Sundhed på Lolland: Nye veje frem
Sundhed, Lægemangel og Ældrepleje i fokus
Hellere læse senere? I bunden af siden kan du se/høre en forklaring på VIDEO
Afstanden til sygehuset er lang, patienterne er mere syge end gennemsnittet, og kampen om lægerne er hård. Men midt i statistikker om “Udkantsdanmark” findes en anden virkelighed: En historie om innovative lægebusser, en storstilet ombygning af ældreplejen og en fremtid, hvor en ny “Region Østdanmark” skal binde Lolland tættere sammen med hovedstaden. Dette er status på sundheden i vandkanten.
Når man kører gennem det lollandske landskab, møder man et samfund i forandring. På sydkysten skyder elementfabrikken til Femern Bælt-forbindelsen op og varsler nye tider og arbejdspladser. Men bag væksteventyret ligger en demografisk og sundhedsmæssig virkelighed, som kommunen har kæmpet med i årtier: En befolkning, der bliver ældre, og hvor mange kæmper med kroniske sygdomme og sociale udfordringer.
Lolland Kommune har landets højeste socioøkonomiske indeks, og middellevetiden ligger knap tre år under landsgennemsnittet. Det stiller enorme krav til det nære sundhedsvæsen. For borgeren handler det ikke om statistikker, men om tryghed: Er der en læge, når jeg bliver syg? Er der en værdig plejeplads, når kræfterne slipper op? Og falder jeg ned i den berygtede “Bermuda-trekant” mellem sygehus, kommune og egen læge?
Lægemanglen: Når praksis lukker for tilgang
Situationen på lægeområdet har længe været kritisk.
Tilbage i januar 2023 lavede PLO (Praktiserende Lægers Organisation) en analyse over andelen af praksis lukket for tilgang over hele landet. Lolland blev da sat til 90% lukket. Rapporten, som PDF-dokument, kan hentes HER.
I foråret 2024 havde 78 procent af lægepraksisserne i Lolland Kommune lukket for tilgang af nye patienter. Det betyder, at tilflyttere og borgere, hvis læge går på pension, har haft svært ved at finde en fast læge tæt på bopælen.
I januar 2026 havde 8 af 15 klinikker med praktiserende læge åben for nye patienter (altså 47% lukket for tilgang). Men i Nakskov og Maribo gjaldt det kun de almene klinikker, som mange helst undgår fordi de ikke tildeles en fast læge, og der kan være sprogvanskeligheder da nogle af disse klinikkers læger er udlændinge. De øvrige 6 praktiserende lægeklinikker fandtes i små byer, og dermed ret stor afstand for de fleste.
Oversigt med lægeklinikker i Lolland Kommune kan ses på Sundhed.dk
Udfordringen er ikke kun, at der mangler hoveder. Det handler også om, hvem der skal behandles. Praktiserende læger på Lolland beskriver en hverdag med en “tung” patientgruppe. Det er patienter med komplekse forløb, ofte med flere diagnoser oven i hinanden, som kræver mere tid end de klassiske 15 minutter i konsultationen.
Som en praktiserende læge beskriver det: ”Mit indtryk er, at der er flere der ryger hernede, og der er flere, der måske ikke passer så godt på sig selv… vi har forholdsvist ældre patienter”.
Dette arbejdspres har konsekvenser. Flere læger har gennem tiden fravalgt området, fordi de frygtede udbrændthed eller følte, at de stod for alene med de tunge opgaver, især når der også er mangel på speciallæger i nærområdet til at tage over.
Lyspunkter: Lægebussen og "Public Service"-hjertet
Men billedet er ikke sort/hvidt. Netop de tunge patientforløb tiltrækker en særlig type læger – dem, der drives af “Public Service Motivation”. For nogle læger er det faglige indhold på Lolland langt mere givende end at behandle raske borgere med småskavanker i storbyerne.
”De har brug for deres læge, mange af dem der kommer. Og det er noget af det der er motiverende,” fortæller en uddannelseslæge om patienterne på Lolland.
For at løse rekrutteringsproblemet har man måtte tænke kreativt. En af de mest markante succeser er “Lægebussen“. Initiativet blev startet af ildsjælen og Nysted lægen Christina Svanholm, som også selv pendler. Lægebussen startede med at fragte læger fra København til praksisser i Nysted og senere også Sakskøbing. Sent i 2025 blev det udvidet yderligere.. Bussen er indrettet som et rullende kontor med borde og internet, så transporttiden tæller som arbejdstid. Det gør det muligt for læger at bo i hovedstaden, men arbejde i yderområdet.
En udvidelse af ordningen, som startede i 2017 fra København til Nysted, blev modarbejdet af Region Sjælland hvilket endte med at koste jobbet for en direktør i Regionen da ledelsen og toppolitikere blev opmærksomme på udfordringerne.
Modellen har vist sig at være en øjenåbner. Forum for Yngre Almenmedicinere kalder det “et af de mest attraktive værktøjer”, når man skal rekruttere. Det handler om fleksibilitet. Hvis man kan få arbejdsliv og familieliv til at hænge sammen, er flere læger villige til at pendle mod strømmen for at hjælpe der, hvor behovet er størst. Faktisk er modellen så populær at nogle politikere har kritiseret at en rute til Maribo ikke er udbredt nok.
Samtidig lokker Region Sjælland med store økonomiske incitamenter. Nye læger kan få tilskud på op til 1,25 millioner kroner for at starte en praksis i lægedækningstruede områder som Lolland.
Plejeboligerne: Fra nedslidte bygninger til moderne centre
Mens kampen om lægerne raser, er en stille revolution i gang på ældreområdet. Lolland Kommune er midt i en omfattende omlægning af plejeboligstrukturen frem mod 2032. Strategien er klar: De små, nedslidte og utidssvarende plejehjem skal lukkes, og erstattes af færre, men større og mere moderne centre i hovedbyerne.
Det er en manøvre, der kræver politisk mod, for lukning af lokale plejehjem vækker ofte store følelser. Et konkret eksempel er “Møllecentret” i Nakskov. Bygningen levede ikke længere op til brandsikkerhedskravene for beboere, der ikke kunne redde sig selv ud. I stedet for en dyr renovering valgte kommunen at sælge. I sommeren 2025 blev det tidligere plejehjem solgt til en lokal hotelejer, der nu omdanner de 7.000 kvadratmeter til “Harmonien Park Hotel”.
Det kan virke paradoksalt at nedlægge plejehjemspladser, når antallet af borgere over 80 år forventes at stige med næsten 1.000 personer frem mod 2033. Men kommunens analyser viser, at der aktuelt er en overkapacitet.
Lolland Kommunes strategi fra 2022 for plejeboligstruktur kan hentes som PDF-dokument HER.
Mange ældre bliver boende længere i eget hjem, hjulpet af bedre hjemmepleje og rehabilitering. Ved at samle kræfterne i nye byggerier i Maribo og Nakskov samt udvide i Rødby, vil kommunen skabe bedre faglige miljøer for personalet og bedre fysiske rammer for de demente beboere.
Målet er at gå fra “opbevaring” til “livskvalitet”. De nye boliger skal være demensvenlige, og der skal være plads til moderne velfærdsteknologi, som er svær at implementere i de gamle bygninger.
"Et liv i balance": Nyt håb for svært overvægtige
Sundhed handler ikke kun om ældrepleje. I et banebrydende projekt, der blev lanceret i sommeren 2025, forsøger Lolland Kommune at tackle en anden stor folkesundhedsudfordring: Svær overvægt.
Projektet “Et liv i balance” er et unikt offentlig-privat samarbejde mellem kommunen, Region Sjælland, Novo Nordisk og Den Sociale Kapitalfond. Målgruppen er borgere med et BMI over 35 og følgesygdomme. I stedet for kun at fokusere på kostplaner, kombinerer projektet medicinsk behandling med en massiv indsats for at styrke borgernes mentale og sociale sundhed.
Det særlige er finansieringsmodellen: Det er en “social effektinvestering”. Det betyder, at pengene investeres i menneskers sundhed nu, med forventning om at spare samfundet for udgifter til følgesygdomme og sygehusindlæggelser senere. En sundhedsklinik åbner i Nakskov i efteråret 2025 for at sikre, at hjælpen er tæt på borgerne.
Svanevig Hospice: Når livet skal sluttes værdigt
I den anden ende af livsspektret finder vi Svanevig Hospice ved Bandholm. Her handler det ikke om helbredelse, men om livskvalitet i den sidste tid. Svanevig er en selvejende institution, der tilbyder lindrende behandling til uhelbredeligt syge.
For de ansatte og frivillige på hospicet er opgaven klar: “Først og fremmest at lytte,” som en medarbejder beskriver det. Mange patienter og pårørende ankommer efter opslidende forløb i sygehusvæsenet. På Svanevig forsøger man at skabe ro. Det er et sted, hvor man ser mennesket før patienten, og hvor der er plads til både sorg og livsglæde, indtil det sidste.
Med den nye sundhedsreform lægges der op til en styrkelse af det palliative (lindrende) område, så flere kan få en værdig afslutning på livet, uanset om det foregår på hospice eller i eget hjem.
Fremtiden: Region Østdanmark og Sundhedsrådene
Kigger vi frem mod 2027, står Lolland over for den største strukturelle ændring i nyere tid. Regeringen og et bredt flertal i Folketinget har vedtaget Sundhedsreformen 2024, som betyder, at Region Sjælland og Region Hovedstaden lægges sammen til én gigantisk region: Region Østdanmark.
Formålet er klokkeklart: At skabe lighed i sundhed. I dag er der stor forskel på, om man bliver syg i Nordsjælland eller på Lolland. Ved at samle ressourcerne i én region håber man at kunne fordele læger og specialister bedre.
Men en stor region kan også virke fjern. Derfor oprettes der 6 nye, lokale Sundhedsråd. For Lolland betyder det, at man bliver en del af “Sundhedsråd Østsjælland og Øerne“, der dækker kommunerne fra Køge i nord til Lolland i syd.
De 6 nye Sundhedsråd er: 1. Østsjælland og Øerne, 2. Midt- og Vestsjælland, 3. Nordsjælland, 4. Amager og Vestegnen, 5. Københavns Omegn Nord, 6. Hovedstaden.
I sundhedsrådene Hovedstaden samt Midt- og Vestsjælland foreslås udover et scenarie om regional drift, et scenarie om, at akutsygeplejen varetages af kommunerne.
Disse råd får en pose penge og magt til at drive det nære sundhedsvæsen. Ideen er at lukke det hul, patienterne ofte falder i – “Bermuda-trekanten” mellem sygehus, kommune og læge.
“Man læser jævnligt om patienter, der falder ned imellem sektorerne,” siger Iben Krog (V), der er lokalt medlem af det nye sundhedsråd. Hun har store forventninger til, at de nye råd kan fjerne kassetænkningen.
Fra 2027 flyttes ansvaret for de kommunale akutpladser og visse genoptræningsopgaver også fra kommunen til den nye region. Målet er, at borgerne skal opleve færre skift og mere sammenhæng. Det betyder også, at der skal være fasttilknyttede læger på plejehjem og botilbud, så de svageste ældre ikke skal kastes rundt i systemet.
Udfordringen med transport
En af de praktiske barrierer, der fylder meget for borgerne på Lolland, er transport. Selvom man har ret til siddende patienttransport til sygehusene, hvis helbredet kræver det, er der langt til speciallægerne.
For den ældre borger uden bil kan turen til en speciallæge i Næstved eller Køge være uoverskuelig. Kommunen dækker ikke kørsel til egen læge eller speciallæge som udgangspunkt – her må man ty til Flextur eller pårørende.
Det er en “social infrastruktur”, der halter. Når sundhedsvæsenet centraliseres i store “super-regioner”, risikerer afstanden at blive en ulighedsskabende faktor i sig selv. Det er en nød, det nye Sundhedsråd bliver nødt til at knække, hvis visionen om “sundhed tæt på dig” skal blive til virkelighed.
DinPatient Guide og Carelink
Har du spørgsmål om dine rettigheder? Det kan være svært at finde rundt i reglerne om frit sygehusvalg, kørsel til lægen eller ventetider. Hvis du ikke kan finde svarene hos kommunen eller regionen, findes der online værktøjer som Din Patientguide.
Din Patientguide er udviklet til at give overblik over sundhedsvæsenet og dine rettigheder som patient. Bag platformen står velfærdskoncernen Carelink, der blandt andet leverer vikarløsninger og hjemmepleje til det offentlige, men selve guiden fungerer som en informationskilde for alle borgere, der har brug for svar på tværs af systemet.
Konklusion: Et laboratorium for løsninger
Lolland Kommune står i 2026 et sted mellem store udfordringer og store løsninger. Lægemanglen er reel, og befolkningen er sårbar. Men netop presset har skabt grobund for innovation. Fra lægebusser og sociale effektinvesteringer til en total gentænkning af plejeboligerne.
Med den kommende Region Østdanmark får Lolland adgang til musklerne fra hovedstaden, men opgaven bliver at sikre, at “det nære” ikke forsvinder i det store.
For patienten i Nakskov eller den ældre i Rødby handler det i sidste ende om det menneskelige møde. Om lægen i bussen, sosu-assistenten på det nye plejecenter eller sygeplejersken på hospicet. Det er her, reformerne skal stå deres prøve.
Video: Sundhed og Ældre på Lolland
En godt 6 minutters gennemgang af det væsentlige