Skole og Uddannelse på Lolland
Kan beton og visioner løfte en presset skolevirkelighed?
Hellere læse senere? I bunden af siden kan du se/høre en forklaring på VIDEO
Afvandringen fra landdistrikterne og en tung social arv har sat dybe spor i Lollands skolevæsen. Mens Femern Bælt-forbindelsen rejser sig som et monument over fremtidens infrastruktur, kæmper kommunens skoler med en nutid præget af faldende børnetal, lærermangel og elever, der dumper i kernefagene. En ny strategi vedtaget i oktober 2025 forsøger nu at koble de store anlægsdrømme med den pædagogiske virkelighed, men spørgsmålet forbliver: Kan en tunnel vende en negativ social spiral?
Indledning
Det demografiske landkort over Lolland Kommune fortæller en historie om en dramatisk forandring.
Siden 1980 er indbyggertallet faldet med 32,5 %, hvilket placerer kommunen i en lidet misundelsesværdig liga sammen med små ø-kommuner som Læsø og Ærø.
Men det er ikke blot det samlede indbyggertal, der svinder ind; det er selve fødekæden til skolerne, der er under pres. I 2007, året for den seneste store kommunesammenlægning, kom 400 nye lollikker til verden. I 2024 var tallet faldet til blot 238 fødsler.
Denne halvering af børneårgangene har tvunget kommunen ud i en kontinuerlig og smertelig tilpasning af skolestrukturen.
Hvor der engang var liv i skolegårdene i selv de mindste landsbyer, er virkeligheden i dag en anden. Lukningen af skolen i Horslunde er et af de seneste eksempler på, hvordan geografisk nærhed må vige for økonomisk og faglig bæredygtighed.
Konsekvensen er store skoledistrikter og længere transporttider, hvor kommunen dog har måttet indgå særlige aftaler om buskørsel i op til syv år for at sikre skolegangen for de elever, der kom i klemme ved lukningerne.
Den sociale slagside og flugten til privatskolerne
Tilpasningerne har dog ikke kun handlet om mursten og busruter. De har udløst en markant reaktion blandt forældrene.
I takt med at folkeskolerne er blevet færre og større, har en usædvanlig stor andel af forældrene vendt det offentlige skolevæsen ryggen.
I 2020 gik hele 33 % af kommunens grundskoleelever i en fri- eller privatskole, f.eks. Sankt Birgitta Skole i Maribo, hvilket er markant højere end landsgennemsnittet på 18 %.
Denne udvikling har skabt en skævvridning, hvor folkeskolen risikerer at stå tilbage med de elever, der har det største behov for støtte, mens de ressourcestærke familier søger andre græsgange.
Netop behovet for støtte er massivt
Lolland Kommune er udfordret af en socioøkonomisk profil, der er blandt landets tungeste. Den tidligere Borgmester (Holger Schou Rasmussen) havde påpeget, at problemet ikke kun er skolerne i sig selv, men den sociale arv.
For hver gang to ressourcestærke borgere flytter væk, flytter én borger på overførselsindkomst til. Det anslås, at op mod hvert tredje barn, der flytter til kommunen, medbringer en børnesag fra en tidligere kommune.
Denne sociale tyngde afspejles direkte i elevernes faglige resultater, som i dag er alarmerende.
En undersøgelse fra 2024 viste, at hele 34 % af eleverne i Lolland Kommune ikke bestod dansk og matematik ved afgangsprøven. I matematik har gennemsnitskarakteren været nede på 4,8, hvilket ligger langt under landsgennemsnittet på 6,5.
Det er en virkelighed, der står i skærende kontrast til de optimistiske toner, man finder i visse analyser.
Rapporten ”En socioøkonomisk og pædagogisk analyse af uddannelseslandskabet i Lolland Kommune” fremfører den tese, at de massive infrastrukturprojekter – med Femern Bælt i spidsen – forventes at vende den negative sociale udvikling. Men denne konklusion må i dag afvises som ønsketænkning, hvis den står alene.
Selv Lolland Kommune har måttet erkende, at beton og arbejdspladser ikke automatisk oversættes til højere karakterer i 9. klasse. De vedvarende problemer med kvaliteten i skolevæsenet har tværtimod ført til, at Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK) har pålagt byrådet at udarbejde handlingsplaner for at rette op på forholdene.
Folkeskolen: Mellem lærermangel og pædagogisk nytænkning
Folkeskolen på Lolland står i orkanens øje
Udover de svigtende elevtal og den sociale slagside kæmper skolerne med en akut mangel på uddannet arbejdskraft. Antallet af bosatte med en læreruddannelse i kommunen faldt med næsten 34 % i perioden 2008-2018, hvilket er det største fald i Danmark, og større end faldet af borgere i kommunen.
Det har resulteret i en høj andel af ikke-læreruddannede undervisere, hvilket uundgåeligt påvirker fagligheden.
For at dæmme op for udviklingen har kommunen iværksat en række pædagogiske tiltag, der skal løfte kvaliteten indefra.
Et centralt begreb er “mellemformer”. I stedet for at segregere elever med særlige behov til specialskoler, forsøger man at skabe rammer, hvor de kan trives i almenskolen.
På skoler som Søllested Landsbyordning og Rødby Skole arbejdes der med alt fra “bamseklubber” til skolehunde og strukturerede piktogrammer på bordene.
Dette også er en økonomisk nødvendighed. Det specialiserede område (specialskoler) er ekstremt dyrt for kommunekassen. Ved at beholde børn i almenskolen (mellemformer) sparer man penge, som kan bruges på bedre undervisning.
En anden væsentlig indsats er “co-teaching”, hvor to voksne – f.eks. en lærer og en pædagog eller vejleder – underviser sammen.
Metoden skal sikre, at der er ressourcer til både at udfordre de dygtige og støtte de svage, uden at nogen behøver at forlade klasselokalet.
Byskolen i Nakskov, som har været under særligt skærpet tilsyn grundet lave karakterer, har desuden implementeret “Guided Reading”, en intensiv læseindsats for at styrke elevernes sproglige fundament.
Men det er ikke kun rugbrødsarbejdet, der præger billedet.
International Skole
I Maribo har man som et prestigeprojekt åbnet Lolland International School, Danmarks første internationale folkeskole. Skolen er et direkte forsøg på at gøre kommunen attraktiv for den udenlandske arbejdskraft, som Femern-projektet tiltrækker, og tilbyder både dansk afgangseksamen og Cambridge-certificering.
Gymnasier og HF
Maribo Gymnasium og Nakskov Gymnasium og HF udgør de boglige fyrtårne med henholdsvis ca. 300 og 260 elever.
De kæmper dog med en fundamental udfordring: Hjerneflugt.
Da der ikke findes videregående uddannelser inden for kommunegrænsen, er de unge tvunget til at flytte væk for at læse videre – og statistikken viser, at de sjældent vender tilbage.
Kun 28,2 % af de 30-34-årige i kommunen har en videregående uddannelse, hvilket er markant under landsgennemsnittet på 57 %.
Gymnasierne fungerer derfor ofte som en eksportør af talent snarere end en motor for lokal vækst.
HTX og Erhvervsuddannelser (CELF)
Anderledes ser det ud for erhvervsuddannelserne, der er samlet under CELF (Center for Erhvervsrettede uddannelser Lolland-Falster).
Her mærkes effekten af Femern-projektet tydeligst. Med udbud af 23 erhvervsuddannelser og teknisk gymnasium (HTX) er institutionen central for at levere de hænder, der skal bygge tunnelen.
Bygherren, Sund & Bælt, har stillet krav om oprettelse af mindst 500 lærlingeårsværk i anlægsfasen.
Campus Femern
For at understøtte dette er der indviet et “Campus Femern” ved Rødbyhavn med boliger og fritidsfaciliteter, der skal gøre det attraktivt for lærlinge fra hele landet at tage til Lolland. Initiativer som “TunnelTalenter” forsøger desuden at vække skoleelevers interesse for STEM-fagene og håndværk.
Alligevel er udfordringen paradoksal: Selvom arbejdspladserne er der, er det svært at skaffe nok faglærte. Manglen på smede, elektrikere og procesoperatører er en flaskehals, som selv ikke de største anlægsprojekter kan løse over natten.
En ny kurs: Folkeskolestrategi 2025-2035
Erkendelsen af, at de hidtidige indsatser ikke har været tilstrækkelige til at vende udviklingen i grundskolen, har ført til vedtagelsen af en ny, langsigtet plan.
Den 30. oktober 2025 godkendte Lolland Byråd dokumentet ”Folkeskolestrategi 2025-2035”.
Denne strategi adskiller sig fra tidligere planer ved eksplicit at adressere de dybe faglige problemer, som kritikere har peget på.
Dokumentet slår fast, at “for mange elever opnår ikke mindst 2 i både dansk og matematik”. Strategien forsøger at bygge bro mellem den store infrastrukturfortælling og den pædagogiske hverdag gennem tre nye hovedspor, der rækker ud over det, vi hidtil har set:
- Internationalisering for alle – ikke kun eliten
Hvor det internationale fokus hidtil har været centreret om den prestigefyldte Lolland International School, er det nye mål, at alle folkeskoler skal have en international dimension. Strategien ”En skole, der åbner verden for mig” skal gøre de lokale folkeskoler attraktive for både lokale og internationale tilflyttere. Det betyder, at alle skoler skal udvikle en tydelig profil, der kan rumme kulturmøder og engelsksprogede elementer i hverdagen, så integrationen af tilflyttere ikke isoleres til én institution. - Strategisk løft af dansk og matematik
Strategien erkender, at beton ikke lærer børn at regne. Derfor er der nu afsat specifikke puljemidler til uddannelse af dansk- og matematikvejledere på skolerne. Indsatsen kobles direkte til en ny “Sprog- og læsestrategi”, der definerer læsning og skrivning som fundamentet for al anden læring. Målet er kontant: Karaktererne i de bundne prøvefag skal stige, og alle elever skal føres til prøve – et opgør med tendensen til at fritage svage elever. - Kapacitetsopbygning og fastholdelse
For at imødegå lærermanglen og de høje krav om inklusion, introducerer strategien en systematisk “kapacitetsopbygning”. Det handler ikke kun om efteruddannelse, men om at gøre skolerne til lærende organisationer, der kan håndtere komplekse elevgrupper gennem co-teaching og holddeling. Strategien lægger op til et opgør med “plejer” ved at kræve, at undervisningen planlægges for “de børn, vi faktisk har” – ikke dem, man kunne ønske sig.
Strategien indeholder også en ambition om at nedbringe privatskolefrekvensen, som er en torn i øjet på den kommunale sammenhængskraft. Målet er at gøre folkeskolen til et så attraktivt tilvalg, at forældrene naturligt søger den, fremfor at vælge den fra.
Konklusion
Lolland Kommune står i en unik og paradoksal situation.
På den ene side er kommunen vært for Danmarks største infrastrukturprojekt, der bringer milliardinvesteringer, lærlingepladser og international opmærksomhed til regionen.
På den anden side kæmper skolevæsenet med en social arv og et fagligt efterslæb, som ingen tunnel i sig selv kan grave væk.
Data viser tydeligt, at håbet om en automatisk social vending drevet af infrastruktur har været for optimistisk. De svage faglige resultater i folkeskolen og lærermanglen er strukturelle problemer, der kræver pædagogiske, ikke blot anlægstekniske, løsninger.
Med vedtagelsen af Folkeskolestrategi 2025-2035 har det tidligere byråd dog signaleret en realisme og en vilje til at tage fat om nældens rod.
Ved at sprede det internationale udsyn til alle skoler og investere målrettet i kernefagligheden, forsøger man at skabe en skole, der kan løfte de lokale børn ind i de muligheder, fremtiden byder på.
Det er ikke længere et spørgsmål om at vente på, at udviklingen vender, men om at uddanne de hænder og hoveder, der skal bære Lolland, når tunnelarbejderne en dag rejser hjem.
Lollands erhverv har brug for uddannet arbejdskraft.
Om strategien lykkes, vil de kommende års afgangskarakterer afsløre.
Video - kort forklaring om udfordringen med skoler
En godt 5 minutters gennemgang af det væsentlige