, at alle skal have en uddannelse her og nu. I stedet fokuseres der på at få de unge i gang med noget – et fritidsjob, en praktikplads eller et foreningsfællesskab.

   Projekt ”Ungeløftet” blev søsat af Lolland Kommune i oktober 2025. Det tager udgangspunkt i den enkelte unge og møder dem dér, hvor de er i livet – med respekt for deres unikke behov og drømme. For nogle betyder det en rollemodel, en mentor eller særlig støtte. For andre handler det om at blive en del af et meningsfuldt fællesskab. Fælles for de fleste er ønsket om at få en plads på en arbejdsplads, hvor de kan opleve at bidrage og gøre en forskel.

   Filosofien er, at det at være en del af et arbejdsfællesskab opbygger mennesket og baner vejen for uddannelse senere. Der er afsat midler til individuelle forløb og tæt samarbejde med lokalt erhvervsliv.
   Kernen i Ungeløftet er at skabe konkrete jobmuligheder til unge. Det handler om at give flere unge chancen for at få erfaring, indgå i kollegiale fællesskaber – og tjene deres egne penge.

   Guldborgsund Kommune, som startede tidligere, har fået 60% af deltagerne i job eller uddannelse.

2. Lolland International School
   For at tiltrække og fastholde kvalificeret arbejdskraft – især til Femern-projektet – åbnede kommunen i 2021 Lolland International School.

   Det var Danmarks første internationale folkeskole, der i 2021 blev godkendt af Cambridge Assessment International Education til at bruge de globalt anerkendte Cambridge Primary & Lower Secondary-undervisningsprogrammer. Det betyder, at skolen fra august kan tilbyde en international undervisning i verdensklasse. Lokalt i Maribo.

   Primary-delen er for elever i alderen 5 til 11 år, mens lower-secondary-delen dækker alderen 11 til 15 år. I begge programmer er der fokus på at udvikle elevernes færdigheder og forståelse i engelsk, matematik, naturvidenskab, mediefag og Global Perspectives. Det sidste er et tværfagligt emne, der blandt andet dækker geografi, historie og samfundsfag.

   Skolen er en stor succes med stigende elevtal og nye udvidelser i 2024. Samtidig arbejdes der målrettet med sprogskole og “job-til-partner”-pakker for at få udenlandske tilflyttere til at slå rødder.

3. Boligstrategisk oprydning
   Kommunen har erkendt, at en del af boligmassen er forældet og skæmmer landskabet. Derfor bruges der betydelige midler på nedrivning af faldefærdige huse for at gøre landsbyerne mere attraktive. Samtidig fremmes flexbolig-ordningen, der tillader folk at købe helårshuse og bruge dem som fritidshuse. Det har vist sig at være en succes, der bringer liv til landdistrikterne og øger turismeomsætningen.
4. Grøn Energi som vækstmotor
   Lolland har satset massivt på vedvarende energi. Kommunen producerer langt mere strøm, end den selv forbruger, og strategien er at bruge dette overskud til at tiltrække Power-to-X virksomheder (PtX), der kan omdanne strømmen til brint og metanol. Planerne om et stort PtX-anlæg i Nakskov og udvidelsen af havnen er centrale elementer i forsøget på at skabe varige, grønne arbejdspladser. Denne strategi er dog blevet politisk udfordret efter valget i 2025, hvor det nye byråd har bremset visse solcelleprojekter.
5. Kampen mod social eksport
   Politisk har Lolland Kommune ført en hård kamp på Christiansborg for at ændre udligningssystemet og stoppe andre kommuners praksis med at give borgere “flyttehjælp” til Lolland. Det har ført til lovændringer, der forbyder flyttehjælp på tværs af kommunegrænser, og en løbende debat om en mere retfærdig udligning, der tager højde for kommunens sociale belastning.