Datacentre og de lokale samfund
Hvordan påvirker anlæg af et gigantisk datacenter en kommune?
Plusser er Nationale/Internationale, Minusser er lokale
Indledning
Vores nuværende civilisation, med staters og myndigheders udbredte digitale administration (især i Danmark), computere og smartphones samt kunstig intelligens medfører et stærkt accelererende behov for databehandling, og udbygning af stadigt flere og større data centre har nået astronomiske højder – og det fortsætter.
Det fortsætter i en målestok der har fået internationale eksperter til at advare om at udviklingen, som ikke er baseret på økonomisk overskud her og nu, kan ende i en situation som medførte ”.com boblen”. Den bristede i år 2000, da det viste sig, at mange virksomheder var massivt overvurderede og ikke tjente penge, hvilket førte til et historisk børskrak.
Men lige nu breder nye, kæmpestore centre sig over alt. I Europa startede man især omkring Frankfurt, London, Amsterdam, Paris og Dublin. Der lukkes nu for mulighederne for udbygning, så data centrene søgte sydpå, f.eks. i Spanien og Portugal, og har nu kig på de nordiske lande der har stabile el-net og køligere klima.
Datacentre i Danmark
Ifølge DataCenterMap har Danmark i skrivende stund 88 data centre. Men der arbejdes med idéfaser og planlægning om flere – og de bliver stadigt større.
Klima-, Teknik, og Miljøudvalget i Lolland Kommune behandlede på et møde 1. juni 2026 et oplæg til et nyt 960 MW data center ved Rødby. Faktisk mellem Rødby og Rødbyhavn, nær Fermern forbindelsen.
Referatet giver det indtryk at antallet af mulige arbejdspladser blev betragtet som vigtigt. Administrationen havde indstillet at der træffes beslutning om igangsætning af idéoplæg med henblik på afholdelse af et borgermøde inden videre planlægning. Beslutning på mødet var ” Indstilles godkendt. Danmarksdemokraterne stemte imod, da antallet af arbejdspladser nævnt i sagsfremstillingen betvivles.”
Der var ingen bemærkninger som antydede forbehold for centrets gigantiske dimensioner.
Punkter for og imod gigantiske data centre
amilago.dk har vurderet en stor række eksterne kilder for at danne et overblik for de forhold som vi mener vigtige at overveje.
Punkterne FOR forekommer mest nationalt og internationalt overordnede, mens punkterne IMOD vedrører lokalsamfundet.
Der er nærmest en indbygget garanti for at kommuner som behandler sådanne sager, ender i dyb konflikt med deres egne borgere.
Først en anbefaling til kommuner, og derefter en gennemgang af punkterne FOR og IMOD med forklaringer:
Anbefaling til kommuner
Skifte fokus fra “At tiltrække investeringen” til “At diktere vilkårene”. De bør lægge afgørende vægt på følgende fire krav, før der ovevejes tilladelse:
- Infrastruktur- og kapacitetsgaranti: Kommunerne skal kræve, at etableringen ikke blokerer elnettet for andre. Det skal garanteres (evt. via vilkår om at datacentret selv bygger yderligere produktion og batterilagring), at den lokale industri og landbruget stadig kan få adgang til elnettet til deres egen grønne omstilling.
- Krav om lukkede kølesystemer (Zero Water): I stedet for at tillade fordampningskøling, der dræner drikkevandet, bør byrådene stille ufravigelige miljøkrav om, at datacentret skal anvende lukkede væskekølesystemer, som minimerer vandforbruget til næsten nul, og som er garanteret fri for PFAS-kemikalier.
- Juridisk bindende aftaler om overskudsvarme: Det er ikke nok med hensigtserklæringer. Der skal ligge tinglyste, bindende aftaler om, at datacentret afholder investeringsomkostningerne til at koble deres overskudsvarme direkte på det lokale fjernvarmenet, så borgerne får konkret økonomisk gavn.
- Sikkerhed mod lavfrekvent støj og nødstrøm: Der skal stilles strengere støjkrav end minimumslovgivningen, specifikt rettet mod lavfrekvent støj (10-160 Hz) om natten. Dertil skal nødstrømsanlæg baseres på batterier eller brint, frem for gigantiske diesellagre, for at beskytte lokalmiljøet mod NOx og partikler.
Sammenfatning: Megadatacentre er en nødvendighed for den globale digitale udvikling. Men ud fra en lokal, datadrevet cost-benefit-analyse, bør Lolland, Guldborgsund og alle andre kommuner kun sige ja, hvis tech-giganterne betaler den reelle pris for at neutralisere deres enorme ressourceaftryk på lokalsamfundet.
Punkterne FOR hyperscale data centre
- En historisk stor økonomisk indsprøjtning og lokale arbejdspladser Datacenterprojekterne repræsenterer investeringer i en liga, man ellers kun ser ved nationale megaprojekter. Aftalen i Guldborgsund Kommune om et 350 MW anlæg er den største jordhandel i kommunens historie og forventes at kaste en investering på op mod 20 milliarder kroner af sig. Lokalt forventes det anlæg alene at skabe op mod 400 permanente arbejdspladser og op mod 800 i den 10-15 år lange byggeperiode.På landsplan forventes datacenterbranchen at vokse enormt og understøtte 18.000 job samt bidrage med 11,4 milliarder kroner til Danmarks BNP i 2028. Selvom arbejdspladserne pr. bebygget hektar måske er færre end i traditionel produktion, fremhæves det, at der er tale om velbetalte jobs, som placeres i landdistrikter, der ellers kan mangle økonomiske muligheder.
- Datacentre betaler for ny grøn strøm (og sparer skatteborgerne penge)
Det er sandt, at datacentre bruger ekstreme mængder strøm, men branchen investerer omvendt massivt i at opføre ny vedvarende energi. Hyperscale-operatører har i Danmark via langsigtede elkøbsaftaler (PPA’er) indtil videre sikret mindst 560 MW ekstra vedvarende energi på elnettet fra bl.a. nye solcelle- og vindmølleparker. Klimarådet påpeger faktisk, at når datacentre investerer i dansk grøn strøm uden at modtage statslige støttekroner, så er de reelt med til at reducere skatteborgernes regning for at nå Danmarks klimamål. - Langt mere energieffektivt end alternativerne
Når man samler datakraft i enorme, specialbyggede anlæg (hyperscale), gøres det langt mere energieffektivt, end hvis virksomheder og offentlige instanser selv skulle have servere stående i kælderen. Danske hyperscale-datacentre har en utrolig høj energieffektivitet (en såkaldt PUE-værdi helt nede på 1,05-1,10). Det estimeres faktisk, at overgangen til cloud-løsninger i disse centre kan reducere CO2-udledningen med helt op til 94 % sammenlignet med lokale “on-premise” løsninger.
Bemærk: Det gælder dog ikke anlæg for AI processer, med GPU-chips. Her er PUE værdier fra 1,15 og helt op til 1,40. - Overskudsvarme til tusindvis af borgere
Datacentrenes store varmeudledning behøver ikke gå til spilde. Allerede i dag leverer danske datacentre overskudsvarme til fjernvarmenettet svarende til forbruget for ca. 15.000 husstande. Som et konkret og vellykket eksempel leverer Metas datacenter i Odense overskudsvarme til op mod 9.000 husstande via Fjernvarme Fyn. I det nye store projekt på Falster har udvikleren GARBE ligeledes en klar ambition om, at anlæggets overskudsvarme skal genanvendes til lokalområdet. - Det digitale samfunds rygrad og essentiel cybersikkerhed
Uden disse anlæg vil vores moderne samfund simpelthen bryde sammen. Datacentre er forudsætningen for cloud-baseret billeddiagnostik på sygehuse, politiets beredskab, online-undervisning og betalingssystemer nede hos bageren. Desuden leverer de moderne megadatacentre et ekstremt højt niveau af beskyttelse mod cyberangreb og hybride trusler – et sikkerhedsniveau som mange små og mellemstore danske virksomheder (SMV’er) umuligt kan opbygge selv. - Katalysator for AI og dansk eksport
Generativ kunstig intelligens (AI) er afhængig af den massive regnekraft, som datacentre leverer. Bred anvendelse af AI har potentialet til at øge Danmarks BNP med 200-250 milliarder kroner årligt på grund af massivt øget produktivitet. Dertil fungerer opførelsen af datacentrene som en affyringsrampe for dansk eksport: Virksomheder som Danfoss (køling), Novenco (ventilation) og DEIF (styringsudstyr) sælger nu deres specialiserede datacenterteknologier til hele verden.
Punkterne IMOD hyperscale data centre
Strømforbrug årligt: Trækker mere end alle nuværende borgere, erhverv og landbrug tilsammen
Projekterne i Rødby og Nørre Alslev er ude af proportioner. Projektet ved Rødby forventes at trække op til svimlende 960 MW, hvilket svarer til et forbrug på 8.410 GWh om året. For at sætte dette i perspektiv:
Hele Lolland Kommune – når man tæller samtlige borgere, de mange landbrug og alt eksisterende industri sammen – har i dag et samlet elforbrug på kun 260 GWh. Et enkelt datacenter vil altså bruge 32 gange mere strøm end hele kommunen gør tilsammen i dag. Projektet i Guldborgsund på 350 MW er lidt mindre, men hører stadig til blandt de absolut største i Europa og vil på samme måde overskygge kommunens samlede eksisterende forbrug.
Vandforbrug årligt: Et uforsvarligt dræn af vores drikkevand
For at forhindre serverne i at overophede, kræves der enorme mængder ferskvand. Det erfaringsmæssige vandforbrug for et anlæg som det i Guldborgsund på 350 MW vil ligge på svimlende 4,6 millioner kubikmeter ferskvand om året. Rødby-projektet, som er næsten tre gange større, vil trække over 12,8 millioner kubikmeter ferskvand, svarende til forbruget på over 200.000 Lollandske husstande – hvis der var så mange. Dette ferskvandstræk tages direkte ud af den pulje, som vores landbrug er afhængige af til vanding, og som vores borgere drikker af. Dette er en direkte trussel mod vores forsyningssikkerhed, især i tørre perioder.
Det massive strømforbrug spænder allerede nu ben for andre!
Guldborgsund Kommune oplever det faktisk i dette sekund: Den største “kæp i hjulet” for at få bygget anlægget i Nørre Alslev er Energinet. Fordi datacentre reserverer gigantiske mængder strøm, er elnettet presset i knæ, og Energinet har måttet sætte nye godkendelser på pause. Hvis vi giver disse tech-giganter lov til at støvsuge elnettet for kapacitet, bliver det direkte umuligt for vores egne lokale industrivirksomheder og landmænd at elektrificere deres drift i fremtiden. Vi sælger vores egen grønne omstilling.
PFAS-forurening i grundvand og i luft som drivhusgasser
Datacentre har et enormt problem med PFAS (“evighedskemikalier”). Kølesystemerne i anlæg af denne type bruger ofte væsker og F-gasser fyldt med koncentreret PFAS. Slipper disse stoffer ud, vil de forurene vores lokale grundvand permanent, og hvis de udledes i luften, fungerer de som klimaskadelige drivhusgasser, der er tusindvis af gange kraftigere end CO2.
Luftforurening fra nødgeneratorer med sundhedsskadelige partikler og kvælstofoxider
For at sikre stabil strømforsyning ved udfald, kræver anlæggene massive diesel-nødgeneratorer. Når disse anlæg kører eller testkøres jævnligt, vil der afbrændes flere hundrede tusinde liter diesel i timen. Dette vil udlede skyer af sundhedsskadelige og kræftfremkaldende partikler (PM2.5 og PM10) samt kvælstofoxider (NOx) ned over lokalområdet og de nærtliggende marker.
Lokal klima opvarmning med 2 – 7 grader op til 10 km.
Den massive overskudsvarme forsvinder ikke bare. Undersøgelser fra bl.a. University of Cambridge viser, at megadatacentre skaber “Data Heat Islands”, der kan hæve både jord- og lufttemperaturen lokalt med 2 til 7 grader i en radius af helt op til 10 km. Det kan forandre det lokale mikroklima totalt med store konsekvenser for landbrugets afgrøder, natur og biodiversitet (Undersøgelser fra University of Cambridge).
Støjforurening gennem lavfrekvent støj og vibrationer døgnet rundt
Naboer og nærliggende natur vil blive påvirket af konstant larm 24/7. Støjen fra millioner af ventilatorer, eksterne køletårne og nødgeneratorer genererer en lavfrekvent støj, der trænger gennem husmure. Denne pulserende brummen er kendt for at give stress, hjertekarsygdomme og ødelagt nattesøvn. Dertil kommer den konstante “corona-støj” (knitren) fra de nye, nødvendige højspændingsmaster.
Højere el-priser for almindelige forbrugere
Det ekstreme strømforbrug vil øge efterspørgslen på el-markederne, hvilket presser elprisen i vejret for både borgere og lokalt erhverv. Derudover kræver tilslutningerne milliardinvesteringer i elnettet – en regning som typisk væltes over på almindelige forbrugere via højere tariffer, mens datacenteroperatørerne ofte opnår rabatter.
Faldende ejendomspriser (selv om vores områder er lave på det punkt)
Ejendomspriserne nær anlæggene forventes at lide voldsomt under den visuelle dominans fra kæmpehaller, højspændingsmaster, røg fra nødgeneratorer og lavfrekvent støj. Naboer risikerer at få stavnsbundet deres boliger med værditab, der i lignende sager har vist sig at være op mod 20-30 %.
Rent generelt for antallet af datacentre: priser på computere for forbrugere stiger grundet mangel på computerchips.
Kigger vi på det globale billede, skaber fremvæksten af AI-datacentre en “chipflation”. Den enorme efterspørgsel på komponenter fører til massive prisstigninger, hvilket i sidste ende gør hverdagens teknologi, som computere og telefoner, langt dyrere for alle os almindelige forbrugere.
Arbejdspladserne har ikke den forventede værdi
Lokalpolitikere taler ofte om arbejdspladserne, men her skal man være varsom. Der er ganske vist mange arbejdspladser i anlægsfasen, men erfaring fra andre store projekter (Femern forbindelsen for eksempel) viser at arbejdskraften er midlertidig og hentes udefra, dels fra udlandet, dels fra andre steder i Danmark og de lokale som får job kommer ofte fra eksisterende lokale erhvervsvirksomheder der derefter mangler folk og må sige nej til projekter fra deres lokale kunder.
Når driftsfasen sættes i gang, er det begrænset hvor mange lokale jobs det vil skabe, især for Lolland og Guldborgsund kommuner som ikke har de store befolkningsgrupper med højtuddannede lønmodtagere.
Arbejdspladserne er primært for højt specialiserede IT-folk Selvom branchestandarden faktisk peger på omkring 30-50 stillinger pr. 100 MW, hvilket gør et estimat på 250-480 ansatte for 8 fuldt udbyggede haller i Rødby-projektet realistisk, er det vigtigt at se på, hvem der får disse jobs. Der er overvejende tale om højt specialiserede IT-teknikere, systemadministratorer og ingeniører til at håndtere kritisk infrastruktur. Det er i høj grad arbejdskraft, der vil pendle til Lolland, snarere end job der løfter den brede lokale beskæftigelse markant, eller medfører tilflyttere.
Verserende sager om andre data centre
Microsofts planlagte datacenter ved Tinghøj i Varde Kommune
Denne sag er nok det mest udtalte eksempel på et voldsomt sammenstød mellem et lokalsamfund og en tech-gigant i Danmark lige nu. Microsoft planlægger at bygge et gigantisk AI-datacenter klos op ad landsbyklyngen “MOT” (Mejls, Orten og Tinghøj). Sagen er dækket i bl.a. JydskeVestkysten og har udløst en storm af høringssvar fra vrede borgere.
Hvad gør sagen interessant?
- Placeringen: Datacentret planlægges blot 500 meter fra eksisterende boliger i et landområde, hvor borgerne er flyttet til for at få natur og ro.
- Dimensionerne: Planerne viser op til seks store datahaller med bygningshøjder på over 20 meter og tekniske anlæg (skorstene) på helt op til 40 meter.
- Dieselforurening og “evighedskemikalier”: Borgerne er i oprør over planerne om at opbevare op mod 25.000 tons diesel på grunden til nødstrømsgeneratorer. I høringssvarene påpeges det, at generatorerne for at levere f.eks. 500 MW vil skulle afbrænde over 110.000 liter diesel i timen ved strømsvigt, hvilket vil kaste skygger af kræftfremkaldende partikler (PM2.5/PM10) og kvælstofoxider ned over lokalsamfundet.
- Lokale klimaændringer: Beboerne inddrager ny forskning fra bl.a. Cambridge University, der indikerer at datacentre af denne størrelse kan hæve den lokale temperatur i jorden og luften med 2 til 10 grader i en radius af helt op til 10 km, hvilket kan få fatale konsekvenser for lokal natur og landbrug.
Datacentre i Esbjerg (bl.a. Facebook/Meta og Thylander A/S) og el-net kollaps
En anden højaktuel sag, som har ramt de nationale medier – blandt andet med indslag i TV2 News og debatindlæg i Klimamonitor – handler ikke kun om byggeriet, men om kampen for at få adgang til strøm.
Hvad gør sagen interessant?
- Wild-west tilstande:
Der ligger lige nu ansøgninger hos Energinet om et samlet strømforbrug på over 60 GW, selvom Danmarks samlede nuværende elforbrug kun er på ca. 7 GW. Energinets direktør, Thomas Egebo, har i TV2 News kaldt det en “tsunami” af ønsker, der har tvunget Energinet til at sætte nye ansøgninger på pause. - Blokerer for dansk erhverv:
Sagen kompliceres af, at store tech-giganter har været enormt hurtige til at reservere kapaciteten. Som et opsigtsvækkende eksempel har Facebook (Meta) reserveret en grund ved Esbjerg og lagt beslag på et stort antal gigawatt i elnettet – uden endnu at have opført noget anlæg. Lokale og politikere (herunder forhenværende klimaminister Lars Aagaard) kritiserer i medierne, at disse gigantiske tech-virksomheder dermed blokerer og spærrer pladsen i el-nettet, så danske virksomheder og nystartede innovationsvirksomheder ikke kan få den grønne strøm, de skal bruge.
For at gøre billedet komplet, så står en stor dansk aktør også bag et konkret og massivt projekt i byen. I maj 2025 annoncerede den danske virksomhed Thylander A/S, at de investerer op mod 10 milliarder kroner i et fuldt dansk-ejet og dansk-drevet datacenter i Esbjerg. Dette anlæg planlægges til at få en kapacitet på op til 200 MW, hvilket vil gøre det til et af landets største.
Facebook/Metas datacenter i Odense
Som et konkret og vellykket eksempel leverer Metas datacenter i Odense overskudsvarme til op mod 9.000 husstande via Fjernvarme Fyn.
Radioprogram – 2 værter drøfter data centre
Forskellige problemstillinger med store Data Centre diskuteres fra alle mulige vinkler og forklares (på dansk) af 2 engagerede værter.
Video: MEGA DATA CENTRE og de lokale samfund
MEGA Data Centre vokser op som ukrudt og bliver stadigt større. Ja, vi skal bruge dem – men hvem betaler prisen? Vi kigger på detaljerne og ser på et oplæg, en idé-fase, til et 960 MW anlæg ved Rødby på Lolland, og beskriver konsekvenserne for det lokale samfund.
Video: Why Building AI Data Centres Isn’t Working Anymore
Er megadatacentre overhovedet en holdbar løsning i AI-æraen? Mens vi lokalt på Lolland og Falster diskuterer fordelene og ulemperne ved at lægge jord, strøm og ferskvand til tech-giganternes byggeplaner, tegner der sig internationalt et voldsomt billede af, hvad det globale AI-kapløb reelt koster for vores klode.
I denne dybdegående, engelsksprogede dokumentar, “Why Building AI Data Centres Isn’t Working Anymore”, får du en imponerende gennemgang af de nyeste aspekter omkring superscale datacentre. Den trækker trådene op i helikopterperspektiv og sætter vores lokale udfordringer ind i den globale fortælling om “chipflation”, massivt ressourceforbrug og tech-branchens umættelige vækst.
På YouTube kan du slå auto-genererede danske undertekster til.
Video: We Saw What AI Data Centers Don't Want You to See
PBS undersøgte i Texas et af verdens største AI-datacentre og brugte termiske droneoptagelser til at afsløre den skjulte forurening, der driver AI-boomet. I takt med at virksomheder kappes om at bygge fremtiden for kunstig intelligens, advarer beboere og eksperter om, at fossile brændstoffer, hemmeligholdelse og svag regulering kan sætte lokalsamfund i fare.
På YouTube kan du slå auto-genererede danske undertekster til.