Natur og Biodiversitet på Lolland
Hotspot for havørne og sjældne padder, udfordringer, vilde naturoaser og rewilding-projekter
Hellere læse senere? I bunden af siden kan du se/høre en forklaring på VIDEO
1. Indledning
Lolland, ofte omtalt som “Sydhavsøen”, udgør et unikt kapitel i Danmarks naturgeografi. Øen er særligt kendt for sit milde klima, sin flade topografi og sin meget kalkrige jordbund, hvilket skaber livsbetingelser for en række arter, der er sjældne eller slet ikke findes andre steder i landet.
Bilag i bunden af artiklen: Kort over Lolland med placeringen af de vigtigste naturområder
Hvad er Lollands natur særligt kendt for?
Hvis man skal fremhæve øens biologiske “varemærker”, er det utvivlsomt dens status som et hotspot for padder (frøer og tudser), dens enorme forekomster af havørne, og de rige kystlaguner, der tiltrækker tusindvis af trækfugle.
I redesæsonen kan man se live-stream fra ørnenes hjem i Fugleværnsfondens reservat i Saksfjed-Hyllekrog på ØrneTV.
Historisk set har Lolland gennemgået en omfattende transformation fra vådområder til intensivt landbrugsland, særligt efter stormfloden i 1872, hvilket har efterladt naturen i fragmenterede, men uhyre værdifulde “øer” og kyststrækninger.
I dag står øen i en brydningstid, hvor ambitiøse genopretningsprojekter forsøger at binde landskabet sammen igen til gavn for biodiversiteten.
Denne artikel tager udgangspunkt i 21 kilder med information og kortlægger status for livet til lands, til vands og i luften omkring Lolland og belyser de udfordringer og løsninger, der former fremtidens natur på øen.
2. Mest til lands
Lollands landjord er præget af den fede, kalkrige morænejord, som er ideel til landbrug, men som også huser specialiserede arter i de områder, der har fået lov at ligge hen.
Insekter
Insektlivet på Lolland rummer nogle af Danmarks mest sjældne specialister. En særlig opmærksomhed retter sig mod de gamle, hule træer i herregårdslandskaberne, eksempelvis ved Halsted Kloster Dyrehave.
Her lever den sjældne og truede bille eremit (Osmoderma eremita). Eremitten er en prioriteret art i EU, hvilket betyder, at Danmark har et særligt ansvar for at beskytte den. Billearten kræver gamle, solbeskinnede løvtræer med indvendigt smuld, en naturtype der er blevet en mangelvare i moderne skove.
I de nye rewilding-projekter, som Saksfjed Vildmark, spiller insekterne en anden hovedrolle. Her har man konstateret op mod 70 arter af insekter, der specifikt lever af gødning fra de store græssende dyr (heste og kvæg). Denne “lortefauna” er essentiel for omsætningen af næringsstoffer og fungerer som fødegrundlag for fugle og flagermus.
Også sommerfugle nyder godt af de nye naturtiltag på Lolland.
I Saksfjed Vildmark meldes der om en generel fremgang i sommerfuglebestanden, da de store græssende dyr skaber lysninger med flere blomster. I kommunens ”naturoaser” og i private haver arbejdes der på at fremme vilkårene for velkendte arter som nældens takvinge, admiral og dagpåfugleøje ved at give plads til værtsplanter som brændenælder. Dog er sommerfugle på de lave strandenge pressede, da æg og larver risikerer at gå til, hvis områderne oversvømmes af saltvand om sommeren
Små pattedyr
Lolland og Falster har en helt særlig beboer i brandmusen (Apodemus agrarius), der lokalt ofte kaldes “ærtemus”.
Mens den er sjælden eller fraværende i store dele af resten af Danmark, har den en høj bestandstæthed på Lolland. Den trives i det åbne agerland og i skovbryn og er en karakterart for regionen.
Store pattedyr
De store pattedyr på Lolland er i dag en blanding af vilde bestande og udsatte dyr i naturplejens tjeneste. Der findes store bestande af dådyr og rådyr, som nyder godt af herregårdslandskabernes vekslen mellem skov og mark.
I naturreservatet Saksfjed-Hyllekrog og det tilstødende Saksfjed Vildmark går der nu “vilde” heste af racen Exmoor-pony samt kvæg af typerne Galloway og Tauros. Disse dyr fungerer som “landskabsingeniører”, der ved deres græsning og adfærd holder vegetationen åben og skaber dynamik i landskabet året rundt.
Flora og Padder
Lolland er kendt som et “paddeland”. De varme, sydvendte kyster og de mange vandhuller i det kalkrige landskab giver optimale betingelser for arter, der ellers er trængte.
- Grønbroget tudse:
Findes blandt andet på Hyllekrog og er kendt for sin karakteristiske fløjtende kvækken. Den kræver lavvandede, solvarme vandhuller uden fisk. - Strandtudse:
En art der er gået stærkt tilbage nationalt, men som stadig findes på Lolland. Den er afhængig af dynamiske kystzoner eller oversvømmede enge. - Løvfrø:
Den lille, lysegrønne frø, der ynder at sidde i brombærkrat, har haft trange kår, men hjælpes nu frem gennem oprensning af vandhuller, blandt andet i kommunens “naturoaser”. - Klokkefrø:
En sjælden art, der kræver rent vand og varme, og som også findes i øens vandsystemer.
Floraen byder også på specialiteter. På kalkrig bund, eksempelvis ved Bøndersvig Enge, vokser den sjældne plante pilealant (Inula salicina), der med sine gule blomster vidner om den særlige jordbundskemi. I de lysåbne skove, der skabes af de store græssere, ser man en fremgang i blomstrende urter, herunder vilde orkideer.
3. Mest i luften
Fuglelivet er en af Lollands absolutte hovedattraktioner, både for ornitologer og almindelige naturelskere. Øens placering på trækruten mellem Skandinavien og kontinentet gør den til en “motorvej” for fugle.
Fugle
• Rovfugle:
Lolland er “ørneland”. Havørnen er vendt tilbage med stor succes og yngler flere steder, blandt andet i Naturpark Maribosøerne og ved Hyllekrog. Rederne overvåges ofte, og parrene er meget produktive. Rørhøgen er en anden karakterfugl, der yngler i rørskovene ved Nakskov Indrefjord og Maribosøerne.
• Ugler og Hejrer:
Kilderne nævner specifikt forekomsten af mosehornugle (Asio flammeus) som en ynglefugl i Natura 2000-områderne på Sydlolland. Mosehornuglen er speciel, da den ofte jager om dagen over åbne enge og marskland.
Hvad angår hejrer, er fiskehejren en vandfugl (ikke en rovfugl), der ses ofte, men kilderne fremhæver især den mere sjældne og sky rørdrum (Botaurus stellaris), der lever i rørskovene og er kendt for sin dybe “pauken”.
• Vandfugle:
Kystlagunerne og de inddæmmede fjorde huser enorme mængder af knopsvaner, sangsvaner, grågæs og bramgæs. Området er internationalt vigtigt for arter som bjergand, troldand og blishøne. Den sjældne rødhovedet and yngler også her, med en meget lille national bestand.
• Vadefugle:
På strandengene og de små øer i Nakskov Fjord yngler klyde, stor præstekrave og forskellige terner som splitterne, havterne og den lille dværgterne.
• Småfugle i det åbne land og i haverne
Mens havørnene tager overskrifterne, er der også fokus på de mindre fuglearter i de lollandske naturområder. I de lokale ”naturoaser” og gamle haver gøres en aktiv indsats for at hjælpe de hulrugende fugle.
Da manglen på naturlige redesteder ofte er en begrænsning, opsætter Dansk Ornitologisk Forening (DOF Storstrøm) løbende fuglekasser på kommunens arealer. Disse kasser og bevarelsen af gamle træer gavner arter som musvit, blåmejse, skovspurv og stær.
Også de døde træer, der får lov at blive stående eller ligge i områderne, har en vigtig funktion. De tiltrækker insekter og biller, som igen sikrer føde til spætter og spætmejser, der samtidig er afhængige af træernes huller til deres reder.
Blandt de mere særprægede småfugle huser Lolland også den rødrygget tornskade, der yngler i krattet ved Nakskov Fjord.
Det er en fascinerende sangfugl, der er kendt for at spidde sit bytte på torne i buskadser som et lille forrådskammer. På de fugtige enge ved Smålandsfarvandet kan man desuden være heldig at høre den sjældne engsnarre, der lever skjult i det høje græs.
Flagermus
De gamle træer og historiske bygninger på Lolland tilbyder gode overvintrings- og ynglepladser for flagermus. Kilderne nævner specifikt bredøret flagermus og damflagermus som arter, der er observeret i områderne og indgår i beskyttelsesgrundlaget.
4. Mest til vands
Det marine miljø omkring Lolland – fra det brakke Smålandsfarvand i nord til det mere salte Femern Bælt i syd – er under pres, men rummer stadig unikke naturværdier.
Pattedyr
Området ved Rødsand og Hyllekrog er et af de vigtigste steder i Danmark for sæler. Her findes store hvilepladser for spættet sæl, og det er et af de få steder i landet, hvor gråsælen yngler og har etableret en fast bestand efter at have været næsten udryddet. I vandet omkring øen lever også en betydelig bestand af den lille hval, marsvinet, især i Femern Bælt, som er et vigtigt område for artens kalvning og opvækst.
Fisk og Skaldyr
Fiskebestandene i de kystnære områder inkluderer arter som ål, torsk, skrubbe og tyklæbet multe. Ålen er dog stærkt truet og i tilbagegang. På havbunden findes samfund af muslinger, der renser vandet. I de dybere dele af Bælthavet findes banker af blåmuslinger og hestemuslinger, og i de dybe render lever den langlevende molboøsters.
Hav fauna
Havbunden omkring Lolland er også hjemsted for vigtige “skove” under vandet.
Ålegræsenge og stenrev med tangskove fungerer som opvækstområder for fiskeryngel og spisekammer for fugle. Desværre er ålegræsset i tilbagegang på grund af dårlige lysforhold forårsaget af næringsstoffer.
5. Jagt og Fiskeri
Brugen af naturen til jagt og fiskeri er en integreret del af livet på Lolland, men det er også en kilde til forvaltningsmæssige dilemmaer.
Jagt:
Jagtinteresserne er stærke på Lolland, især knyttet til de store godser og kystnære områder. Der er dog indført strenge reguleringer i de vigtigste naturområder.
I vildtreservaterne ved Hyllekrog og Rødsand er der indført adgangsforbud og jagtforbud i bestemte perioder for at beskytte ynglende sæler og rastende fugle.
Prædation fra ræve nævnes som en trussel mod de jordrugende fugle på strandengene, hvilket gør rævejagt til en del af naturplejen visse steder.
Fiskeri:
Det kommercielle og rekreative fiskeri omkring Lolland har ændret karakter.
Tidligere var torsk en hovedart, men bestanden er nu kritisk lav. Der fiskes stadig efter ål og tyklæbet multe, men ålen er underlagt strenge restriktioner på grund af sin status som truet art.
Fiskeri med bundslæbende redskaber (trawl) nævnes i kilderne som en trussel mod havbundens habitater, specielt stenrev og muslingebanker, da det fysisk ødelægger strukturerne.
Der arbejdes på at regulere dette i Natura 2000-områderne for at beskytte bl.a. marsvin mod bifangst og sikre revene.
6. Invasive arter og trusler
Selvom Lolland har en rig natur, er den presset fra flere sider. Truslerne kommer både fra menneskelig aktivitet og fra arter, der ikke hører hjemme i den danske natur.
Invasive dyr
Kilderne nævner specifikt mink og rotter som alvorlige trusler mod fuglelivet, især på de små øer og holme i Nakskov Fjord og Smålandsfarvandet, hvor de plyndrer rederne for æg og unger.
Selvom husmåren er et rovdyr, fokuserer kilderne primært på mink og ræv (hjemmehørende men problematisk i tætte bestande) som de primære prædatorer i naturområderne.
Udover ræve udgør også krager en trussel mod de jordrugende fugle på strandengene, da de bruger træer og buske som udkigsposter til at spotte og stjæle æg.
BEMÆRK: Rotter betragtes også som invasive arter i byer og boliger, og borgerne har pligt til at melde tegn på rotter til kommunen!
Invasive planter
Langs kysterne, især på sandede jorder som Albuen og ved Hyllekrog, er rynket rose (hybenrose) et massivt problem.
Den danner tætte krat, der skygger de naturlige urter væk og gør områderne uegnede for markfirben og ynglende fugle.
Også kæmpe-bjørneklo bekæmpes aktivt i moser og enge.
Miljøpres
De største trusler er dog usynlige. Næringsstofbelastning (kvælstof og fosfor) fra landbruget fører til eutrofiering af fjorde og nor.
Dette resulterer i massiv algevækst, uklart vand og det iltsvind, som i sensommeren 2023 ramte området hårdt og efterlod bunden som et “dynd af døde alger og fisk”.
Dertil kommer fænomenet Coastal Squeezing.
Da Lolland er beskyttet af diger, kan strandengene ikke rykke ind i landet, når vandstanden stiger som følge af klimaforandringer.
Naturen bliver dermed “klemt” ihjel mellem det stigende hav og de faste diger, hvilket truer strandengenes eksistens på sigt.
7. Naturgenopretning og rewilding
Trods truslerne er Lolland centrum for nogle af Danmarks mest innovative naturprojekter.
Saksfjed Vildmark (Rewilding):
Dette er et flagskibsprojekt på Sydlolland, hvor Hempel Fonden har opkøbt store landbrugsarealer for at give plads til vild natur.
Her går man væk fra traditionel naturpleje og lader i stedet naturens egne processer råde.
De store græssere (vilde heste og kvæg) skaber lysninger og dynamik, og dræningen stoppes delvist for at genskabe vådområder.
Målet er at skabe et hotspot for biodiversitet, hvor arter som sommerfugle og orkideer kan vende tilbage.
Naturoaser:
Lolland Kommune har iværksat et unikt projekt kaldet “Naturoaser”.
Når kommunen opkøber og nedriver forfaldne huse på landet, omdannes de tomme grunde ofte til små “trædesten” for naturen.
Her bevares gamle træer og haver, og der graves nye vandhuller. Disse små pletter fungerer som vigtige refugier for især løvfrøer og insekter i det ellers dyrkede landskab.
Naturparker:
Etableringen af Naturpark Nakskov Fjord og Naturpark Maribosøerne har sat fokus på en helhedsorienteret forvaltning, hvor turisme, friluftsliv og naturbeskyttelse går hånd i hånd.
Her arbejdes der målrettet med at pleje øer for at sikre ynglefugle og formidle naturens værdier.
8. Konklusion
Lollands natur er en fortælling om kontraster.
Det er historien om et landskab, der er blevet tæmmet af diger og dræn, men hvor naturen alligevel viser en utrolig livskraft.
Fra de dybe have med sjældne biller til kysterne med hylende sæler og himlen fyldt med havørne, rummer øen biologiske værdier af national og international betydning.
Fremtiden for Lollands biodiversitet afhænger af evnen til at balancere beskyttelse med benyttelse.
Udfordringerne med iltsvind og havstigninger er massive, men initiativer som Saksfjed Vildmark og de lokale naturoaser viser vejen frem.
Ved at give plads til vandet, de store dyr og de små insekter, kan Lolland udvikle sig fra et landbrugslandskab til et moderne laboratorium for biodiversitet.
Og naturen har en plads i den langsigtede Kommuneplan 2025-2037.
Bilag: Kort over Lolland med placeringen af de vigtigste naturområder
Video: Natur og Biodiversitet på Lolland
En godt 7 minutters gennemgang af det væsentlige