Hvem betaler gildet på Lolland?

En oversigt over tilskud, udligninger , EU- og Statsstøtte

Hellere læse senere? I bunden af siden kan du se/høre en forklaring på VIDEO

Fra milliarder i statslig udligning til lokale øre-beløb for en solcelle. Vi har kortlagt de tilskud og støtteordninger, der holder hjulene i gang hos kommunen, erhvervslivet og foreningerne.

Det kan være en jungle at finde rundt i, hvem der betaler til hvem i det offentlige system. Særligt på Lolland, hvor økonomien er en kompleks cocktail af kommunal udligning, EU-landbrugsstøtte og nye grønne millioner fra energiparker.

Baseret på aktuelle budgetter for 2025 og 2026 får du her overblikket over pengestrømmene.

1. Lolland Kommune: Milliarderne, der holder driften i gang

For at få budgettet til at hænge sammen, er Lolland Kommune afhængig af massive overførsler fra staten og andre kommuner. Det er her, de helt store beløb findes.

Udligning og Bloktilskud: Dette er hovedmotoren. I 2025 modtager kommunen ca. 2,07 milliarder kr. Det dækker over landsudligning (fordi skattegrundlaget er lavt og udgiftsbehovet højt) samt det generelle statslige bloktilskud.
Særtilskud (“Fattigmandshjælp”): Fordi Lolland har status som “vanskeligt stillet kommune”, udløses en ekstra redningskrans. I både 2025 og 2026 lyder dette særtilskud på 210 mio. kr. om året.
Ø-støtte: At drive samfund på Askø, Femø og Fejø er dyrt. Kommunen modtager derfor et ø-tilskud på 24,3 mio. kr. til drift samt diverse tilskud til at holde færgepriserne nede.
Skatterabat: Fordi kommunen satte skatten ned i 2021, modtager man en årlig kompensation fra staten på 43,3 mio. kr. – dog kun så længe skatten holdes i ro.

2. Erhvervslivet: Grøn omstilling og Landbrug

Her er pengestrømmene todelte: Landbruget får primært driftsstøtte fra EU, mens industrien og virksomhederne kan søge penge til at blive grønnere.

Landbruget (EU-midler):

Støtten til de lollandske marker kommer fra EU’s landbrugsreform (CAP 2023-2027).

Grundbetaling: Enhver aktiv landmand får ca. 1.810 kr. pr. hektar i 2025.
Grønne bonusser (Bio-ordninger): Der er ekstra penge at hente for miljøtiltag. F.eks. giver “Biodiversitet & Bæredygtighed” ca. 3.410 kr. pr. hektar, mens økologisk arealstøtte giver ca. 1.493 kr. oveni.
Vådområder: Lodsejere kan få 100% tilskud til at etablere minivådområder, plus en kompensation for tabt indkomst på op til 35.000 kr. pr. hektar over 10 år.

Virksomheder (Grønne puljer - Statsstøtte):

Erhvervspuljen: Den store sparegris for virksomheder, der vil spare energi (f.eks. skifte gaskedlen ud). Puljen er på ca. 300 mio. kr. i 2025 på landsplan. Man får typisk 10 øre pr. sparet kWh.
Grønne lastbiler: Skal vognparken være elektrisk, er der en pulje på 346 mio. kr. i 2025, hvor man kan søge op til 4 mio. kr. i støtte pr. projekt.

3. Foreninger og Kultur: De lokale midler

DE FRIVILLIGE

Det frivillige liv på Lolland støttes fra mange kanter – både fra kommunekassen, statslige tipsmidler og nu også fra energiselskaberne.

Idræt: Lokale idrætsforeninger kan søge midler fra DIF og DGI’s foreningspulje (ca. 45 mio. kr. på landsplan) til udstyr og udvikling. Lolland Kommune har desuden afsat 3,5 mio. kr. årligt i 2025/26 til renovering af svømmehaller.
Socialt arbejde: Via de såkaldte §18-midler uddeler kommunen støtte til foreninger, der hjælper udsatte borgere. Der er også hentet 6 mio. kr. fra staten til projektet “Ungeløft”.
Politik: Demokratiet koster også penge. I 2026 får de lokale partiforeninger 9,00 kr. pr. stemme i kommunal partistøtte og 5,75 kr. pr. stemme fra Regionen.

KULTUR

Kulturlivet i Lolland Kommune hviler primært på faste driftsaftaler med bidrag til kommunes store institutioner. NørregadeTeatret er en central aktør, der er sikret via en egnsteateraftale frem til 2028, lige som Vestlollands Teaterkreds (Teaterforeningen Lolland) modtager tilskud via aftaler.
Også Ensemble Storstrøm og de statsanerkendte museer, Museum Lolland-Falster og Fuglsang Kunstmuseum, modtager fast driftsstøtte.
Af specifikke bevillinger var der i 2023 afsat 4,2 mio. kr. til flytning og renovering af Søfartsmuseet i Nakskov.
Monumentet Dodekalitten modtager et fast årligt tilskud på 200.000 kr. Derudover findes en årlig pulje på 400.000 kr. til kultur- og handelsaktiviteter i bymidterne samt løbende støtte til Musikskolen.

Særligt Fokus: Sådan fungerer "Grøn Pulje"

Den grønne omstilling har skabt et helt nyt økonomisk kredsløb på Lolland, som binder erhvervslivet og lokalsamfundet sammen. Det kaldes “Grøn Pulje“.

1. Hvem betaler? (Erhvervet)

Det er opstillerne af solceller og vindmøller, der skal til lommerne. For anlæg med byggetilladelse fra 1. juli 2024 er prisen steget markant:

Landvindmøller: Opstiller skal betale 313.000 kr. pr. MW i engangsbeløb.
Solcelleanlæg: Her er prisen 125.000 kr. pr. MW.

2. Hvem administrerer? (Kommunen)

Pengene går ikke i kommunekassen til asfalt og skoler. Kommunen opbevarer blot pengene i “Grøn Pulje”, indtil de skal deles ud. Pr. januar 2024 stod der 1,7 mio. kr. på kontoen.

3. Hvem modtager? (Borgerne)

Pengene skal gå til “lokale projekter”. Det er naboer, bylaug og foreninger, der kan søge. Pengene er f.eks. gået til:

“Den Vilde Bypark” (Østofte Nørreballe Bylaug): Fik 254.000 kr.
Isblokhuset (Langø Bådelaug): Fik 150.000 kr.

Hvad med borgerne og færgerne?

Til sidst er der de helt nære tilskud, som mærkes i hverdagen, især hvis man bor på øerne. Selvom kommunen driver færgerne, sender staten øremærkede penge til at sænke billetpriserne.

I 2026 er der afsat 4,8 mio. kr. til at sænke passagerpriserne og 2,7 mio. kr. til at gøre det billigere at fragte gods til og fra øerne.

Konklusion

Hvem betaler gildet på Lolland i dag? Svaret er tydeligt: Det gør fællesskabet via de over 2 milliarder kroner i statslig udligning. Det er det sikkerhedsnet, der holder hånden under velfærden lige nu.

Men gennemgangen af økonomien viser også kimen til noget nyt. De millioner, der nu begynder at flyde fra energiparkerne, er små i det store regnskab, men de er symbolet på en langt større mulighed.

Vindmøller og solceller er midlet – ikke målet

Landbruget får støtte, og mange er uenige i støtte til vindmøller og solceller og ser dem som selve målet for den grønne omstilling – og dermed kun som en visuel eller støjende gene. Men i et økonomisk perspektiv er de midlet. De er den nødvendige råvare, der skal til for at forvandle Lolland til et grønt industrielt kraftcenter.

Visionen rækker langt ud over selve energiparken; det handler om at skabe fundamentet for Power-to-X, og anden teknologi samt de følgeindustrier, den logistik og de arbejdspladser, der på sigt kan gøre kommunen stærkere og mere uafhængig.

Det kræver tålmodighed at stå igennem “byggerodet”. Men gevinsten ved at holde fast i visionen er et Lolland, der i fremtiden har mere at byde på end blot skøn natur og statsstøtte.

Og naturen vil også blive prioriteret højt i denne balance, da kommunen jo samtidigt satser på turisme.

Video: Hvem betaler Gildet på Lolland?

En godt 7 minutters gennemgang af det væsentlige