Er Lolland Kommune Erhvervsvenlig?

Det er ikke ligegyldigt hvordan erhvervet opfatter kommunerne.

Hvad er en definition af "Erhvervsvenlighed"?

Erhvervsvenlighed handler om, hvor let og attraktivt det er at drive virksomhed i et givent område eller under en bestemt ordning, og involverer faktorer som lave administrative byrder, tilgængelig finansiering, god infrastruktur og politisk støtte til vækst, der mindsker barrierer for virksomheder, særligt vækstiværksættere. Det handler om at skabe et miljø, der fremmer vækst, jobskabelse og innovation.

Derfor er f.eks. ”Uddannelsesniveau” også en parameter for erhvervsvenlighed. Med Lollands lave niveau kan virksomheder have vanskeligheder med at finde kvalificeret personale.

Hvem er dommerne?

Der er primært tre store erhvervsorganisationer samt et par specialiserede aktører, der dominerer landskabet for måling af kommunal erhvervsvenlighed.

Lolland Kommunes stærke og svage sider

Vi bringer ”eksamens-karakterene” fra 2025

Opsummeret rangering (Skøn)

1. International rekruttering & bosætning (Styrke: Top-10 i DK)

2. Jobcenter & virksomhedsservice (Styrke: Top-5 i DK på samarbejde)

3. Administrativ effektivitet (Byggesager/Digitalt) (Styrke: Bedste tredjedel)

4. Grøn Energi & Infrastruktur (Middel: Stærkt på energi, middel på transport)

5. Generel Erhvervstillid (Svaghed: Nedre tredjedel)

6. Uddannelsesniveau i arbejdsstyrken (Svaghed: Absolut bund)

Hvordan sammenligner Lolland Kommune med resten?

Lolland Kommune placerer sig generelt i den tunge ende eller midterfeltet af de nationale målinger, men viser en tydelig positiv udviklingstendens i de nyeste undersøgelser fra 2025.

Vil Lolland Kommune fortsætte forbedringerne?

Det må antages at Kommunen har interesse i at forbedre sin placering, og en del initiativer er nævnt i begrundelserne herunder.

Det politiske skifte og kurs fra det nye Byråd fra 2026 kan muligvis få nogle erhverv til at skifte mening. Det er for eksempel tvivlsomt at European Energy sætter pris på stop for nye solcelleparker og vindmøller, som truer deres planlagte Power-to-X anlæg ved Nakskov.

”Beauty is in the eye of the beholder” er et engelsk udtryk, bedst oversat noget i retning af ”Skønhed er i betragterens øje”. Så ikke alle vil give samme bedømmelse for en given Kommune.

Begrundelse for Lollands rangering i 2025

1. Jobcentrets samarbejde med virksomhederne (Topklasse)

Dette er isoleret set kommunens stærkeste kort i øjeblikket.

Placering: Nr. 5 ud af 91 kommuner i DI’s måling.

• Begrundelse: Kommunen har formået at vende en tidligere svaghed til en styrke gennem implementering af ”Marselisborg-rapportens” anbefalinger. Virksomhederne vurderer samarbejdet som værende i den absolutte top på landsplan, og kommunen er dygtig til at formidle jobordrer.

Hurtig adgang til arbejdskraft er afgørende, når store projekter som f.eks. Femern skal bruge folk her og nu. Kommunen hjælper bl.a. gennem Femern Agency.

2. International rekruttering og modtagelse (Topklasse)

Dette område ligger lige i hælene på jobcentret og er en klar strategisk succes.

Placering: Nr. 6 ud af 91 kommuner i DI’s måling.

• Begrundelse: Kommunen har investeret massivt i Lolland International School i Maribo (som er en succes med ventede 120+ elever), sprogskole og “Job-to-partner”-pakker. Det internationale perspektiv er integreret i strategien på grund af Femern-byggeriet.

3. Digital erhvervsservice og sagsbehandling (Over middel / Højdespringer)

Her har kommunen taget det største hop fremad og ligger nu i den bedste tredjedel.

Placering: Nr. 35 på digital service og nr. 39 på byggesagsbehandling i DI’s måling.

• Begrundelse: Sagsbehandlingstiden for byggesager er mere end halveret fra ca. 99 dage til 39,9 dage på ét år. Det er en markant forbedring af den administrative effektivitet, som bringer kommunen foran landsgennemsnittet på dette parameter

4. Grøn Energi og Infrastruktur (Middel)

Dette er et område med stort potentiale, men hvor den nuværende bedømmelse lander i midten.

Placering: Nr. 45 i kategorien “Infrastruktur og energi” hos DI, men nr. 23 på opvarmning med fjernvarme/varmepumpe.

• Begrundelse: Lolland har en styrkeposition som producent af grøn strøm (producerer langt mere end eget forbrug) og har strategier for Power-to-X og gasledninger. Men kategorien trækkes ned af en middel bedømmelse af den generelle infrastruktur og mobilitet (nr. 70 på indsats for god mobilitet).

5. Overordnet Erhvervsvenlighed (Under middel)

Når virksomhederne skal give en samlet karakter, lander kommunen stadig i den tungere ende, selvom pilen peger opad.

Placering: Nr. 61 hos DI (samlet), nr. 46 hos SMVdanmark og nr. 77 hos Dansk Erhverv.

• Begrundelse: Selvom der er ros til jobcenter og sagsbehandling, trækker det samlede billede ned. Det kan skyldes historik, generelle rammevilkår eller utilfredshed med andre parametre som udbud og skatter.

SMVdanmark placerer dog Lolland (nr. 46) væsentligt bedre end Dansk Erhverv (nr. 77), hvilket indikerer, at de mindre virksomheder måske er mere positivt stemt end de bredere handelsvirksomheder.

6. Befolkningens uddannelsesniveau (Bund)

Dette er kommunens akilleshæl og den svageste strukturelle faktor.

Placering: Nr. 91 ud af 91 kommuner i DI’s måling.

• Begrundelse: På indikatoren “Andel 25-64-årige med en uddannelse efter grundskolen” ligger Lolland sidst. Næsten 30 % af aldersgruppen har ingen erhvervsuddannelse mod et landsgennemsnit på ca. 16 %.

Det skal dog bemærkes, at folkeskolens evne til at løfte eleverne karaktermæssigt (socioøkonomisk reference) faktisk er pæn (nr. 28), men det ændrer ikke ved, at arbejdsstyrkens formelle uddannelsesniveau er landets laveste.

Kommunen søger imidlertid at formidle opkvalificering, bl. a. via Fermern Agency

Flere detaljer om ”dommerne”

Hvem er de?

- Dansk Industri (DI): Udfører undersøgelsen “Lokal Erhvervsvenlighed”, som betegnes som Danmarks største og mest omfattende af sin art.
- SMVdanmark: Udarbejder “Erhvervsklimamåling” (tidligere SMVbarometeret), der specifikt fokuserer på små og mellemstore virksomheders vilkår.
- Dansk Erhverv: Laver analysen “Forudsætninger for regional vækst”, der tager temperaturen på erhvervsforholdene.
- EjendomDanmark: Udarbejder en specialiseret måling af “ejendomsvenlighed”.
- Offentlige instanser: Beskæftigelsesministeriet og Kommunernes Landsforening (KL) udarbejder også benchmark-analyser, eksempelvis omkring kommunernes evne til at få borgere væk fra offentlig forsørgelse.

Bruger alle samme system for pointberegning?

Organisationerne bruger hver sit eget system for pointberegning, hvilket ofte fører til forskellige placeringer for samme kommune.

Dansk Industri (DI):

◦ Benytter en model, hvor virksomhedernes svar (spørgeskema) og statistiske nøgletal vægtes 50/50 (i den tidligere metode) eller indgår ligeværdigt i kategorierne.

◦ I 2025 har DI ændret metode ved at reducere antallet af kategorier fra ti til fire, hvor hver kategori vægter 25 pct. af det samlede resultat. Kommunerne rangeres relativt i forhold til hinanden fra 1 til 91.

◦ Pointsystemet baseres på gennemsnitlige placeringer; den kommune med den laveste gennemsnitlige score vinder.

SMVdanmark:

◦ Benytter en “vægtet score” på en skala fra 0 til 100.

◦ Her ganges virksomhedens tilfredshed med et område med vigtigheden af samme område. Dette sikrer, at en kommune ikke får point for at være god til noget, som virksomhederne finder irrelevant.

◦ Metoden fokuserer udelukkende på SMV-segmentets oplevelser og udelader kommuner med færre end 10 besvarelser.

Dansk Erhverv:

◦ Benytter en tilgang, der beskrives som en “temperaturmåling” frem for en statisk rangliste, hvilket giver et mere nuanceret grundlag for dialog.

Har alle organisationer fokus på bedømmelse af de samme områder?

Nej, hver organisation har sine egne fokusområder, der afspejler deres medlemskreds, selvom der er naturlige overlap (f.eks. sagsbehandling og arbejdskraft).

Dansk Industri (DI): Har fokus på brede rammevilkår, der også tilgodeser større produktionsvirksomheder. Deres fire hovedkategorier fra 2025 er: 1) Overordnet erhvervsvenlighed og dialog, 2) Infrastruktur og energi, 3) Uddannelse og arbejdskraft, og 4) Kommunal administration. De vægter fx adgang til grøn strøm og infrastruktur højt.
SMVdanmark: Fokuserer specifikt på de mindre virksomheders behov. De måler på syv områder, herunder om kommunale udbud er tilgængelige for små virksomheder (opdelt i mindre entrepriser), og om der er lokal erhvervsservice og parkeringsforhold tæt på butikker.
Dansk Erhverv: Har fokus på 11 rammevilkår, herunder “levende bymidter”, turisme, kultur og oplevelser samt velfærd, hvilket afspejler deres medlemmer inden for handel og service.
EjendomDanmark: Fokuserer specifikt på dækningsafgift, grundskyld, byggesagsbehandling og ejendomsforbrydelser.

Forskellen i fokus betyder, at en kommune kan score højt hos DI på grund af god infrastruktur til industrien, men lavt hos SMVdanmark, hvis de lokale håndværkere oplever bureaukrati eller lukkede udbud.

Tager kommunerne disse rapporter alvorligt?

Ja, kommunerne tager rapporterne meget alvorligt. Kilderne viser, at målingerne bruges aktivt både politisk og administrativt:

Politisk reaktion: Borgmestre reagerer offentligt på resultaterne. F.eks. kalder Odsherreds borgmester en dårlig placering for en “mavepuster”, mens Frederiksbergs borgmester glæder sig over en fremgang og bruger det som bevis på, at deres strategi virker.
Strategisk værktøj: Kommunerne bruger målingerne som styringsværktøj. Lolland Kommune fremhæver fremgang i DI’s måling i pressemeddelelser og bruger resultaterne til at evaluere deres indsatser for f.eks. jobcentersamarbejde og byggesagsbehandling.
Handling: Dårlige placeringer fører til handling. I Odsherred inviterer kommunaldirektøren utilfredse virksomheder til dialogmøder, og Vejen Kommune har arbejdet strategisk over flere år for at nå førstepladsen.
Kritik: Der er dog også kritik fra kommunal side. Nogle borgmestre mener, at metoden er usikker, og at få utilfredse virksomheder kan trække en hel kommunes score uforholdsmæssigt meget ned, hvilket skaber store udsving uden reelle ændringer i serviceniveauet.

Samlet set fungerer målingerne som både et “spejl og en løftestang” for politiske forandringer i kommunerne

Konklusion

De eksterne organisationers formelle rapporter og bedømmelser af kommunernes ”Erhvervsvenlighed” er et sundt vurderingssystem for de lokale politiske ledere og kan give stof til eftertanke om prioriteringer.

Det er også klart at kommunerne tager vurderingerne til efterretning, og ofte søsætter nye initiativer for at efterkomme ønsker. Selv om de til tider føler en kritik uberettiget.

Erhverv og virksomheder er jo ikke i sig selv ”vælgere” men deres ”stemme” gennem vurderingerne er værdifulde pejlemærker for den retning en kommune bør overveje, hvis den ønsker vækst og nye muligheder.