Byrådet og Politik i Lolland Kommune
Ny kurs fra januar 2026
Hellere læse senere? I bunden af siden kan du se/høre en forklaring på VIDEO
Et historisk magtskifte, intense forhandlinger og en ny politisk virkelighed præger Lolland Kommune ved indgangen til 2026. Efter årtier med socialdemokratisk dominans har vælgerne blandet kortene på ny, hvilket har resulteret i landets eneste borgmester fra en lokalliste og en politisk aftale, der lover borgerinddragelse, men efterlader store spørgsmålstegn ved den grønne omstilling.
Et jordskred i 2025
Kommunalvalget den 18. november 2025 blev et jordskredsvalg, der sendte rystelser gennem det politiske landskab på Lolland. Socialdemokratiet, der under borgmester Holger Schou Rasmussen havde siddet tungt på magten og satset stort på grøn industrialisering, blev over halveret fra 13 til 6 mandater. Vælgernes dom var hård, og utilfredsheden med blandt andet store solcelleparker og lukkethed i beslutningsprocesserne førte til massiv fremgang for protestpartier og lokallister.
Valgets store stemmesluger blev Danmarksdemokraterne (Æ), der stormede ind i byrådet for første gang. Partiets spidskandidat, Benny Damgaard, fik flest personlige stemmer af alle (2.001), men paradoksalt nok endte valgets sejrherre uden for indflydelse i den endelige konstituering.
Fra Pølsevogn til Borgmesterkæde: Dramaet om Konstitueringen
Perioden efter valgnatten var præget af taktisk spil og skiftende alliancer. I dagene efter valget tegnede der sig et billede af en samlet opposition, der ønskede at vælte det gamle styre. Dette blev symboliseret ved det såkaldte “pølsevognsmøde”, hvor repræsentanter fra Danmarksdemokraterne, Dansk Folkeparti og lokallisten Din Stemme spiste frokost sammen ved en pølsevogn i Maribo for at signalere folkelig forankring og enighed.
Enigheden smuldrede dog, da realiteterne meldte sig. Marie-Louise Brehm Nielsen fra lokallisten Din Stemme (J) valgte at svinge mod midten. For at sikre en stabil ledelse og undgå et potentielt kaotisk samarbejde med yderfløjene, indgik hun en aftale med de etablerede partier: Socialdemokratiet, Venstre, Konservative og SF.
Resultatet blev, at Marie-Louise Brehm Nielsen kunne sætte sig i borgmesterstolen som kommunens første kvindelige borgmester og den eneste i Danmark valgt på en lokalliste.
(I Tønder Kommune fik Slesvigsk Parti borgmester posten, men det er strengt taget et “Regionalt” parti, ikke en lokal liste fra 1 kommune)
Konstitueringsgruppen sidder på 15 af byrådets 25 mandater, mens Danmarksdemokraterne, Enhedslisten, Lokallisten Lolland og Dansk Folkeparti udgør oppositionen.
Den Politiske Aftale 2026-2029: Borgeren før Systemet
Grundlaget for det nye byråd er “Politisk aftale 2026-2029”, som markerer et tydeligt kursskifte. Hvor det tidligere byråd fokuserede benhårdt på store anlægsprojekter, sætter den nye aftale “borgerinddragelse” som et centralt dogme.
Aftalen indeholder blandt andet:
- Økonomisk opbremsning: Aftalen anerkender, at kommunen står over for “betydelig underfinansiering i 2027 og fremad”. Der iværksættes en gennemgribende budget-, opgave- og strukturanalyse, som skal se på alt fra hal-faciliteter til bygningsmasse.
- Nyt syn på energi: Aftalen fastslår, at Lolland Kommune “fremadrettet ikke vil etablere traditionelle vedvarende energianlæg løsrevet fra øvrige planlægningshensyn”. Dette betyder konkret, at planer om 2.000 hektar solcelleparker i det åbne land stilles i bero eller skrottes.
- Styrket lokaldemokrati: Der nedsættes et særligt §17, stk. 4-udvalg med borgere og politikere, der skal sikre reel inddragelse i beslutningsprocesserne.
Det Nye Byråd: Mandater og Poster
Valget vendte op og ned på styrkeforholdet i byrådssalen. Her er ændringerne i mandatfordelingen for den 25 personer store gruppe sammenlignet med perioden før valget:
Nøgleposter i det nye Byråd:
Ledelsen af kommunen er fordelt mellem konstitueringspartierne, dog med en enkelt næstformandspost til oppositionen (DF) i en taktisk manøvre. De centrale poster er:
Borgmester
- Borgmester: Marie-Louise Brehm Nielsen (Din Stemme)
- 1. Viceborgmester: Merete Meyer (Venstre)
- 2. Viceborgmester: Allan Blak (Dansk Folkeparti) (Tildelt oppositionen)
Udvalgsformænd og udvalg:
Udvalgsformænd og udvalg:
- Økonomi- og Erhvervsudvalget: Formand Marie-Louise Brehm Nielsen (Din Stemme)
- Klima-, Teknik- og Miljøudvalget: Formand Henrik Jacobsen (Konservative)
- Børne-, Skole-, Fritids- og Kulturudvalget: Formand Martin Boesen (Socialdemokratiet)
- Social- og Arbejdsmarkedsudvalget: Formand Vibeke Grave (Socialdemokratiet)
- Sundheds- og Ældreudvalget: Formand Tine Vinther Clausen (Venstre)
- §17 stk. 4-udvalget (Borgerinddragelsesudvalg): Formand Cecilie Louise Stabell (SF)
Den tidligere borgmester, Holger Schou Rasmussen, har ingen formandsposter, men fortsætter som menigt medlem af Økonomiudvalget og i forsyningsselskabernes bestyrelser.
Mandatfordeling 2026-2029 (Ændring ift. 2022-2025):
Sorteret fra største stigning i mandater til største tab af mandater fra 2026.
| Parti | Liste | 2022 | +/- | 2026 |
|---|---|---|---|---|
| Danmarksdemokraterne | Æ | 0 | 4 | 4 |
| Dansk Folkeparti | O | 0 | 2 | 2 |
| Din Stemme | J | 2 | 1 | 3 |
| Lokallisten Lolland | L | 1 | 1 | 2 |
| Enhedslisten | Ø | 1 | 1 | 2 |
| Konservative Folkeparti | C | 1 | 1 | 2 |
| Socialistisk Folkeparti | F | 2 | 0 | 2 |
| Venstre | V | 5 | -3 | 2 |
| Socialdemokratiet | A | 13 | -7 | 6 |
| MANDATER I ALT | 25 | 0 | 25 |
Åbne Spørgsmål: Konsekvenser for Energi- og Klimaplanerne
Med den nye politiske aftale står Lolland Kommune over for et paradoks, der endnu ikke er løst. Kommuneplanen 2025-2037 og den eksisterende klimaplan var bygget op omkring massiv udbygning af vedvarende energi (VE) for at tiltrække grøn industri.
De nye politiske vinde rejser en række kritiske spørgsmål, som det nye byråd skal finde svar på i den kommende tid:
- Hvad er fremtiden for Power-to-X i Nakskov? European Energy er langt fremme med planer om et PtX-anlæg ved Stensø, der skal producere e-metanol og skabe op mod 140 arbejdspladser. Dette anlæg kræver enorme mængder strøm (svarende til 260.000 husstande). Med beslutningen om at skrotte/holde 2.000 hektar solcelleparker tilbage, er forsyningsgrundlaget for dette fyrtårnsprojekt nu usikkert. Kan anlægget realiseres uden lokal strøm, og vil investoren blive i kommunen?
- Hvordan hænger “Grøn Industrialisering” sammen med stop for VE-anlæg? Den politiske aftale fastholder “Grøn industrialisering” som et strategisk fyrtårn, men tilføjer, at det skal ske “uden landbaserede gener”. Hvordan vil byrådet tiltrække energikrævende virksomheder, hvis man samtidig bremser produktionen af den energi, virksomhederne efterspørger? Og hvordan vil de udlægge en ny Klima- og Energiplan som lever op til DK2020-samarbejdet, som forpligter kommunen til at leve op til Parisaftalens mål og Klimatilpasning?
- Hvad er den økonomiske konsekvens af “Lollands-modellen”? Aftalen nævner ambitionen om en “lokal skattegevinst” fra energianlæg. Da dette kræver ændringer i national lovgivning, er det uvist, hvordan kommunen vil sikre indtægter fra den grønne omstilling, hvis Folketinget ikke leverer varen. Risikerer kommunen at gå glip af indtægter fra “Grøn Pulje”, som ellers skulle gavne lokalsamfundene?
Konklusion
Det nye byråd har sat en retning, der vægter borgerinddragelse og hensynet til naboer højere end den hidtidige aggressive vækststrategi.
De kommende år vil vise, om denne strategi kan forenes med ambitionerne om at redde kommunens økonomi gennem grøn industri, eller om valget af “fred i baghaven” vil koste arbejdspladser og investeringer.
Video - kort forklaring om Byrådet og politikken
En godt 7 minutters gennemgang af det væsentlige