Solcelleparker – hvad bør man vide?

Ejere af solpaneler ved nok en del. Men de fleste ved næppe så meget

Opdateret 11. januar 2026

Alle ved nok at vindmøller kun virker når det blæser, og solceller kun virker når solen skinner. Men solceller har betydeligt flere udfordringer.

Infografik - Illustrationer for de væsentligste punkter i artiklen

”Jernmarker”? Det politiske aspekt

Der er en del modstand mod anlæg af flere solcelleparker i naturen. De fylder meget, og det skyldes den lave energitæthed per m2, så store arealer er nødvendige for energi i industrielle mængder.
Denne artikel begrænser sig til praktiske og tekniske forhold for solceller, undtagen det landskabsmæssige. Vi forudsætter at omgivelserne er danske, flade marker – ikke bjergskråninger.

Men Lolland har masser af strøm allerede. Læs evt. mere i artiklen:

Grøn strøm har Lolland i overflod.

Hvad er en solcelle, og hvordan virker den?

En solcelle består typisk af to tynde lag silicium (et halvledermateriale, som bl.a. udvindes af sand). De to lag er behandlet kemisk, så der opstår et permanent elektrisk felt imellem dem.

Processen:

  1. Når solens lyspartikler (fotoner) rammer cellen, slår de elektroner løs fra silicium-atomerne.
  2. Det elektriske felt tvinger de løse elektroner til at vandre i én bestemt retning.
  3. Denne organiserede vandring af elektroner er det, vi kalder jævnstrøm (DC).

(Sollyset er som køen, der rammer en billardkugle (elektronen), og det elektriske felt er banderne, der styrer kuglen ned i hullet (ledningen)).

Kapaciteten af et solcellepanel er et tal i kWp. Hvad er det?

Definition af “kWp”

Hvad betyder forkortelsen?

kWp står for Kilowatt Peak (på dansk ofte kaldet “spidseffekt”).

Hvad dækker det over?

Det er solcelleanlæggets “motorstørrelse”. Tallet angiver den maksimale effekt, panelerne kan levere under helt optimale forhold.

Hvordan fastsættes værdien?

Værdien beregnes ikke ude i virkeligheden, men fastsættes ved en laboratorietest (kaldet STC – Standard Test Conditions) på fabrikken.

For at et panel må mærkes med f.eks. “400 Wp”, skal det kunne yde 400 Watt, når det udsættes for præcis:

  1. Lysstyrke: 1.000 Watt pr. M2 (svarer til meget stærk sol midt på dagen).
  2. Temperatur: Panelet skal holdes nede på præcis 25°C.
  3. Lysspektrum: Lyset skal simulere sollys gennem en atmosfære uden skyer (AM 1.5).

I virkeligheden (især i Danmark) når man sjældent op på anlæggets kWp-værdi.

  • Om sommeren er lyset stærkt nok (1.000 W/m2), men panelerne bliver meget varmere end 25°C, hvilket får effektiviteten til at falde (varmetab). Panelernes silicium leder strøm dårligere i varme fordi elektronerne bevæger sig mere “kaotisk” og gør modstanden større.
  • Om vinteren er lyset for svagt.
  • Derfor er kWp et teoretisk sammenligningsgrundlag, ligesom en bils tophastighed. Den kan man jo ikke bruge under alle omstændigheder.

Hvordan ser produktionen af strøm per måned så ud?

Søjlediagram med MWh Produktion per måned for 10 MW solcelleanlæg

Det ser sølle ud i vintermånederne, når dagene er korte og solen hænger lavt på himlen – og kun skinner hvis det ikke er overskyet. Selv på Lolland, som er et de bedste steder i Danmark for solceller grundet det relativt høje antal solskinstimer om året, får vi efter 12 måneder kun produceret 13.4% af den strøm som panelerne er dimensioneret til.

Det svarer lidt til at købe en bil med en topfart på 250 km/timen, og finde ud af 1 år efter at man kun har kørt 33 km/timen i gennemsnit.

Hvordan skal solpanelerne sættes op for at få det meste ud af dem?

Solen skinner kun om dagen, og det ikke ligegyldigt HVORDAN solen skinner. Des lavere den står på himlen, des mere atmosfære skal lyset først igennem før det når panelerne.

Det er heller ikke nok at lyset når panelerne, det skal helst ramme lige på. Tænk sådan:

  • Hvis du holder et A4-papir op foran dig og vipper det bagover, ser det ud som om, det bliver mindre (lavere).
  • Solcellen “fanger” færre fotoner, fordi tværsnittet bliver mindre set fra solens perspektiv. Ved 60 graders indfaldsvinkel (altså skråt) er intensiteten halveret i forhold til 90 grader.

Helt ideelt skulle man hele tiden vippe solpanelerne til at vende lige mod solen. Men det bliver for dyrt at installere sådant et automatisk anlæg på vores himmelstrøg.

De hælder mod syd, og man er nødt til at opsætte dem i faste vinkler som giver det bedste kompromis i løbet af året.

Den optimale vinkel på Lolland (Nakskov)

Da Nakskov ligger på ca. 55° Nord, står solen aldrig lodret over os (i Zenit). Selv ved midsommer står den højest i ca. 58-59 grader over horisonten, og om vinteren hænger den nede på ca. 12 grader.

For et fastmonteret anlæg, der ikke drejer, gælder følgende:

  • Det teoretiske optimum (Årsproduktion): For at få mest mulig strøm set over hele året, skal panelet pege direkte mod SYD med en hældning på ca. 35 – 40 grader. Dette er “kompromis-vinklen”, der fanger forår og efterår godt, uden at tabe for meget om sommeren.
SKITSE - Solcelleparker - PANEL VINKLER og skyggelængder

Virkeligheden i store solcelleparker: I praksis lægger man dem ofte fladere, typisk 20 – 25 grader.

Hvorfor? Fordi hvis panelerne står stejlt (40 grader), kaster de lange skygger på rækken bagved. Ved at lægge dem fladere kan man “pakke” rækkerne tættere sammen. Man ofrer lidt effektivitet per panel for at få flere paneler ind på marken.

Hvad med et anlæg med en ”Installeret kapacitet” på 40 kW?

Det kunne være 100 paneler, hver mærket med ”400 Wp”.

  1. Regnestykket (DC-siden)

“installeret kapacitet” er simpelthen summen af alle panelernes mærkat-værdi.

  • Regnestykke: 100 paneler x 400 Wp = 40.000 Wp = 40 kWp.

Dette tal kaldes også for DC-effekten (Direct Current / Jævnstrøm), da det er den rå effekt, panelerne kan levere, før strømmen laves om til noget, der kan bruges i stikkontakten.

  1. Det er en teoretisk “maks-hastighed”

Det er en teoretisk kapacitet, der kræver de førnævnte “optimale laboratorieforhold” (25 grader og fuld sol).

I virkelighedens verden vil et anlæg på 40 kWp sjældent levere præcis 40 kW. Det skyldes to ting:

  1. Varmetab (Sommer-paradokset):

Når solen skinner allerbedst om sommeren, bliver de sorte paneler meget varme (måske 60-70 grader). Solceller hader varme. For hver grad temperaturen stiger over 25 grader, mister de ca. 0,3 – 0,4 % effekt.

    • Resultat: På en brandvarm julidag yder et 40 kW-anlæg måske kun 32-34 kW, selvom solen skinner fra en skyfri himmel.
  2. Inverteren (Flaskehalsen):

Det er en vigtig detalje for store solparker. Strømmen skal igennem en inverter (vekselretter) for at blive til vekselstrøm (AC), der kan sendes ud i elnettet.

Man underdimensionerer ofte inverteren lidt for at spare penge.

    • Hvis man har 40 kW paneler (DC), sætter man måske kun en 35 kW inverter (AC) op.
    • Det betyder, at selv hvis panelerne en kold forårsdag kunne levere 40 kW, så sætter inverteren en prop i ved 35 kW.
    • Hvorfor? Fordi det sker så sjældent, at panelerne yder 100%, at det ikke kan betale sig at købe den store, dyre inverter til de få timer om året.

      Det er som en tragt. Hvis man hælder vand (strøm) hurtigere i tragten, end hullet i bunden (inverteren) kan følge med, flyder det over (clipping). Hvorfor sparer man på ”tragten”? Fordi det er dyrere at købe en større tragt end at spilde lidt vand de få timer om året, det regner voldsomt.

Når man læser om en solcellepark på “250 MW”, så er det antallet af paneler (DC-siden), man taler om. Det er anlæggets “brutto-muskler”.

Alt sammen store udfordringer for industri som SKAL bruge grøn energi

Hvis et PtX anlæg vil producere ”grønt brændstof” (e-metanol) SKAL det kunne dokumentere at al energien brugt til produktionen kommer fra NYE grønne, vedvarende energikilder.

Se mere herom i artiklen: Forstå Power-to-X: Strøm på flaske

Det er derfor noget af et puslespil at få det hele til at gå op, og de vil sandsynligvis gerne have vindmøller også. De kunne især hjælpe til med strøm om vinteren. Det blæser trods alt også til tider om natten og når det er overskyet.

Solcellepark

Hvad betyder de forskellige forkortelse om kapacitet og strøm?

Enheder for EFFEKT (Hvor meget kan det yde?)

Tænk på det som: Hvor stor er spanden? / Hvor mange hestekræfter har bilen?

  • W (Watt): Grundenheden. En gammeldags glødepære bruger 60 W.

  • kW (Kilowatt): 1.000 Watt. En elkedel eller støvsuger bruger ca. 1-2 kW. En elbil lader typisk med 11 kW derhjemme.

  • MW (Megawatt): 1.000 kW (1 million Watt). En stor moderne vindmølle yder ca. 5-10 MW. En mindre solpark fylder 1 MW.

  • GW (Gigawatt): 1.000 MW (1 milliard Watt). Et stort kulkraftværk eller en atomreaktor yder ca. 1 GW. Hele Danmarks samlede elforbrug svinger typisk mellem 3 og 5 GW.

  • TW (Terawatt): 1.000 GW. Bruges sjældent om effekt, men om global kapacitet

Enheder for ENERGI (Hvor meget har vi fået over tid?)

Tænk på det som: Hvor meget vand er der løbet i spanden / Hvor langt har bilen kørt?

(Man ganger effekten med tiden: 1.000 Watt i 1 time = 1 kWh. ”Time” på engelsk er ”Hour”, forkortet ”h”)

  • Wh (Watt-time): Et lille batteri indeholder nogle få Wh.

  • kWh (Kilowatt-time): Den enhed, du betaler din elregning i. Et gennemsnitligt parcelhus bruger ca. 4.000 kWh om året. En elbil bruger ca. 20 kWh på at køre 100 km.

  • MWh (Megawatt-time): 1.000 kWh. En solcellepark produktion af strøm angives normalt i MWh.

  • GWh (Gigawatt-time): 1.000 MWh. Bruges om byers eller regioners samlede forbrug (Lolland forbruger 261 GWh om året).

  • TWh (Terawatt-time): 1.000 GWh. Hele Danmarks elforbrug er ca. 35 TWh om året. Det planlagte, men nu muligvis forsinkede eller skrottede, PtX-anlæg i Nakskov ville bruge 1,2 TWh (samme som 1.200 GWh) om året.

    Vi anslår at en solcellepark på 2.000 hektar på Lolland kunne producere 2,2 til 2,6 TWh om året – meget mere end PtX anlægget skal bruge, men på grund af forskellen i solcelle strøm produktion mellem sommer og vinter er det ALT for meget om sommeren, men ikke nok om vinteren.

Nu ved du, at når du ser en solpark på 50 MW, så er det ikke en garanti for 50 MW strøm, men en ‘topfart’, vi sjældent når. Det er ikke snyd – det er bare fysik.