Atomkraft 2.0: SMR anlæg

Kan få, små containere erstatte Lollands "jernmarker"?

Hellere læse senere? I bunden af siden kan du se en forklaring, og et besøg hos Copenhagen Atomics på VIDEO

Eller bare høre en debat fra 2 uenige studieværter i lydfil? Gå til amilago Radio

Infografik - SMR atomkraft anlæg,, tidslinje for folketinget holdningsændring om atomkraft, og befolkningens nu 55% flertal for atomkraft.

I dag står Lolland som et nationalt fyrtårn for grøn energi. Med en årsproduktion på cirka 2.100 GWh fra sol og vind leverer øen langt mere strøm, end den selv kan bruge. Men succes har en pris, som mærkes lokalt: landskabet præges i stigende grad af det, skeptikere kalder “jernmarker” – enorme arealer dækket af solcellepaneler.

Men hvad nu hvis vi kunne producere den samme mængde energi på et areal svarende til to store parcelhusgrunde? Her kommer SMR – Small Modular Reactors (på dansk: Små Modulære Reaktorer) – ind i billedet.

En vigtig realitetscheck:

Teknologien lyder som science fiction, og den kommer ikke i morgen.

En omfattende analyse fra Ea Energianalyse (2026) peger på, at SMR-teknologier tidligst kan blive økonomisk konkurrencedygtige i det danske energisystem kort efter 2040, og det kræver, at vi udnytter overskudsvarmen til fjernvarme.

Hvis vi kun ser på ren elproduktion, viser de mest optimistiske scenarier, at vi skal helt hen mod 2050 (uden fjernvarme), før regnestykket for alvor går op mod vind og sol.

Men før vi ser på økonomien, skal vi adressere de spørgsmål, der ofte melder sig først: Er det ikke farligt, og hvad med affaldet?

1. Er det ikke farligt? (Sikkerheden i "baghaven")

Den største barriere for atomkraft er frygten for en nedsmeltning. Her adskiller den nye generation af reaktorer – de såkaldte saltsmeltereaktorer – sig fundamentalt fra fortidens anlæg.

  • Intet højt tryk: Traditionelle værker bruger vand under ekstremt tryk til køling. Hvis trykket forsvinder, kan det føre til eksplosioner. De nye danske reaktorkoncepter bruger flydende salt, der opererer ved normalt atmosfærisk tryk. Der er intet tryk, der kan “sprænge” noget ud i atmosfæren.

  • Fryseproppen – naturens egen nødbremse: I bunden af reaktoren sidder en prop af fast salt, som holdes kold af en elektrisk ventilator. Hvis strømmen svigter, smelter proppen helt automatisk, og det flydende brændsel drænes ned i sikre tanke, hvor det størkner. Processen stopper af sig selv, helt uden menneskelig indgriben.

  • Pladskrav og afstand: Fordi sikkerheden er “indbygget” i fysikkens love (passiv sikkerhed), kræver anlæggene ikke gigantiske sikkerhedszoner. Det gør det muligt at placere dem tættere på byer og industri, hvor varmen kan bruges direkte. Man skal altså ikke bo kilometer væk for at være sikker.

2. Affaldet: Fra 100.000 år til 300 år

nfografik - viser 100.000 års deponering af radioaktivt affald som nu, og reduktionen til 300 år med ny SMR teknologi.

Tanken om radioaktivt affald, der skal passes på i årtusinder, kan virke skræmmende. Men den nye teknologi ændrer præmissen:

  • Genbrug som “skraldespand”: De nye reaktorer kan faktisk fungere som skraldespande, der “spiser” brugt brændsel fra gamle atomkraftværker og omdanner det til energi.
  • En overskuelig tidshorisont: Ved at genbruge brændstoffet kan man forkorte affaldets farlighed fra hundrede tusinder af år til cirka 300 år. Det er en tidshorisont, vi som samfund kan forholde os til og bygge sikre, overvågede lagre til.
  • Sikker transport: Affaldet transporteres i forseglede beholdere, der er testet til at modstå de mest ekstreme trafikulykker, fald og brande uden at lække.

Der er bred videnskabelig konsensus om, at dybe geologiske depoter er den sikreste langsigtede løsning for højradioaktivt affald. Flere lande er meget langt fremme i denne proces:

  • Finland (Onkalo): Verdens første slutdepot til brugt atombrændsel, Onkalo, forventes at gå i drift omkring 2025-2026. Anlægget er placeret ved Olkiluoto og består af tunneler 430 meter nede i grundfjeldet (granit). Affaldet indkapsles i kobberbeholdere omgivet af bentonit-ler. Det forventes at blive forseglet omkring år 2100.

  • Sverige (Forsmark): Har valgt placering og modtog i 2022 tilladelse til at bygge et slutdepot baseret på samme metode som den finske (KBS-3). Byggeriet af tunnelerne begyndte i januar 2025, og drift forventes i 2030’erne.

  • Frankrig (Cigéo): Planlægger et depot i lerformationer ved Bure. En ansøgning om byggetilladelse er under behandling, og en pilotfase forventes at starte mellem 2027 og 2035.

  • Andre lande: Schweiz og Canada har for nylig (2022-2024) udvalgt endelige placeringer for deres depoter og forventer driftstart omkring henholdsvis 2050 og 2040’erne.

3. Hvad er en SMR? Atomkraft i LEGO-format

Grafik - "Indmaden" i en 40-fods SMR reaktor container fra copenhagen atomics

“Indmaden” i en copenhagen atomics 40-fods container med atomreaktor

Traditionelle værker er unikke megaprojekter, der bygges på stedet over mange år. SMR handler om serieproduktion. Man bygger små, ens moduler på en fabrik og fragter dem til kunden – præcis som med LEGO-klodser.
SMR står for “Small Modular Reactors” (Små Modulære Reaktorer, på dansk).

Vi koncentrerer os i artilklen om Smeltesaltsreaktorer (“Molten Salt Reactors”) i 40-fods containere, som Copenhagen Atomics udvikler. Det er faktisk en 4. generations teknologi, og kommer ikke “i morgen”. Udsigterne er nærmere tidligst år 2040 – 2050.

SMR dækker flere slags: ved dels at være 1/2-1/3 mindre end de kendte store reaktorer – og ved at omfatte både reaktorer med kendt teknik – såkaldt vand-kølede reaktorer og nye generationer af reaktorer – såkaldte 4. generation. Disse omfatter både saltsmeltereaktorer (MSR), som også udvikles her i landet, men også flere andre typer, f.eks. uran-kugle-brændsel TRISO eller metal-kølede teknikker.

Se en udvidet forklaring om SMR-typer.

Der findes to primære danske koncepter, der driver denne udvikling:

  • Container-modellen (Copenhagen Atomics): En komplet reaktor bygget ind i en standard 40-fods container. Den leverer cirka 100 MW termisk varme eller 42 MW elektricitet.

  • Power Barge-modellen (Saltfoss Energy): Her monteres reaktormoduler på en flydende pram. En sådan pram kan leveres med en kapacitet på mellem 200 og 800 MW strøm og varme. Det svarer til at have et mobilt kraftværk, der kan lægge til i en industrihavn og forsyne et helt lokalområde, og fjernvarme til de kystnære områder.

Spørgsmål om koncepterne:

  1. Er det hensigten at Copenhagen Atomics ”Waste Burner” skal producere varme, og ikke elektricitet?

    Ja og nej. Det er korrekt, at Copenhagen Atomics’ primære produkt er varme, men den kan konverteres til elektricitet.

  • Forretningsmodel: Copenhagen Atomics’ forretningsmodel er “Nuclear as a Service”. De sælger ikke selve elektriciteten til slutbrugeren, men leverer varmt salt (termisk energi) ved ca. 550–600 °C til kunden.
  • Kunden bestemmer: Det er op til kunden (ejeren af kraftværket), om denne varme skal bruges direkte til industriel procesvarme/fjernvarme, eller om den skal køres gennem en dampturbine for at lave elektricitet.
  • Ratio: En enkelt reaktor-enhed yder 100 MW termisk energi. Hvis dette konverteres til strøm, svarer det til ca. 42 MW elektricitet.

  1. Har reaktoren ikke behov for infrastruktur for afkøling?

    Jo, det har den, men behovet afhænger af, hvad energien bruges til.

  • Termodynamikkens lov: Enhver varmekilde skal “af med varmen” for at fungere. Hvis varmen bruges til fjernvarme, fungerer fjernvarmenettet som “køling” (varmen nyttiggøres). Hvis varmen bruges til at lave elektricitet via en turbine, skal restvarmen køles bort, præcis som på et kul- eller gaskraftværk.
  • Ejers ansvar: Kilderne specificerer, at det er kraftværkets ejer (ikke Copenhagen Atomics), der er ansvarlig for “steam turbines” og bygningerne omkring reaktoren. Det betyder, at køle-infrastrukturen (f.eks. tilslutning til havvand eller køletårne) vil være en del af det anlæg, kunden skal bygge, hvis de vil producere strøm.
  • Intern køling: Selve reaktoren har et internt kølesystem til moderatoren (tungt vand), som holdes under 50 °C.
  • Sikkerhedskøling: I nødstilfælde (hvis reaktoren skal stoppe), kræves der ikke aktiv køling (pumper/vand). Brændslet tømmes automatisk ned i en “dump tank”, hvor det køler passivt af uden behov for ekstern strøm eller vand.

  1. Hvad ved vi om “Cocoon” (materiale og tykkelse)?

  • Dimensioner: 30 x 7 x 7 meter og består af 12 sektioner.
  • Funktion: Selvom reaktoren står i en container, er den stærkt beskyttet. Den skal sænkes ned i en “Cocoon” der fungerer som et strålingsskjold (“radiation shield”).
  • Materiale:  en 1.000 tons tung stålbunker med 50 centimeter tykke vægge. Dette skjold absorberer al stråling og er så robust, at det kan modstå et direkte styrt fra en Boeing 747.
  • Ansvar: Det er kraftværkets ejer, der er ansvarlig for at bygge/etablere Cocoonen. Copenhagen Atomics’ forretningmodel er at de står som ejer af reaktoren og med alt ansvaret for den, og blot sælger energien. Kraftværket skal stå for cocoon, dampturbiner, licenser og tilladelser, samt lokal drift og ledelse.
  •  
  1. Priser på reaktor, Cocoon og drift?
  •  
En stålkugle i en hånd illustrerer hvor lidt Thorium en SMR atomreaktor skal bruge til at dække alt din brugte energi hele livet - til ALT

Så meget Thorium skal bruges til at dække al den energi du bruger hele dit liv –
til dine huse, dine biler, dine flyrejser, hotel- og hospitalsophold og alt det andet.
Den lille kugle Thorium koster omkring 100 dollars eller 600 – 650 kroner.
(Fra copenhagen atomics video på YouTube)

 

Kilderne giver meget præcise tal for reaktoren og driften, men ikke for Cocoonen.

  • Pris for en reaktor (40-fods enhed):
    • 50 millioner USD (ca. 350 mio. DKK) i forudbetaling pr. enhed, to år før levering.
    • Bemærk: Denne pris dækker reaktoren og brændslet, så længe den årlige afgift betales.
  • Driftsomkostninger:
    • 2 millioner USD (ca. 14 mio. DKK) pr. år pr. enhed.
    • Denne faste pris inkluderer brændselsforsyning, vedligeholdelse af reaktoren og håndtering af affaldet (Copenhagen Atomics beholder ejerskabet over brændslet og tager det retur).
  • Pris for Cocoon og øvrigt anlæg:
    • Kilderne angiver ingen pris for selve Cocoonen eller turbine-bygningerne. Dette er “Balance of Plant”-omkostninger, som påhviler ejeren/kunden.
    • Copenhagen Atomics’ langsigtede mål er en samlet elpris (LCOE) på 20 USD/MWh (ca. 14 øre/kWh), hvilket er ekstremt lavt sammenlignet med andre energikilder.

 Hvordan adskiller disse reaktorer sig fra ”traditionel” atomkraft?

  1. Det er Ikke helt som “traditionel atomkraft” (Brændslet er anderledes) Selvom resultatet er det samme (energi og varme), starter processen ikke helt som et traditionelt atomkraftværk.
  • Traditionelt: Bruger faste stave af beriget uran.
  • Copenhagen Atomics: Bruger en flydende saltblanding. I første generation af deres reaktorer blander de thorium med affald (transuraner) fra traditionelle atomkraftværker for at starte processen.

  1. Transmutationen (At “spise” affaldet) Fordi brændslet er flydende og bliver i reaktoren, kan man opnå det, der kaldes transmutation:
  • Processen:
    Reaktoren bombarderer de tunge, langlivede radioaktive stoffer (transuraner som plutonium) med neutroner. Dette får dem til at spaltes og frigive energi.
  • Forskellen: I et traditionelt værk tager man brændslet ud, mens det stadig indeholder store mængder af disse farlige stoffer (fordi de faste stave bliver “slidte” eller forgiftede af affaldsprodukter). Hos Copenhagen Atomics bliver stofferne i den flydende saltblanding og cirkulerer rundt, indtil de tunge atomer er nedbrudt.

  1. Fordelene bekræftes af kilderne
  • Brændslet varer længere: Ved at konvertere thorium til fissilt materiale og “brænde” affaldet, kan de udnytte op mod 99% af energien i de minede materialer, hvor traditionelle værker kun udnytter ca. 1%. De forventer at kunne trække 10 gange så meget energi ud af det gamle affald, som det oprindelige værk gjorde.
  • Lagring i 300 år vs. 100.000 år: Ved at nedbryde de langlivede transuraner (som er dem, der er farlige i 100.000 år), består restaffaldet primært af fissionsprodukter.

    Disse er meget radioaktive til at starte med, men klinger hurtigt af. Derfor skal slutproduktet kun deponeres i ca. 300 år, før strålingsniveauet er faldet til et niveau svarende til naturlig uranmalm.

Så kort sagt: reaktoren er designet til at tage det, der er “farligt affald” fra traditionel atomkraft, bruge det som brændstof (“tændvæske”) og blive ved med at processere det, indtil det ikke længere skal gemmes i 100.000 år.

Og da Copenhagen Atomics smeltesaltsreaktor koncept trækker langt mere energi ud per kilo brændsel end de tradionelle uran-reaktorer, så bruger de mindre brændsel per energi enhed og mængden af affald bliver derfor også langt mindre.

4. Sammenligningen: 1.800 kvadratmeter vs. hele Lolland Kommune

Infografik - viser at en årlig produktion på 2.100 GWh strøm ville kræver 11.000 gange mere plads end 7 SMR atomkraft containerne der kunne producere det samme

Lad os se på pladsen. For at producere de 2.100 GWh om året, som Lolland i dag henter fra både sol og vind, skal vi kun bruge syv (7!) af Copenhagen Atomics’ containere.

Hver enhed har brug for en beskyttende kappe (en “Cocoon”) på cirka 30 gange 7 meter. Inkluderer vi nødvendig plads til teknik og sikkerhedsafstand imellem dem, lander vi på et samlet areal på cirka 1.800 kvadratmeter for de 7 enheder.
(Note: i en senere opgørelse baseret på cocoons på 30 x 7 x 7 meter, når vi dog frem til knapt 3.000 m2 som nødvendigt. Men i det store regnestykke er det næppe afgørende.)

Perspektivet: Et areal på størrelse med to almindelige parcelhusgrunde kan producere den samme mængde strøm som alle Lollands nuværende solcelleparker og vindmøller tilsammen.

5. Økonomien: Hvad koster en kilowatt-time?

Målet for Copenhagen Atomics er at producere el til cirka 20 USD pr. MWh.

  • I danske kroner: Det svarer til cirka 140 kr. pr. MWh (eller 14 øre pr. kWh).

  • Sammenligning: Ny vindkraft ligger ofte i lejet 200-400 kr. pr. MWh, før man medregner prisen for batterier eller backup-strøm til de dage, hvor det er vindstille.

Fordelen ved SMR er stabiliteten. Den kører døgnet rundt (“base load”, eller på dansk: grundbelastning), hvilket sparer samfundet for enorme udgifter til udbygning af elnettet og dyre lagringsløsninger som kræves for de store udsving i strøm fra solceller og vindmøller.

6. Hvem er spillerne i denne udvikling?

Det er ikke kun store statslige energiselskaber, der kigger på atomkraft. I Danmark er det primært private iværksættere og uafhængige analytikere:

  • Copenhagen Atomics: En dansk virksomhed grundlagt af forskere med en vision om at gøre atomkraft billigere end kul. De fokuserer på thorium-baserede reaktorer i containere.

  • Saltfoss Energy (tidligere Seaborg Technologies): Grundlagt af fysikere fra Niels Bohr Instituttet. De samarbejder med globale giganter som Samsung Heavy Industries om at bygge deres reaktorer på skibsværfter i Sydkorea.

  • Ea Energianalyse: Et uafhængigt dansk rådgivningsfirma. De har leveret den afgørende analyse til den danske regering om, hvordan atomkraft kan passe ind i vores fremtidige energisystem.

  • Kernekraftalliancen: Alliancen består af virksomheder, erhvervsorganisationer, fagforeninger, fonde, forskningsmiljøer og eksperter, der ønsker at bidrage til en saglig og fremadskuende dialog om kernekraftens rolle i Danmarks og Europas energiforsyning.

  • EU SMR Alliance: En europæisk alliance, der skal sikre, at teknologien bliver godkendt og rullet ud på tværs af landegrænserne for at sikre Europas energiuafhængighed.

Landbaseret container eller flydende pram?

 

Egenskab

Copenhagen Atomics (Container)

Saltfoss Energy (Pram)

Placering

Meget fleksibel; kan stå ved industri eller fjernvarme.

Kystnær; perfekt til havnebyer og industrihavne.

Produktion

Moduler bygget på fabrikker.

Hele kraftværket bygget på skibsværfter.

Størrelse

Små, skalerbare enheder (42 MW el).

Store enheder (200-800 MW strøm og varme).

7. Strategien for fremtiden: Skal vi pille solcellerne ned?

Hvis atomkraft er så effektivt, hvorfor fjerner vi så ikke bare de solcelleparker, der allerede skæmmer landskabet?

Svaret er pragmatisk: Det ville være at brænde penge af. Solcelleparkerne på Lolland er store investeringer, der allerede producerer grøn strøm. At fjerne dem før tid ville kræve enorme erstatninger. Vejen frem er i stedet en tredelt energistrategi:

  1. Solceller: Billig energi, når solen skinner.
  2. Vindmøller: Udnyttelse af den lollandske vind.
  3. SMR-atomkraft: Det stabile fundament, der sikrer strøm og varme døgnet rundt.

 

Vejen tilbage til naturen:

De virkelige muligheder opstår, enten når solcelleparkerne og vindmøllerne om 25-30 år har udtjent deres tekniske levetid. I stedet for at forny dem og beholde “jernmarkerne” i landskabet, kan vi vælge at erstatte dem med kompakte SMR-anlæg.

Eller når forøgelser af strøm produktion ønskes, inden de gamle solcelle- og vindmølleanlæg er udtjent. Er SMR teknologien på plads, kunne de stå for forøgelsen.

På den måde kan vi gradvist trække energiproduktionen ud af naturen og ind på små, diskrete arealer. Det vil give os mulighed for at give de store landbrugsarealer tilbage til naturen, skoven eller roedyrkningen, uden at vi mister vores grønne førerposition.

Lolland har altid gået forrest. Med SMR har vi chancen for at vise, at man kan få både den grønne strøm og det åbne landskab tilbage.

Hvis vi er tålmodige, altså. Det tekniske og økonomien for de nye reaktorer vil tage sin tid – måske nogle årtier.

Video: Atomkraft 2.0 - Få SMR containere kan erstatte alle solceller på Lolland

“SMR” står for “Small Modular Reactors” (på dansk “Små Modulære Reaktorer”).

En ny teknologi er yderst sikker, og har ringe affald i forhold til konventionelle kraftværker. Og så fylder de meget lidt.

Du kan slå danske undertekster til. You can choose English subtitles.

Video: Besøg hos Copenhagen Atomics

YouTuber og journalist Lasse Winther besøger Copenhagen Atomics. Verden har brug for energi – men kan nye kernekraft-teknologier være med til at levere dem? Hvordan virker det? Og hvorfor er det anderledes end almindelige atomkraftværker?

Video: Udvidet indsigt i Copenhagen Atomics teknologi

PÅ ENGELSK: Youtuber “Two Bit da Vinci” besøger Copenhagen Atomics og får udbredte forklaringer om teknologien og patenterne.

amilago Radio

To Radioværter er indledningsvist uenige om den nye teknik burde overvejes, og de kommer en del rundt i alle aspekter. Også med forklaringer af processer, som ikke er beskrevet i artiklen.

0:00 / 0:00
Atomkraft der "spiser" sit eget affald

SMR Typer:

  1. Størrelsen (1/2 til 1/3 mindre end kendte reaktorer): SMR-anlæg defineres typisk som reaktorer med en elektrisk kapacitet på op til 300 MWe pr. enhed. Til sammenligning producerer traditionelle store atomkraftværker omkring 1000 MWe eller mere. Dermed er SMR-anlæg oftest omkring en tredjedel – eller endnu mindre – i forhold til de store, konventionelle reaktorer.

  2. Kendt teknik (vand-kølede reaktorer): Størstedelen af de SMR’er, der er tættest på at blive taget i brug, bygger på den kendte, velafprøvede letvandsreaktor-teknologi (LWR eller Lightweight Water Reactor). Disse reaktorer fungerer ud fra de samme principper som eksisterende store værker, og de bruger vand som både kølemiddel og moderator, blot i mindre og mere forenklede udgaver.

  3. Nye generationer (4. generation) og MSR udviklet i Danmark: Næste generation af SMR kaldes ofte Advanced Modular Reactors (AMR) eller 4. generation. En af de mest lovende af disse er Saltsmeltereaktoren (Molten Salt Reactor – MSR). De udvikles her i landet af de to danske virksomheder Copenhagen Atomics og Saltfoss Energy (tidligere Seaborg Technologies) som er internationale frontløbere i udviklingen af netop MSR-teknologi.

  4. TRISO (uran-kugle-brændsel) og metal-kølede teknikker:

  • TRISO (uran-kugle-brændsel): Der udvikles Højtemperatur Gas-kølede Reaktorer (HTGR), som bruger det såkaldte TRISO-brændsel. Dette brændsel beskrives i nogle designs som værende udformet som små kugler (“pebble-type fuel”) spredt i grafit. TRISO anerkendes i høj grad for dets overlegne sikkerhed og ydeevne ved ekstreme temperaturer.
  • Metal-kølede teknikker: Der arbejdes også på “hurtige neutron-reaktorer” (Fast Neutron Reactors – FNR), som afkøles af flydende metal, typisk natrium eller bly, i stedet for vand.

De 48 kilder til denne artikel

Alle med direkte links til hver kilde på nettet

 

  1. 10 Major Nuclear Energy Developments to Watch in 2025. Link
  2. A Nuclear Power Perspective for 2026 – Partnership for Global Security. Link
  3. Atomkraft: En ophedet debat fyldt med politisk energi | Eftertryk. Link
  4. Beslutningsforslag nr. B 58, Folketinget 2025-26. Link
  5. Civil nuclear power in 2025: a fragmented Europe in search of energy sovereignty – Wavestone. Link
  6. Climate Change – Scientific, technical publications in the nuclear field | IAEA. Link
  7. Copenhagen Atomics (Website). Link
  8. Copenhagen Atomics Is Different. Link
  9. Copenhagen Atomics completes large molten salt transfer to ACU’s NEXT Lab. Link
  10. Dansk Industri and Novo Nordisk Foundation to invest in nuclear – The Copenhagen Post. Link
  11. Deep geologic repository progress—2025 Update – American Nuclear Society. Link
  12. Den Nukleare Renæssance i Danmark og Europa: En Strategisk Analyse (Rapport/Analyse).
  13. Denmark – World Nuclear News. Link
  14. Denmark launches SMR study – Nuclear Engineering International. Link
  15. Disposal of high-level radioactive waste worldwide | GRS gGmbH. Link
  16. EUROPEAN COMMISSION – Strategy for SMRs in Europe (Draft). Link
  17. Etablering af atomkraft i Danmark | Kromann Reumert. Link
  18. European Industrial Alliance on Small Modular Reactors. Link
  19. European SMR Alliance releases roadmap. Link
  20. Executive Summary – The Path to a New Era for Nuclear Energy – IEA. Link
  21. Fem hovedkonklusioner fra regeringens analyse om atomkraft (SMR) I Danmark : r/Denmark. Link
  22. Five Startups Powering the Nuclear Energy Transition – Net Zero Insights. Link
  23. Have deep geological repositories already been constructed anywhere else? | Nagra. Link
  24. How are geological repository projects progressing? – World Nuclear News. Link
  25. Kernekraft i Danmark – Wikipedia. Link
  26. Kommentarer til “Fakta om Atomkraft” (Foreningen Atomkraft Ja Tak). Link
  27. Molten-salt reactor – Wikipedia. Link
  28. Nuclear Power Economics and Structuring – 2024 Edition. Link
  29. Nuclear Power in Poland (World Nuclear Association). Link
  30. Nuclear Power in Sweden (World Nuclear Association). Link
  31. Nuclear Power in the European Union (World Nuclear Association). Link
  32. Ocean-Power to consider deployment of Danish SMRs – World Nuclear News. Link
  33. Onkalo spent nuclear fuel repository – Wikipedia. Link
  34. Our Technology – Saltfoss Energy. Link
  35. Projected Costs of Generating Electricity 2020 – Analysis – IEA. Link
  36. ROADMAPS TO NEW NUCLEAR 2025 (NEA). Link
  37. SMR Critical Mineral Supply Chain Challenges 2025 – Discovery Alert. Link
  38. Safety assessment of molten salt reactors in comparison with light water reactors. Link
  39. Saltfoss Energy – Wikipedia. Link
  40. Saltfoss Energy (Website). Link
  41. Small Modular Reactors – World Nuclear Association. Link
  42. Small modular reactors – Energy – European Commission. Link
  43. Stakeholders’ Forum on Small Modular Reactors provides useful platform. Link
  44. Sweden moves to expand nuclear – Nuclear Engineering International. Link
  45. Swedish government budgets for nuclear new-build – World Nuclear News. Link
  46. Techno-Economic Comparison of a Large-Scale Nuclear Power Plant… – MDPI. Link
  47. What are Molten Salt Reactors (MSRs)? | IAEA. Link
  48. What is SMR? The Ultimate Guide to Small Modular Reactors. Link